
Socialdemokratiets tidligere overborgmester i København Frank Jensen bliver næstformand i bestyrelsen for jord- og byggeaffaldsselskabet Norrecco.
Det oplyser selskabet på deres hjemmeside.
"Vigtigheden af, at vi som samfund bliver endnu bedre til at udnytte vores genanvendelige ressourcer, er markant stigende. Både i forhold til klimaet, men i høj grad også for at sikre materialer til fremtidens byggeri. Ressourceknaphed og kritiske forsyningslinker er et stadigt voksende problem, og det er derfor afgørende, at Norrecco og en samlet branche arbejder ambitiøst og målrettet," udtaler Frank Jensen om sit nye bestyrelseshverv.
Selskabet forædler affald og jord fra anlægs- og byggearbejde til genanvendelige ressourcer. Norrecco er ejet af Reconor Gruppen, som også står bag miljø- og logistikvirksomheden City Container.
Frank Jensen trådte i oktober 2020 tilbage fra overborgmesterposten efter en række beskyldninger om grænseoverskridende adfærd, herunder også af seksuel karakter. Frank Jensen nåede inden sit exit fra dansk politik at have overborgmesterkæden hængende om halsen i 11 år samt to ministerposter i Poul Nyrups regeringsperiode.
I april 2021 vendte Frank Jensen tilbage i rampelyset, da han stiftede sin egen selvstændige rådgivnings- og konsulentvirksomhed under navnet FrankJensenCph Consultant. Her rådgiver han direktioner og virksomhedsbestyrelser i blandt andet den grønne omstilling.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel


















































