Om  
Bianca Bruhn
Malou Aamund

Googles danske direktør er fundet

Bianca Bruhn er Google Danmarks kommende landechef. Hun afløser Malou Aamund, der fremover vil fokusere på bestyrelsesarbejde. 

Foto: Pressefoto, Google
Mette Grube Condrup

Google Danmark har siden januar 2022 været på udkig efter en ny direktør, efter at Malou Aamund valgte at fratræde sin stilling. Og afløseren er nu fundet i Bianca Bruhn, der starter 5. september. 

Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

46-årige Bianca Bruhns opgave som landechef bliver blandt andet at sætte endnu større fokus på den fortsatte globale digitalisering.

"Danmark er et digitalt foregangsland, hvor den enkelte dansker, private virksomheder og den offentlige sektor har en fantastisk digital parathed og appetit på forandring. Det er for mig et perfekt udgangspunkt for sammen at videreudvikle de løsninger, vores samfund har behov for. Jeg ser derfor meget frem til at bidrage til at indfri det potentiale, som digitaliseringen rummer,” siger Bianca Bruhn i pressemeddelelsen. 

Googles Chef i Nordeuropa, Peter Friis, takker samtidig Malou Aamund for sin indsats gennem de seneste seks år i Google Danmark.

"Malou har været en stærk leder, og hun har sat et meget positivt præg på den danske afdeling og på hele Google i Nordeuropa. Derfor kommer vi selvfølgelig til at arbejde videre på det stærke fundament, hun har skabt gennem de seneste seks år. Google er et bedre sted at arbejde og en bedre virksomhed takket være hendes tid her. Det skylder vi en stor tak for – og et ligeså stort held og lykke med bestyrelseskarrieren,” siger Peter Friis. 

Bianca Bruhn kommer fra en stilling som direktør for EU og Storbritannien i analysevirksomheden YouGov. Tidligere har hun haft en ledende stilling i IDC. Hun har blandt andet en master i virksomhedsadministration fra Henley Business School. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bianca Bruhn

Landechef, Google Danmark
MBA (Henley Business School 2011)

Malou Aamund

Formand, Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram
cand.merc. (CBS 1995)

0:000:00