Forskning: Organisationer styrer dagsordenen

De store erhvervsorganisationer vinder kampen om den politiske dagsorden. LO, DA, DI, KL og Danmarks Lærerforening er blandt de organisationer, der vinder mediernes opmærksomhed og dermed i vid udstrækning evner også at få ørenlyd hos politikerne.

Men magtbalancen mellem fagbevægelsen og arbejdsgiver/erhvervsorganisastioner er tippet. Fagbevægelsen taber terræn over tid, mens erhvervenes talerør fastholder en stærk position, samtidig med at der de sidste 30 år er kommet en række nye organisationer med.

Det viser ny forskning, der offentliggøres i tidsskriftet Politica fra Aarhus Universitet, og som bladet Kommunikatøren fra Dansk Kommunikationsforening omtaler i sit nye nummer.

Bag forskningsprojektet står professor Peter Munk Christiansen og lektor Anne Skorkjær Binderkrantz, Institut for Statskundskab. Deres undersøgelse omfatter de tre store dagblade - Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten - i den samme 14 dages-periode i årene 1979, 1989, 1999 og 2009.

De store erhvervsorganisationer var hurtigere til at kommunikere deres budskaber som til fordel for samfundet - og ikke kun for f.eks. industrien eller detailhandlen. I dag har fagvægelsen også lagt stilen om.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Lektor, Institut for Statskundskab

Ifølge Binderkrantz er de store spillere især arbejdsmarkedets parter:

"De har historisk haft den største indflydelse, fordi de var de naturlige samarbejdspartnere for både embedsværk og politikere, når forarbejdet til ny lovgivning skulle laves. Derfor blev disse organisationer altid hørt," siger hun til bladet.

LO/DA's magtbalance tipper
Men nu er magtbalancen mellem arbejdsmarkedets parter til dels tippet:

"Det skyldes bl.a., at de store erhvervsorganisationer var hurtigere til at kommunikere deres budskaber som til fordel for samfundet - og ikke kun for f.eks. industrien eller detailhandlen. I dag har fagvægelsen også lagt stilen om, så budskaberne om ændringer baseres på "velfærdsstatens ve og vel" frem for enkeltgruppers behov. Men i mellemtiden er der altså kommet andre typer organisationer på banen, der også kræver en del af dagsordenen," siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

Som de nye, store spillere peger hun på organisationer af offentlige myndigheder som f.eks. KL, Danske Regioner eller offentligt ansattes fag- og interesseorganisationer som Danmarks Lærerforening, Lægeforeningen og Politiforbundet.

<img align="left" src="@nyimg=6280@" /><i>Organisationer for offentlige myndigheder sætter i stigende grad den politiske mediedagsorden.</i><p />

Kræver stor organisation
Hvad kræves der så for at få så megen medieomtale?

Ifølge forskernes undersøgelse er forudsætningen en stor og effektiv - og dermed dyr - organisation. Det er kun de største organisationer, der har den fornødne ekspertiseil at holde øje med, hvad der er på vej, så lobbyister og kommunikationsfolk kan lægge deres planer for påvirkning.