Debat

Guldborgsund Kommune: Dannelse er glemt til fordel for test og karakterræs

DEBAT: Guldborgsund Kommune gør dannelse til en central del af uddannelse, så unge bedre kan håndtere den globaliserede og digitale verden. Det sker blandt andet ved at komme filosofi på skoleskemaet for samtlige klassetrin i folkeskolen, skriver udvalgsformand Martin Lohse.

Guldborgsund Kommune oplever et for ensidigt fokus på høje karakterer og nationale test i uddannelsessystemet. Det skæve fokus går ud over den almene dannelse, mener udvalgsformand i kommunen.
Guldborgsund Kommune oplever et for ensidigt fokus på høje karakterer og nationale test i uddannelsessystemet. Det skæve fokus går ud over den almene dannelse, mener udvalgsformand i kommunen.Foto: /ritzau/Martin Zakora
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Lohse
Udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune

Vi har et mål om, at alle børn og unge, der kommer fra Guldborgsund, skal skille sig positivt ud. De skal have noget unikt med, når de kommer fra Danmarks dannelseskommune.

Martin Lohse
Udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune

I Guldborgsund Kommune har vi gjort dannelse til en strategisk målsætning på lige fod med øget sundhed og flere arbejdspladser. Dannelse er sat øverst på dagsordenen hos os, fordi det kan være med til at pege udviklingen for vores børn og unge i en positiv retning.

Samtidig oplever vi desværre, at dannelse er gået i glemmebogen de senere år, selv om samfundsudviklingen indikerer, at det er vigtigere end nogensinde.

Nationale test skubber dannelse af banen
Dannelse er for os et spørgsmål om at være rustet til at håndtere de udfordringer, man møder i en moderne, digitaliseret og globaliseret verden, hvor individet dyrkes mere end fællesskabet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er evnen til at kunne reflektere og fordybe sig. Evnen til at kunne og turde stille kritiske spørgsmål og lysten til at deltage i vores fælles demokratiske samfund.

Tidligere hvilede uddannelse på to ligeværdige principper: faglig læring og dannelse.

Det betød, at det var en naturlig opgave for folkeskolen at sikre, at eleverne både tilegnede sig faglig viden, og at de blev orienteret mod medborgerskab, kritisk tilgang og demokratisk deltagelse.

Men det er, som om dannelse er blevet glemt til fordel for tests og jagten på faglige resultater.

Forskning: Elever husker kun det, der giver høje eksamenskarakterer
For kort tid siden viste en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning, CEFU, at gymnasieelevernes kamp for høje karakterer betyder, at de ikke indfrier deres potentiale og bliver så dygtige, som de reelt kunne blive, fordi der er et for stærkt fokus på karakterer.

Konklusionen var, at eleverne kun lagrer det, som de ved, at læreren ønsker, de skal sige og huske til eksamen. Det er for os et resultat af et trist fokusskifte, hvor faglig læring, test, individuelle læreplaner og karakterkrav er trådt alt for meget i højsædet.

Vi oplever desværre, at folkeskolen skelner mellem obligatoriske fag og valgfag, hvor de kreative og musiske fag er klare tilvalg. Valgfagene bliver samtidig betragtet som mindre væsentlige og mindre krævende end de fag-faglige. En helt fatal opfattelse i vores optik.

Filosofi på skoleskemaet
Vi har i vores kommune arbejdet med filosofi i folkeskolen. Lærere og pædagoger er blevet undervist og har fået sparring i, hvordan de kan hjælpe børn til at tale nysgerrigt sammen om noget væsentligt, og samtidig har børn på alle alderstrin haft filosofi på skoleskemaet. En anden måde at lære på, som vi gerne vil udvikle yderligere.

Vi vil træne evnen til refleksion og fordybelse hos vores børn og unge, og vi vil udfordre den evige jagt på resultater og mål ved også at give plads til andre færdigheder og andre metoder til læring.

Blandt andet gennem kunsten kan vi nå endnu længere med det, vi arbejder med. En lang række forsøg har vist, at vi herigennem også bliver bedre til de fagfaglige discipliner som læsning, skrivning og matematik, fordi den praktiske forståelse, evne til fordybelse og vores følelser bliver koblet på.

Når børn får mulighed for at fordybe sig, bliver der rum til, at de også kan stille de store spørgsmål i livet. I fællesskab med andre rykker de sig personligt, og de bliver bedre i stand til at forstå sig selv og de omgivelser, de er en del af.

Fællesskab uddanner i dannelse
For os er dannelse et spørgsmål om, at vi tager fat om den ensidige dyrkelse af individet og giver mulighed for, at fællesskaberne kan udvikle sig, fordi dannelse sker i fællesskaber og i vores relation med andre mennesker.

Vi har et mål om, at alle børn og unge, der kommer fra Guldborgsund, skal skille sig positivt ud. De skal have noget unikt med, når de kommer fra Danmarks dannelseskommune.

Resten af Danmark skal kunne se, at her kommer et menneske, der har trådt sine barnesko i Guldborgsund, og det kan man se, fordi det er et menneske, der kan reflektere – både i forhold til sit eget liv, men også i forhold til samfundets udvikling.

Et menneske, som tør stille kritiske spørgsmål, og som ved, at fællesskaber og gode relationer er helt afgørende for udviklingen af vores samfund og demokrati.

Dannelseskonference og ph.d.-position
Sammen med Ålborg Universitet og tænketanken Cura har vi derfor oprettet en ph.d.-stilling, der skal gøre os klogere på dannelsesanledninger og deres betydning for vores borgere.

Samtidig inviterer vi hele Danmark til en konference om dannelse torsdag 6. september 2018 i Nykøbing Falster, hvor landets fremmeste debattører inden for feltet vil belyse dannelsesbegrebet.

Vi vil som kommune gå forrest og tage ansvar for at fremme dannelse blandt vores børn og unge. Det skal ikke blot være pæne ord i en strategi. Det her er virkelighed, og det er vigtigere end nogensinde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00