Fysikstuderende: Jeg ofrer hellere min SU end min faglighed

“In Denmark we get paid to study.”

Replikken sidder på rygraden af mange unge danskere, som i disse år bruger deres uddannelse, ferie eller sabbatår på at rejse udenlands – og leveres altid med et lidt smørret smil til måbende ansigter. Man forstår dem godt. De måbende altså.

Debatten om SU-systemet er blusset op, efter DR søndag 9. april kunne præsentere en meningsmåling lavet af Epinion om danskernes holdning til “det sjette SU-år” – altså muligheden fro at forlænge sin SU-betalte studietid med 12 måneder. En mulighed, som regeringen i sit udspil til en ny SU-reform lægger op til at afskaffe.

Desværre rammer regeringen forbi deres mål om at langtidssikre SU-systemet og sikre social mobilitet.

Den ekstra fleksibilitet giver unge bedre mulighed for at sadle om og øger den økonomisk tryghed i studievalget, som særligt dem fra ikke-akademiske hjem har brug for.

I stedet bør man omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til lån og et øget beskæftigelsesfradrag for alle studerende.

Det virker helt skævt, at vi årligt bruger mange milliarder af kroner på at give de mest ressourcestærke unge offentlig understøttelse

Jakob Skyggebjerg
Fysiskstuderende og tidligere bestyrelsesmedlem i Studenterrådet ved Københavns Universitet

Øget beskæftigelsesfradrag
Unge, der læser en kandidatuddannelse, er de mest ressourcestærke i vores samfund. Det virker helt skævt, at vi årligt bruger mange milliarder af kroner på at give dem offentlig understøttelse, når de lige om lidt kommer ud på arbejdsmarkedet til en lav ledighed og meget velbetalte job – og i øvrigt har gode muligheder for at arbejde ved siden af studierne.

I en tid med stigende økonomisk ulighed, både i indkomst og formue, så bør de mange ikke betale for de privilegerede.

Men i stedet for igen at klatte pengene sparet på de unges SU væk på de folkepensionister, der som gruppe har haft den største indkomstfremgang de sidste 30 år, bør pengene i stedet gå til at give mere frihed til de unge, der arbejder: et øget beskæftigelsesfradrag for alle unge under uddannelse.

Det giver både flere penge på lommen for unge på erhvervs- og professionsuddannelserne, som vi i stigende omfang kommer til at mangle. Og ikke mindst en bedre erhvervstilknytning og flere hænder på arbejdsmarkedet, som SVM-regeringen søger, når de vil reformere de lidt sparede men ellers velfungerende kandidatuddannelser.

For hvis jeg må være så fri: Jeg ofrer virkelig hellere SU’en end min faglighed på det uddannelsespolitisk alter.

Jeg ofrer virkelig hellere SU’en end min faglighed på det uddannelsespolitisk alter

Jakob Skyggebjerg
Fysiskstuderende og tidligere bestyrelsesmedlem i Studenterrådet ved Københavns Universitet

Flere ambitioner for de ressourcestærke
SU-systemet er i grove træk ikke blevet ændret fra 1995 til i dag. Målgruppen og rammerne omkring støtten er næsten de samme, selvom hver fjerde ung i dag forventes at gennemføre en universitetsuddannelse – i modsætningen til 13 procent i 1995.

Derfor klinger det også hult, når regeringen fører “ambitiøs” reformpolitik ved at ridse den lidt i lakken.

Jeg er selv en af del af flertallet af universitetsstuderende, som har gået på arbejde ved siden af fysikbøgerne. Jeg kan bekræfte både den myndiggørelse og tilfredsstillelse, som fører med, når man tjener sine egne penge. Hvilket burde være et basalt livsvilkår for de unge, der er i starten af deres 20’ere har mindst 12 års skolegang og de højeste karaktersnit i bagagen.

Lad os nu få nogle ambitioner for de ressourcestærke unge.

Og undersøgelsen? Den viste naturligvis, at de unge vælgere mellem 18 og 34 år helst gik reform forbi.

Because we like that we get paid to study.