Annemarie Schou Zacho-Broe
Jacob BjerregaardFredericias hjemsendelse af kommunaldirektør var ikke berettiget

Tidligere kommunaldirektør i Fredericia Kommune Annemarie Schou Zacho-Broes hjemsendelse var ikke berettiget. Det fastslår den faglige voldgift efter, at Djøf lagde sag an mod Fredericia Kommune.
Det oplyser Djøf i en pressemeddelelse.
I start 2021 blev Annemarie Schou Zacho-Broe fritaget for tjeneste som kommunaldirektør i Fredericia Kommune. Hjemsendelsen skete efter, at den tidligere borgmester Jacob Bjerregaard trak sig i forbindelse med en skandalesag omkring køb af en attraktiv byggegrund i Kommunen. En sag, der blev beskrevet først i Ekstra Bladet.
Kort efter borgmesterens afgang iværksatte kommunen en advokatundersøgelse, som førte til, at kommunen politianmeldte Jacob Bjerregaard og Annemarie Schou Zacho-Broe på grund af mistanke om habilitetsproblemer i deres samarbejde.
Men nu slår voldgiftsretten fast, at det ikke var berettiget at bortvise Annemarie Schou Zacho-Broe.
"Det er en sejr selvfølgelig for Annemarie og Djøf, men også for vores andre offentligt ansatte. Afgørelsen understreger vigtigheden af, at arbejdsgivere i Danmark efterlever de aftaler, der er indgået, og den pointerer, at ingen kan afskediges på baggrund af rygtedannelser i organisationer," siger formand for Offentlige Chefer i Djøf Hanne Fugl Eskjær.
Kommunen skal betale
I afgørelsen blev der lagt vægt på vidneforklaringer, bilag, og en undersøgelse af Annemarie Schou Zacho-Broes og Jacob Bjerregaards rejseregnskaber og deres interne korrespondence.
Fredericia Kommune skal derfor betale det, som Annemarie Schou Zacho-Broe er berettiget til, efter hendes overenskomst.
"Sagen har haft store omkostninger for mange mennesker, og personligt glæder jeg mig over at kunne sætte et punktum og komme videre i mit arbejdsliv. Sagen er af principiel betydning for alle offentligt ansatte, og jeg håber, den vil betyde en fornyet bevågenhed på både de etiske og ansættelsesretlige spilleregler for, hvordan vi håndterer rygter og kriser i offentlige organisationer," siger Annemarie Schou Zacho-Broe.
I juni 2022 blev Annemarie Schou Zacho-Broe også frikendt ved Statsadvokaten, der afkræftede mistanken om, at der var tale om en for nær relation mellem hende og Jacob Bjerregaard.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste




































