Grøn tænketank: Vi er længere fra klimamål end Dan Jørgensen siger

En ny beregning fra klimatænketanken Concito viser, at regeringen undervurderer udfordringen med at nå klima-delmålet i 2025. Tiden er knap, og alt peger på, at vi ikke når målet med den nuværende politik, lyder det.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Afstanden til klimamålet i 2025 er længere end det lyder fra regeringen.

Det viser nye beregninger fra klimatænketanken Concito.

Politikerne har travlt. Alt peger på, at vi ikke når målet med den nuværende politik.

Karsten Capion
Senioranalytiker, Concito

”Politikerne har travlt. Alt peger på, at vi ikke når målet med den nuværende politik. Og skal nye beslutninger nå at have en effekt, så skal de træffes snart,” siger Karsten Capion, senioranalytiker i Concito.

Sammen med kollegaer har han set nærmere på regeringens nye bud fra august af, hvor langt der er til at indfri 2025-klimamålet, om Danmark skal reducere udledningerne med 50-54 procent i 2025 sammenlignet med 1990.

Og selvom regeringens bud er opdateret med de seneste klimaaftaler fra lige før sommerferien, så er der også andre ting, som trækker Danmark længere væk fra klimamålet, og som burde have været regnet med, lyder det.

Derfor når Concito frem til, at der mangler CO2-reduktioner svarende til 1,3-4,4 millioner tons årligt, for at nå målet om at reducere Danmarks udledninger med 50-54 procent i 2025 sammenlignet med 1990.

Hvad er 2025-klilmamålet?
  • Et flertal i Folketinget er enige om, at der fastsættes et drivhusgasreduktionsmål på 50-54 procent i 2025 i forhold til 1990 som anbefalet af Klimarådet.
  • Målet skal sikre yderligere reduktioner på den korte bane for at støtte op om indfrielsen af Klimalovens målsætninger om 70 procent reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 under hensyn til klimalovens principper.
  • 2025-målet skal fastsættes ved lov og indskrives i klimalovens formålsbestemmelse i lighed med både 2030 og 2050 målet.
  • Målet fastsættes som et interval og skal betragtes som indikativt. Klimarådet forpligtes til i sin årlige statusrapport og klima-, energi- og forsyningsministeren i det årlige klimaprogram at vurdere status for opfyldelsen af 2025-målet.
  • Målet vil skulle indfries under hensyntagen til de guidende principper i Klimaloven.

I regeringens seneste bud skal der blot reduceres 0,4 millioner tons for at være i mål.

”Der er to ting, der gør, at vi når frem til en større reduktionsmanko. For det første bliver CO2-fangst og lagringsprojekterne forsinket i forhold til det regeringen regner med, og for det andet, så kan vi se Tyskland løbende hæver afgifterne på diesel, uden at Danmark følger med. Det øger incitamentet til grænsehandel og dermed at mere diesel bliver tanket i Danmark, hvilket vil slå ud i vores klimaregnskab,” siger Karsten Capion.

Klimarådet bekymret

Concito er ikke alene om at tænde en advarselslampe.

Det gjorde Klimarådet også tilbage i juni, hvor klimavagthunden kommenterede på regeringens store årlige klimafremskrivning. Dengang konstaterede Klimarådet, at udledningerne i 2025 var opgjort til at være højere end i fremskrivningen sidste år – og at udviklingen dermed gik den forkerte vej.

”Reduktionsbehovet er en betydelig udfordring, den korte tid taget i betragtning,” skrev Klimarådet i en kommentar til regeringen.

Læs også

Når regeringen skulle svare, hvor reduktionerne skulle komme fra, har den peget på den grønne skattereform. Den landede kort før sommerferien med et bredt flertal, men tallene viser nu, at den ikke er nok til at få Danmark i mål.

”Jeg er rystet over, at vi er så langt fra målet,” siger Marie Bjerre, Venstres klimaordfører.

”Vi har gentagne gange bedt regeringen komme med en plan, men det har man afvist med henvisning til den grønne skattereform. Jeg oplever regeringen som fodslæbende, når det kommer til 2025-målet,” tilføjer hun.

Venstre kræver handling 

Det er oprindeligt Marie Bjerre, som har bedt klimaminister Dan Jørgensen (S) regne på klimaeffekten af de seneste klimaaftaler og afstanden til 2025-målet. Og hun mener Concitos nye beregninger bør få regeringen på banen med en plan så hurtigt som muligt.

Selv foreslår hun, at den kunne indeholde mere fokus på biogas, fremrykke kulstop på Nordjyllandsværket og at der skal gang i klimaforhandlingerne om tung transport.

”De nye tal viser, at opgaven er endnu større, og den bliver kun sværere at nå, des længere tid, der går. Jeg er bekymret for, at vi ikke kan nå det, hvis ikke regeringen vågner op,” siger Marie Bjerre.

I Dan Jørgensens skriftlige svar til Venstre-ordføreren skriver han, at der med den grønne skatteaftale også var enighed om at ”revurdere diverse tiltag for at indfri 2025-målet i 2023 efter offentliggørelsen af Klimastatus- og fremskrivning 2023”.

Dan J.: Ny beregning kommer i 2023

Altinget ville gerne have spurgt ministeren til Concitos skøn og om de omtalte effekter også burde tælle med i regeringens skøn. Altinget ville også gerne spørge til, om regeringen kun sigter efter at nå det ”nedre” spænd for klimamålet i 2025 og hvorfor man planlægger at vente til foråret 2023 med at revurdere tiltag.

I et skriftligt svar lyder det:

”Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner, at mankoen til 2025-målet er 0,4-3,5 millioner ton CO2 med udgangspunkt i Klimastatus og –fremskrivning 2022 fra april og effekter af de politiske aftaler i 2022,” skriver klimaminister Dan Jørgensen og fortsætter:

”Opgørelser af fremtidige CO2-reduktioner er altid forbundet med usikkerhed, og mange faktorer spiller ind og ændrer sig undervejs for eksempel den generelle økonomiske aktivitet i samfundet, el-, gas- og varmepriser og andre landes politiske tiltag. Det følger derfor af almindelig praksis, at alle faktorer opdateres én gang om året i Klimastatus- og fremskrivning, og at der i løbet af året kun skønnes over helt konkrete effekter af nye aftaler.”

Klimastatus- og fremskrivning 2023 skal efter planen fremlægges til april. 

Her kan du læse, hvilke tiltag Concito mener, der skal til, for at Danmark kan kan nå 54 procent CO2-reduktion i 2025. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

Karsten Capion

Senioranalytiker, Concito
M.Sc. Eng., Energy, Technical University of Denmark

0:000:00