Grønt dansk lys til at lukke Bulgarien, Rumænien og Kroatien ind i Schengen
Efter et årti i venteværelset til Schengen-samarbejdet for Rumænien og Bulgarien ser det ud til, at blokeringen for de to lande på EU-plan kan være ved at blive blødt op. Også Kroatien er på vej ind i EU’s grænseløse samarbejde. Danmark støtter den nye udvikling.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Danmark støtter en udvidelse af EU’s Schengen-grænsesamarbejde med Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Det kom frem på et møde i Folketingets Europaudvalg tirsdag, hvor regeringen fik opbakning til at støtte indlemmelsen af de tre lande i Unionens grænseløse område.
Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti står uden for mandatet.
Det sker, efter der ser ud til at være skred i holdningerne omkring Schengen-samarbejdet på EU-plan, som ellers har været temmelig fastlåste det seneste årti.
Integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) melder til Europaudvalget, at han forventer, at der bliver lagt et forslag til en såkaldt rådsafgørelse på ministrenes bord inden for ganske kort tid.
Både Bulgarien og Rumænien blev allerede i 2011 af EU-Kommissionen anset som i stand til at varetage kontrollen med EU’s ydre grænser, hvilket er afgørende for, at grænsekontrollen ophæves indadtil, og at landene får ret til at udstede visum til Schengen-området.
Schengen-området tæller i dag 25 medlemmer. Ud over de tre kandidater, der nu står til optagelse, er heller ikke Irland og Cypern medlem blandt EU-landene. Til gengæld er Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein med, selv om de ikke er i EU.
Inden for Schengen-området er grænsekontrol som hovedregel ophævet. Til gengæld kontrolleres områdets ydre grænser efter de samme regler, ligesom der hører et styrket politisamarbejde og et stærkere retligt samarbejde med for at forhindre grænseoverskridende kriminalitet.
Alle nye EU-lande er automatisk med i det meste af Schengen-samarbejdet, men kan først ophæve grænsekontrol og begynde at udstede Schengen-visum, når EU-Kommissionen har givet grønt lys, og de øvrige lande ved enstemmighed har givet dem lov.
Der kan indføres midlertidig grænsekontrol ved konkrete trusler. Det er det, som Danmark har haft ved den tyske grænse de seneste seks år.
Flere lande, herunder Holland, men også tunge lande som Frankrig og Tyskland, har dog hidtil modsat sig indlemmelsen af de nye lande, fordi de kædede det skridt sammen med et ønske om at se fremskridt på bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i de to lande.
Kroatien trådte først ind i EU i 2013. Landet fik sidste år en klarmelding fra EU-Kommissionen på trods af talrige rapportereringer om ulovlige og hårdhændede udvisninger af flygtninge og migranter ved den kroatiske grænse.
Udlændinge- og integrationsministeren medgiver, ”at det ikke er behagelige billeder”, som menneskeretsorganisationer har fremlagt som dokumentation for magtmisbrug ved Unionens ydre grænse i Kroatien. Kaare Dybvad Bek gør dog samtidig klart, at det er vurderingen, at også kroaterne opfylder kravene for at få en fuld optagelse i Schengen-samarbejdet.
EU
EU
