Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Fri os fra kommunesocialismen

Kaare Dybvad vil skabe en milliardstor fond, der skal finansiere tusindvis af boliger. Enhedslisten vil gå et skridt videre og sætte markedet ud af kraft. Det virker som om man vil indføre socialismen ad bagdøren. Det vil være dumt, skriver Niels Frid-Nielsen.

Boligselskaberne er bare bedre til at administrere boliger, end kommunen er. Kommunen skal ikke igen være spydspids i en politisk kamp, tiden er løbet fra, skriver Niels Frid-Nielsen. Her almene boliger i Nyhavn, København.
Boligselskaberne er bare bedre til at administrere boliger, end kommunen er. Kommunen skal ikke igen være spydspids i en politisk kamp, tiden er løbet fra, skriver Niels Frid-Nielsen. Her almene boliger i Nyhavn, København.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunalvalget i København udvikler sig dag for dag til et kapløb om at bygge flest mulige, almennyttige boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere.

Især på venstrefløjen ser man byggeri af almene boliger som vejen frem mod en storby, hvor der fortsat er plads til sygeplejersker, skolelærere og buschauffører i kommunens folkeregister.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil skabe en milliardstor Nybyggerifond, der skal finansiere tusindvis af boliger.

Han forestiller sig lejligheder i København til omkring 8.000 kroner om måneden - og ingen kan fortænke politiske iagttagere i at mindes Ritt Bjerregaard (S), der lovede 5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden. Et løfte hun måtte opgive at indfri som overborgmester i perioden 2006 til 2010.

Mens Dybvad og regeringen vil hente fondspengene til de kommende lejere i den almennyttige sektor, altså hos de nuværende lejere, vil Enhedslisten gå et skridt videre.

I deres nye udspil "Boliger til mennesker - ikke til spekulanter" vil Enhedslisten sætte markedet ud af kraft og sikre, at 75 procent af boligerne udlejes til en politisk fastlagt lav husleje.

Enhedslisten vil have Københavns Kommune til at spille en større rolle ved opførelsen af nye boliger og forestiller sig, at kommunen stiller med lånegarantier til det profitfrie byggeri.

Det virker næsten som om man på boligområdet vil indføre socialismen ad bagdøren i kommunalt regi. Det vil være dumt. Af flere grunde.

I begyndelsen af 1900-tallet vandt Socialdemokratiet fodfæste i købstæder som Nakskov, Helsingør og Esbjerg. Omkring 1920 havde partiet borgmestre i en række købstæder og København - og da Socialdemokratiet endnu ikke havde prøvet at regere over hele Danmark, forsøgte man sig lokalt med det, der blev kaldt kommunesocialisme.

De socialdemokratiske borgmestre forsøgte at indføre velfærd, længe før begrebet velfærdssamfund var opfundet. Man udså sig tre reformområder.

Historien om de kommunale boliger i København viser, hvilket tilbageskridt det vil være igen at forsøge at snige kommunesocialismen ind ad bagdøren.

Niels Frid-Nielsen
Forfatter, kommentator og journalist

På skoleområdet gik man imod en opdeling af elever, der afspejlede de sociale skel i samfundet. Man ønskede en skole, der var gratis og kunne tilbyde de samme muligheder for fattig som for rig. Man kan sige, at bestræbelserne førte frem til nutidens folkeskole, i hvert fald i den forstand, at den gratis folkeskole i dag er hele folkets skole.

På sundhedsområdet forsøgte man også at overskride de sociale skillelinjer. I Esbjerg indførte man gratis tandpleje. Man indførte skolelæger og arbejdede for at styrke det forebyggende arbejde i sundhedsplejen. Også her peger dele af kommunesocialismen frem mod nutidens offentlige sundhedsvæsen.

På boligområdet ønskede man boliger til alle, også dem med almindelige indkomster. Kommunesocialisterne ville have spekulationsfrie boliger, og derfor indførte man flere steder kommunal boliganvisning.

De kommunale boliger blev en vigtig del af den socialdemokratiske strategi i 1920'erne, hvor man mente, at kommunesocialismen kunne fungere som en slags spydspids eller forbillede for landspolitikken. Men så blev Thorvald Stauning statsminister i 1924, og kommunesocialismen mistede sin position som spydspids.

Da Jens Kramer Mikkelsen (S) blev overborgmester i København i 1989 eksisterede resterne af kommunesocialismen endnu som et historisk levn i boligpolitikken. På det tidspunkt udlejede Københavns Kommune nemlig stadig boliger direkte til borgerne.

I Aarhus, Odense og omegnskommunerne havde man for længst overladt til det boligselskaberne at udleje boliger, men i København sad kommunalt ansatte stadig og lejede boliger ud. Samtidig med at kommunen drev boligudlejning, var den kommunale gæld 12 til 15 milliarder kroner. I huslejenævnet tabte man den ene sag efter den anden, simpelthen fordi man ikke vedligeholdt lejlighederne godt nok.

Da Kramer blev overborgmester, afhændede han de kommunale boliger. Det blev han kritiseret for, fordi man på venstrefløjen mente, at han solgte ud af de socialdemokratiske værdier.

Kommunen forsøgte faktisk at sælge 19000 kommunale boliger til de almene boligselskaber, men boligselskaberne var ikke interesserede i de misligholdte boliger, der mestendels blev til andelsboliger.

Historien om de kommunale boliger i København viser, hvilket tilbageskridt det vil være igen at forsøge at snige kommunesocialismen ind ad bagdøren.

Der er ingen grund til at tynge kommunen med administration, genindføre skrankepaverne og muligheden for dårligt vedligeholdte boliger.

Boligselskaberne er bare bedre til at administrere boliger, end kommunen er. Og den overordnede boligpolitik har boligministeren til at opgave at formulere, ikke en borgmester i København eller andet steds for den sags skyld.

Kommunen skal sørge for den nære velfærd, ja, men den skal ikke igen være spydspids i en politisk kamp, tiden er løbet fra.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Kramer Mikkelsen

Byudviklingsdirektør, Nordic Real Estate Partners, fhv. adm. direktør, By & Havn, fhv. overborgmester (S), Københavns Kommune
lærer (Statsseminariet på Emdrupborg 1976)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Ritt Bjerregaard

Fhv. minister (S) & MF, fhv. EU-kommissær, fhv. overborgmester, København
lærer (Emdrupborg 1964)

0:000:00