
Fredericias tidligere kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal rykker 1. august til Sydsjælland, når hun tiltræder som øverste chef for den kommunale forvaltning i Næstved.
Det skriver Camilla Nowak Kirkedal selv på Linkedin.
"Jeg glæder mig helt vildt til at arbejde sammen med byrådet, alle mine nye kollegaer, samarbejdspartnere, de faglige organisationer og hele MED-systemet. Jeg vil gøre mit bedste for at være en lyttende, ordentlig og synlig leder for de mere end 7000 medarbejdere - og gøre mit allerbedste for hele kommunen og dets 84.000 indbyggere," skriver hun.
Camilla Nowak Kirkedal blev konstitueret kommunaldirektør i Fredericia i marts 2021 efter den tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broes fyring. Efterfølgende blev Kirkedal fastansat i stillingen.
Men i marts blev Camilla Nowak Kirkedal hjemsendt, og efterfølgende valgte kommunalpolitikerne i Fredericia på et ekstraordinært byrådsmøde at godkende fratrædelsesaftaler for Camilla Nowak Kirkedal som kommunaldirektør og direktør for børn, unge og kultur Michael Maaløe. Fredericias borgmester, Steen Wrist (S), udtalte, at det var tid til en anden profil.
Michael Maaløe og Camilla Nowak er omfattet af fremtrædelsesordninger på henholdsvis 1.500.000 kroner og 3.380.000 kroner fra Fredericia Kommune.
Camilla Nowak har tidligere været administrerende direktør for børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune.
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Her er de nye regeringsudvalg












































