Fremtidssikrer Heunickes reform sundhedsvæsenet?

Mangler de solide tiltag, der kan fremtidssikre sundhedsvæsenet i det nye sundhedsudspil? I denne udgave af Politisk Stuegang gennemgår Vive-professor Jakob Kjellberg og PLO's formand Jørgen Skadborg regeringens centrale forslag. Programmet tager desuden pulsen på almen praksis. Er det en sektor på vej op eller ned? Sidder PLO for tungt på patienternes data, og er der styr på behandlingskvaliteten?

Hvis regeringens sundhedsudspil var en julegave - var den så blød eller hård? Dagens gæster, Jakob Kjellberg fra Vive (tv.), og PLO-formand Jørgen Skadborg (th), giver deres bud.
Hvis regeringens sundhedsudspil var en julegave - var den så blød eller hård? Dagens gæster, Jakob Kjellberg fra Vive (tv.), og PLO-formand Jørgen Skadborg (th), giver deres bud.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvis regeringens sundhedsudspil var en julegave. Hvordan så ansigtet så ud hos Vive-professor Jakob Kjellberg og PLO-formand Jørgen Skadborg, da de første gang skimmede reformen? 

Det giver dagens gæster deres bud på i denne udgave af Politisk Stuegang. Første del af programmet er viet til en vurdering og diskussion af det udspil, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag eftermiddag.

I andel del af udsendelsen går vært og gæster i dybden med sundhedsvæsenets hovedindgang: almen praksis.

Hvad skal der til for at sikre, at de alment praktiserende læger kan udføre alle de opgaver, som skiftende regeringer, regioner og kommuner ønsker, de skal tage sig af? Og hvad siger PLO-formanden til dem, der mener, at almen praksis sidder alt for tungt på patienternes sundhedsdata? 

Gæsterne siger blandt andet: 

Afleder opmærksomheden

"Du får mig ikke til at kritisere forslagene om at mindske unges adgang til tobak og alkohol. Men når man lancerer de to forslag samtidig med et reformudspil, så ligner det, at man sætter en stor debat i gang om noget, som skal aflede opmærksomheden fra sundhedsvæsenets fremtidige alvorlige udfordringer." – Jørgen Skadborg.

Flere ydelser

"Vi har et sundhedsvæsen, der allerede i dag har svært ved at levere det, man gerne vil have. Og nu kigger vi på en reform, der vil tilbyde flere ydelser, uden der egentlig er svar på, hvordan det skal leveres." – Jakob Kjellberg.

Penge er ikke bekymringen

"I sidste ende er bekymringen egentlig ikke så meget penge. Vi står over for et sundhedsvæsen, hvor vi mangler nogen at give pengene til. Udfordringen med at finde nogen, vi kan ansætte, det er for mig at se et langt større problem." – Jakob Kjellberg.

De praktiserende læger og kommunerne

"Det, som er så specielt ved os, er, at vi tillader os at have en holdning til alt i sundhedsvæsenet – inklusive kommunerne. Det har vi stærke meninger om. Fordi når der er noget, der ikke virker, så mærker vi det. Når sundhedsvæsenet fungerer bedre, så får vi praktiserende læger en bedre hverdag." – Jørgen Skadborg.

Ikke den letteste samarbejdspartner

"Hvis vi skal se historisk på det. Så er det vel fair at sige, at PLO ikke altid været den letteste samarbejdspartner i forhold til visionsarbejdet i forhold til, hvordan man kan udvikle almen praksis." – Jakob Kjellberg.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)

Jørgen Skadborg

Formand, PLO - Praktiserende Lægers Organisation
cand.med. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00