Thomas Kirk Kristiansen
Kjeld Kirk KristiansenGenerationsskifte: Lego-arving er ny bestyrelsesformand i Kirkbi
1. maj afslutter familien Kirk Kristiansen et generationsskifte i holding- og investeringsselskabet Kirkbi A/S, der ejer 75 procent af Lego-koncernen. Thomas Kirk Kristiansen overtager formandsposten i bestyrelsen fra Kjeld Kirk Kristiansen, der er barnebarn af Legos grundlægger Ole Kirk Christiansen.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Overdragelsen af formandsposten fandt sted ved en generalforsamling, hvor også Agnete Kirk Kristiansen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Kjeld Kirk Kristiansen har tidligere meddelt, at han ville udtræde af bestyrelsen på dagen for sit 50-års jubilæum. Som følge heraf har Thomas Kirk Kristiansen gradvist over en årrække påtaget sig løbende flere roller og poster i selskabet.
Efter generationsskiftet vil alle tre medlemmer af fjerde generation – Thomas Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Kristiansen – have en ejerandel i Kirkbi A/S på cirka 25 procent. Kjeld Kirk Kristiansen vil have en ejerandel på 22,5 procent, mens de sidste 1,5 procent ejes af K2 Fonden.
Derudover tildeles K2 Fonden 34 procent af stemmeandelen i selskabet. Dette skal beskytte Lego mod eventuelle familiefejder.
Med Kjeld Kirk Kristiansens udtrædelse er alle centrale bestyrelsesposter nu overdraget til fjerde generation. Således afslutter familien formelt set generationsskiftet i selskabet.
"Som familie har vi været så heldige sammen at kunne forberede os grundigt og gennemføre overdragelsen til fjerde generation gradvist. Vi har haft tid til mange, meningsfulde samtaler om fremtiden og om at gøre en forskel for børn og verden omkring os," udtaler Kjeld Kirk Kristiansen i pressemeddelelsen.
Thomas Kirk Kristiansen er bestyrelsesformand i Lego Fonden og Lego A/S.
Omtalte personer
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?












































