Debat

Grønne organisationer: Nordsøolien er sort gift for den grønne omstilling

DEBAT: Olie- og gasproduktionen i Nordsøen står i modsætning til regeringens politik om et ambitiøst bidrag til at opfylde Paris-aftalen. Selv Nordsøfonden ved, at Paris-aftalen bliver en barriere for udvindingen, skriver tre klimaprofiler.

Foto: Colourbox
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Ege, Katrine Ehnhuus og Jonathan Ries
Hhv. Det Økologiske Råd, 350 Klimabevægelsen og VedvarendeEnergi.

”Fortsat olie- og gasproduktion i Nordsøen står ikke i modsætning til regeringens grønne ambitioner om at gøre Danmark til et lavemissionssamfund helt uafhængigt af fossile brændsler i 2050,” mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (Information, 07. august 2017).

Til gengæld står det i modsætning til regeringens politik om at levere et ambitiøst bidrag til Paris-aftalens mål. Paris-aftalens mål om temperaturstigning væsentligt under 2 grader, og så tæt på 1,5 grader som muligt, opnås ikke med de virkemidler, verdens regeringer forpligtede sig til i Paris.

Der er altså brug for, at verdens politikere vedtager yderligere virkemidler. Det kræver, at 80 procent af kendte fossile reserver forbliver i jorden.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Nordsøfonden har set skriften på væggen
Måske ved ministeren ikke dette, men statens eget olieselskab, Nordsøfonden, har allerede set skriften på væggen: I sin årsrapport for 2016 lister Nordsøfonden således Paris-aftalen under ”barrierer for værdiskabelse”.

Nordsøfonden ved med andre ord, at man ikke kan tjene penge på olie, når man respekterer Paris-aftalen.

Måske ved ministeren ikke dette, men statens eget olieselskab, Nordsøfonden, har allerede set skriften på væggen: I sin årsrapport for 2016 lister Nordsøfonden således Paris-aftalen under ”barrierer for værdiskabelse”. Nordsøfonden ved med andre ord, at man ikke kan tjene penge på olie, når man respekterer Paris-aftalen.

Christian Ege, Katrine Ehnhuus og Jonathan Ries
Hhv. Det Økologiske Råd, 350 Klimabevægelsen og VedvarendeEnergi

Lars Chr. Lilleholt refererer til data om verdens olieforbrug. De stammer sandsynligvis fra IEA, som udarbejder et scenarie både ud fra de vedtagne midler i Paris-aftalen (IEA NPS-scenariet) og ud fra et klimamål, som er mindre ambitiøst end Paris-aftalen, nemlig et mål om 50 procents sandsynlighed for, at vi ikke overskrider de 2 graders opvarmning (IEA 450 ppm-scenariet).

Det er stort set altid NPS-scenariet, der refereres til, når man prøver at retfærdiggøre investeringer i fossiludvinding, men man glemmer, at det er et såkaldt Frozen Policy-scenarie: Det antager, at der aldrig vedtages yderligere klimapolitiske virkemidler.

IEA siger selv, at et sådant scenarie skal bruges til at stimulere politikerne til at vedtage yderligere klimapolitiske virkemidler, hvis de ikke kan lide de katastrofale klimaændringer, scenariet vil medføre.

Imidlertid synes Nordsøstrategien at antage, at der ikke kommer sådanne klimapolitiske virkemidler, hverken i Energiforliget til efteråret eller i andre lande. Sådanne virkemidler ville ellers få landene til at købe mindre olie og mere grøn energiteknologi.

Danmark kan snart være færdigt som olieland
Det er rigtigt, at verden kommer til at bruge fossile brændsler en kort periode endnu, men verden, ifølge rapporten The Sky’s Limit fra 2016, har allerede bygget de brønde og rør, der skal til for at levere den fossile energi.

Den kloge strategi er derfor ”tag pengene og løb”. Altså tag de kontanter, der kommer fra den aftagende fossilproduktion, og brug dem på alt andet end investeringer i levetidsforlængelse og udbygning af olie- og gasudvindingen.

DONG Energy har gjort det og er samtidig steget markant i værdi. Regeringen har foreløbigt valgt den ukloge vej og lagt 6 milliarder kroner fra statskassen via Nordsøfonden i en ny Nordsøplatform.

Regeringens Nordsøstrategi taler om efterforskningspotentiale, teknologisk potentiale og kendte reserver. De første to vil kræve ny infrastruktur og skal derfor blive i jorden. De kendte, men ikke udbyggede felter som Hejre-feltet, kan heller ikke udnyttes, og nogle af de felter, der producerer i dag, vil skulle forsegles, inden de er tømt.

Under et samråd her i august blev Energi-, Forsynings- og Klimaministeren bedt forholde sig til, at 80 procent af de kendte fossile reserver angiveligt skal blive i jorden under Paris-aftalens mål.

Antages 80 procent af de 1,1 millioner tønder olieekvivalent i kendte reserver, der omtales i Regeringens olie- og gasstrategi, at skulle blive i jorden er der således kun 0,22 millioner tønder olieekvivalent tilbage, der kan udvindes.

Sammenlignes det med de 3,8 millioner tønder olieekvivalent, der ifølge samme strategi er udvundet, er Danmark ikke cirka halvvejs gennem sin tid som olieland, men derimod cirka 95 procent igennem.

At anerkende dette ville være et ambitiøst nationalt bidrag til Paris-aftalens mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

0:000:00