Jens Hald MadsenGrøn tænketank udnævner Jens Hald til direktør
Den grønne tænketank World Watch Institute har udpeget Jens Hald som ny direktør. Det oplyser tænketanken i en pressemeddelelse.
Jens Hald var medlem af Folketinget fra 1994 til 2007 og var blandt andet medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn og næstformand for Forsvarsudvalget i perioden samt Venstres udenrigsordfører fra 2006 til 2007.
Fra 2002 til 2006 var han borgmester i Lejre Kommune og har tidligere været civil styrelseschef i Hjemmeværnet.
Som ny administrerende direktør for World Watch Institutes europæiske hovedsæde, der har til huse i København, indtræder han samtidig i tænketankens globale bestyrelse i Washington D.C.
”Jeg er meget optaget af den cirkulære økonomi, at bruge vores råstoffer bedre og anvende vores affald som en ressource. Det er godt for miljøet og for vores kommende generationer. Samtidig er det også en rigtig god forretning, som blandt andet Google, Ikea, H&M, Renault og Philips arbejder med. Derfor er jeg utrolig glad for denne nye udfordring og chancen for at gøre brug af mine erfaringer, kompetencer og forene det med mine interesser,” siger Jens Hald i pressemeddelelsen.
Jens Hald har, siden han indstillede den politiske karriere, fungeret som særlig rådgiver på Syddansk Universitets Institut for Teknologi og Innovation, hvor han arbejder med forskere inden for miljøtekniske anlæg. Dette vil han fortsætte med ved siden af sin nye stilling.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter















































