Gratis filmvisning: Se 'Kandidaterne' og mød Michael Kristiansen

Torsdag aften inviterer Altinget til gratis visning af filmen 'Kandidaterne' – en dokumentarfilm fra 1998 om den dramatiske valgkamp mellem Uffe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen.
Som en flue på væggen følger instruktørerne bag filmen de to kandidater både på scenen og i kulissen: helt ind i magtens centrum. De to toppolitikeres duel om magten skildres gennem ekstreme og afgørende øjeblikke i en kort og hektisk valgkamp.
Hvilke overvejelser gør man sig som instruktør, når man får lov at komme med derind, hvor offentligheden og medierne normalt er forment adgang? Hvordan var det anderledes at føre valgkamp dengang sammenlignet med i dag? Og ville det overhovedet være muligt at få den samme adgang til Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen?
Efter filmen inviterer Altinget til en samtale med den ene af de to instruktører bag dokumentarfilmen Michael Kristiansen, der er stifter af Kristiansen + Partners og tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.










































