Grøn forskning bliver fortsat ramt af besparelser

Den grønne omstilling i landbruget kommer til at ske langsommere, hvis ikke politikerne aflyser årlige besparelser på forskningen i netop landbrug.

Sådan lyder kritikken fra Aarhus Universitets dekan for det tekniske fakultet, Eskil Holm Nielsen.

Han er utilfreds med, at nogle af de centrale forskningsmiljøer, der skal sikre en grøn omstilling i landbruget, fortsat er ramt af besparelser. Besparelser, som resten af universitetsverdnen, er fritaget for.

"Det er nødvendigt med et strukturelt indgreb. Ellers kommer vi ikke igennem med den grønne omstilling," siger Eskild Holm Nielsen.

De rammekontrakter, der finansierer forskning og ekspertrådgivning i blandt andet CO2-reduktioner i landbruget og miljøovervågning af havene, bliver skåret to procent om året, modsat resten af universiteteternes grundbevillinger.

Det betyder ifølge dekanen, at rekruttering og fastholdelse af forskere bliver sværere, og dermed at både udviklingen af nye teknologier og den rådgivning, der skal leveres til myndighederne, får ringere kår.

Bevilling faldet 138 millioner kroner

Politikerne har i de seneste års aftaler om forskningsreserven i finansloven uddelt midler til netop den type forskning, og det lapper de værste huller i budgetterne, men der er brug for mere stabilitet, mener Eskil Holm Nielsen.

Der er mange områder, hvor vi ikke engang har baseline-målinger. Det betyder, at vi har en krise, som vi hver dag ved mindre og mindre om, fordi vi skærer i forskningen.

Sascha Faxe
Politisk ordfører, Alternativet

I perioden 2009 til 2021 er Aarhus Universitets rammekontrakt skåret fra 498 til 360 millioner kroner som følge af toprocentsbesparelserne, skriver Eskild Holm Nielsen og Ole Hertel, prodekan på samme institut i et debatindlæg i Altinget.

Alternativet på Christiansborg vil stille et beslutningsforslag om at droppe besparelserne på forskningsbaseret myndighedsbetjening, forklarer miljøordfører og politisk ordfører Sascha Faxe:

Hun manglede blandt andet viden om, hvordan råstofudvinding i havet påvirker havmiljøet under de seneste havplans-forhandlinger. Den viden var der ikke, fordi ressourcerne til forskningen er for skrabede, forklarer hun.

Det er bare et eksempel, hvor forskningsområderne på ministeriernes rammekontrakter kunne have gjort en forskel, mener hun.

"Skal vi lave fremtidssikret politik skal vi have den viden. Der er mange områder, hvor vi ikke engang har baseline-målinger. Det betyder, at vi har en krise, som vi hver dag ved mindre og mindre om, fordi vi skærer i forskningen," siger hun.

Dekan Eskild Holm Nielsen pointerer, at forskningsområderne overlever ved at hente flere og flere penge fra eksterne finansieringskilder som eksempelvis fonde og virksomheder, men det løser ikke problemet, når det varige økonomiske fundament smuldrer.

"Det er svært at sige, hvor længe det holder endnu. Vi har været dygtige til at hente konkurrenceudsatte midler, som eksempelvis EU-midler. Det er forskere på vores fakultet generelt gode til," siger han.