Forstå sagen: Derfor bliver solcelle-tilskuddet skrottet

HAST: Tirsdag hastebehandlede og vedtog Folketinget en lov, der afskaffer støtten til solceller med øjeblikkelig virkning.

Folketinget har tirsdag sat en stopper for statens støtte til solceller.

Det skete, da Folketinget helt ekstraordinært hastebehandlede og vedtog en lov på blot én dag. Alle Folketingets partier med undtagelse af Alternativet stemte for at afskaffe støtten til solceller - den såkaldte 60/40-ordning - med øjeblikkelig virkning.

Politikernes hastværk med at få loven vedtaget med det samme skyldes, at Energinet.dk per 29. april har modtaget ansøgninger om solcelleanlæg på i alt cirka 4.500 megawatt - hvoraf alene 4.000 af dem er kommet i april. Den store stigning ville medføre en ekstra milliard-regning frem mod 2020. 

Til sammenligning har ordningen fra sin start i 1999 til begyndelsen af april måned kun bidraget til at etablere solcelleanlæg på i alt 2,6 megawatt.

Udviklingen løb især løbsk i sidste halvdel af april, hvor Energinet.dk modtog ansøgninger til anlæg, der vil kunne dække et areal på størrelse af Samsø, oplyser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

TV: Folketinget haste-skrotter støtte til solcelleanlæg

Oprindeligt var forventningen til ordningen, at man frem mod 2020 ville etablere anlæg for i alt 60 megawatt.

Det er én mand, der står bag næsten alle de mange ekstra ansøgninger. Anders Ztorm er administrerende direktør i Solenergi Danmark, og han har ifølge finans.dk siden sidste sommer sendt i alt 7.000 ansøgninger afsted til Energinet.dk på vegne af 98 lodsejere. Han har ansøgt om solceller, der dækker i alt 5.000 hektar.

Ekstra milliardregning
Problemet med en eksplosiv udvikling i ansøgninger er finansieringen. 60/40-ordningen betyder, at staten garanterer producenterne af solcelleenergien en pris på 60 øre per kilo watt time de første ti år. De efterfølgende ti år lyder garantien på 40 øre. Med den aktuelle elpris betaler forbrugerne selv 18 af de 60 øre, mens staten dermed støtter med de resterende 42 øre. Statsstøtten er finansieret af PSO-afgiften.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at der med de mange ansøgninger kunne komme en ekstraregning på mellem ti og 12 milliarder over de kommende ti år.

Fredag 29. april havde Energinet.dk ifølge DR godkendt 87 af de i alt 4.500 megawatt, der i øjeblikket er ansøgninger på. Med lovens vedtagelse i Folketinget tirsdag bliver ordningen ophævet og i samme forbindelse ophæves de ansøgninger, der endnu ikke har fået tilsagn om støtte fra Energinet.dk.

Ministeriet oplyser, at det endnu for tidligt at sige, hvor stor ekstraregningen bliver. Når der er klarhed over dette, vil klimaminister Lars Chr. Lilleholt drøfte med partierne bag Energiaftalen, hvordan de ekstra udgifter skal finansieres.

Alternativet stemte som det eneste parti i Folketinget imod afskaffe støtteordningen. Partiet ser ifølge Jyllands-Posten gerne, at man udbygger det danske energisystem med solcelleanlæg i alle mulige størrelser. 

Partiet forsøgte derfor at finde opbakning blandt partierne på Christiansborg til en justering af ordningen frem for en afskaffelse. Men det lykkedes ikke, og derfor stemte partiet imod.

Forrige artikel Pernille Skipper bliver politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper bliver politisk ordfører for Enhedslisten Næste artikel Menneskerettigheder er under pres på udlændingeområdet Menneskerettigheder er under pres på udlændingeområdet
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).