Grønlands selvstyre: Skab et ligeværdigt arktisk partnerskab med Danmark

Af Ane Lone Bagger
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender

Jeg har med stor interesse læst indlæggene fra deltagerne i Altingets debat om Danmarks nye arktiske strategi, hvor der er flere forslag og synspunkter, som kan danne grundlag for en god debat.

Udarbejdelsen af den nye strategi kommer på et godt tidspunkt, idet de seneste års øgede interesse for både Grønland og Arktis viser behovet for en tilpasning af kongerigets indsats i Arktis.

Vi er i en situation, hvor vi i rigsfællesskabet, på det internationale plan, ofte er gensidigt forpligtet til at samarbejde indgående om emner, der vedrører Arktis, da det omhandler udenrigs- og, til tider, sikkerhedspolitik.

Ligeværdighed og gensidig respekt
I rigsfællesskabet har vi nogle gange forskellige holdninger og interesser på visse områder, og det er her vigtigt, at strategien ikke forhindrer rigsdelene i at udtrykke sig selvstændigt.

Vi anerkender fuldt ud behovet for at opretholde det gode samarbejde, der finder sted mellem de arktiske lande.

I rigsfællesskabet har vi nogle gange forskellige holdninger og interesser på visse områder, og det er her vigtigt, at strategien ikke forhindrer rigsdelene i at udtrykke sig selvstændigt.

Ane Lone Bagger
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender

Årsagen til dette er, at vi fundamentalt set ser et godt samarbejde i Arktis som en grundlæggende præmis for en positiv udvikling i vores land. Men som før nævnt fordrer det en god indsats og et godt samarbejde internt i rigsfællesskabet.

Den nuværende danske regerings velvilje i forhold til et mere respektfuldt og gensidigt samarbejde er derfor blevet godt modtaget herhjemme i Grønland. Vi håber, at vi kan fortsætte dette gode samarbejde med en ligeværdighed og gensidig respekt, som skal afspejles i kongerigets arktiske indsats.

Udviklingen i Arktis samt de internationale beslutninger, der træffes om Arktis, både positive og negative, har direkte betydning for det grønlandske folk.

Det er derfor vigtigt for Naalakkersuisut, at det bliver en strategi, som afspejler dette faktum, samtidig med at kongeriget samlet kan yde indflydelse på en positiv udvikling, som forbedrer vilkårene for befolkningen i Arktis.

Giv den lokale befolkning medbestemmelse
Af den grund er det vigtigt for Naalakkersuisut, at den lokale befolkning, som oplever forandringerne i sin egen hverdag, er medbestemmende for udviklingen i Arktis.

Alt andet ville være forkert og udtryk for et demokratisk underskud. Derfor ønsker vi, at kongerigets arktiske indsats fokuseres på at give Grønland en afgørende politisk rolle, som skal afspejles på det internationale niveau, herunder også i regi af Arktisk Råd.

Størstedelen af de områder, som i dag behandles i Arktisk Råd, omhandler hjemtagne områder, hvilket gør det naturligt, at rigsfællesskabets arktiske indsats bliver tilpasset til dette faktum, af respekt for såvel Naalakkersuisuts kompetencer som selvstyreloven.

Det er ikke uden grund, at skiftende koalitioner i Naalakkersuisut har krævet en ændring af den politiske repræsentation i for eksempel Arktisk Råd. Tiden synes at være inde til, at der kommer et ligeværdigt partnerskab mellem Grønland og Danmark i den arktiske politik, og at dette bliver den nye normal på det udenrigspolitiske niveau.

Oprindelige folks rettigheder i Arktis
Vi har som et folk i Arktis siden 1979 – først hjemmestyre og senere selvstyre – opnået en høj grad af suverænitet på en lang række afgørende områder, herunder retten og ejerskabet til vores land og vores ressourcer, samtidig med at vi er majoritet i vores eget land.

Vi er anerkendt som folk ifølge folkeretten, med retten til selvbestemmelse garanteret i selvstyreloven, og Naalakkersuisut arbejder fortsat og ufortrødent mod målet om selvstændighed.

Vi har dog stor forståelse for de oprindelige folk i Arktis, som fortsat kæmper for anerkendelse af retten til eget land og egne ressourcer samt anerkendelsen som et folk med ret til selvbestemmelse. Denne manglende anerkendelse af oprindelige folks rettigheder i Arktis bør og skal således italesættes i kongerigets nye arktiske strategi.  

Aktører uden for Arktis
Der er flere centrale områder, som er vigtige at behandle i en tid, hvor der til stadighed fremkommer ønsker og holdninger fra hele verden om, hvordan Arktis skal forvaltes og håndteres.

Det er før sket, at beslutninger, der tages af aktører uden for Arktis, har haft store konsekvenser for lokalsamfund i Arktis. I rigsfællesskabet har vi derfor behov for en strategisk indsats, som undgår, at udefrakommende aktører træffer beslutninger på vegne af de arktiske befolkninger.

Dette særligt med tanke på, at der er flere internationale aftaler, som kan blive afgørende for områder, som direkte kan påvirke Grønland og kongeriget, for eksempel på biodiversitetsområdet og udnyttelsen af levende og ikke-levende ressourcer.

Mange byer og samfund i Arktis er direkte afhængige af udnyttelsen af levende ressourcer i områder med spredt infrastruktur.

Det er derfor vitalt, at vi finder en balance mellem beskyttelse og fredningstiltag samt de arktiske befolkningers adgang til en økonomisk bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, som understøtter de lokale samfund.

Dette samtidig med, at det sikres, at fremtidige generationer også kan leve af naturressourcerne i Arktis. Der vil her fortsat være behov for samarbejde i rigsfællesskabet for nøje at sikre, at vores prioriteter og interesser bliver ført ud i de internationale diskussioner og forhandlinger.

Naalakkersuisuts særlige prioritetsområder
Jeg ser frem til yderligere fagspecifikke drøftelser, som skal være med til at fastlægge indholdet til strategien, hvor vi i Naalakkersuisut har særlige prioritetsområder inden for lavspænding, økonomisk udvikling, hav, klima, natur og miljø, bæredygtig udnyttelse, forskning og uddannelse – med et gennemgående tema om, at befolkningen skal være i centrum.

Udarbejdelsen af strategien skal ske med størst mulig inddragelse for at sikre et fundament med de rigtige prioriteter og indsatsområder.

Vi er derfor i gang med flere inddragelsesaktiviteter af civilsamfund og institutioner, netop for at sikre værdifulde input, og at vi opnår et godt produkt.