Gymnasielærere: Klasseloft mangler alligevel millioner

Det erkender Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, nu over for Altinget | Uddannelse.

I dagene efter aftalen var blevet indgået, udtalte han ellers til flere medier, at der var tale om klynk fra Gymnasieskolernes Rektorforenings side, når de blev ved med at sige, at der var afsat alt for få penge til loftet. Regeringen og støttepartiet havde afsat 121 millioner kroner til ordningen, og det var ifølge gymnasielærerforeningen rigeligt.

Men nu viser nye beregninger fra Gymnasieskolernes Lærerforening, at ordningen er underfinansieret efter 2012.

"Vi er blevet overbevist om, at der faktisk er et finansieringsproblem på sigt. Derfor har jeg nok fortrudt, at jeg sagde, at der var tale om ubegrundet klynk fra Gymnasieskolernes Rektorforenings side," siger han.

Vi er blevet overbevist om, at der faktisk er et finansieringsproblem på sigt. Derfor har jeg nok fortrudt, at jeg sagde, at der var tale om ubegrundet klynk fra Gymnasieskolernes Rektorforenings side.

Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Skal tages op igen
Ifølge Gorm Leschly skyldes underfinansieringen, at der er tale om en såkaldt rammebevilling og ikke en årgangsbevilling, som man fra Gymnasieskolernes Lærerforenings havde regnet med.

Ifølge foreningens egne beregninger vil ordningen være fuldt finansieret i 2012. Men derefter vil underfinansieringen gradvist stige. I 2013 vil underfinansieringen være på 60 millioner kroner, mens den i 2014 og 2015 vil være på henholdsvis 170 og 240 millioner kroner.

"Problemerne opstår efter 2012, når der kommer flere årgange til, og derfor må vi diskutere det i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger," siger Gorm Leschly til Altinget | Uddannelse og understreger, at man muligvis kan løse en del af finansieringsproblemet ved, at flere elever fremover vælger de gymnasier, som ligger i lokalområdet.

Flere omkostninger end gevinster
Fra Gymnasieskolernes Rektorforenings side er man dog glad for, at gymnasielærerne kommer dem i møde.

"Det er dejligt, at de også har opdaget, at vi ikke bare står og klynker. Det er jo ikke fordi, vi ikke ønsker færre elever i klasserne, men vi siger bare, at et klasseloft koster ekstra. Som det ser ud nu, bliver omkostningerne større end gevinsterne, og det gøre bare, at der er endnu en grund til at gå aftalen efter i sømmene," siger Jens Boe Nielsen, formand for rektorforeningen, til Altinget | Uddannelse.

Han tror dog ikke, at der fra ministeriets side kommer flere penge, end de 121 millioner kroner, der vil blive tilført årligt, når ordningen er fuldt indfaset.

"Derfor må vi finde nogle løsninger, som vi alle sammen kan leve med. Så må vi se, hvordan det ender," siger Jens Boe Nielsen.

EL: Så må regeringen finde pengene
Men fra Enhedslistens side står man helt fast på, at pengene til ordningen skal være der. Og hvis det rent faktisk viser sig, at ordningen er underfinansieret, må regeringen finde pengene et andet sted.

"Det er en rettighedsaftale, vi har indgået med regeringen, om at der maksimalt må være 28 elever i klasserne. Vi har lavet aftalen ud fra regeringens egne tal, og hvis det viser sig, at pengene alligevel ikke er der, må regeringen jo finde pengene på en anden måde. Det vil være et krav fra vores side under de næste års finanslovsforhandlinger," siger partiets undervisningsordfører, Rosa Lund, til Altinget | Uddannelse.

Antorini: Gymnasierne har det fint
Undervisningsminister Christine Antorini (S) havde sent torsdag eftermiddag ikke mulighed for at give en kommentar til Altinget | Uddannelse. Men under tirsdagens samråd om elevloftet understregede hun, at loftet ikke vil ødelægge gymnasiernes økonomi, som flere fagfolk ellers har slået på.

"Det dystre billede står i kontrast til, at der er en række gymnasier, der godt kan få økonomien til at hænge sammen, selv om de allerede nu har en gennemsnitlig klassekvotient på under 28," sagde hun og påpegede, at gymnasiesektoren overordnet set var velpolstret.

Derudover har man ifølge Christine Antorini afsat en såkaldt kapacitetsudvidelsespulje på godt 200 millioner kroner, der ligger ud over de almindelige taxametre.

"Puljen medfinansierer gymnasiernes merudgifter ved de nødvendige bygningsmæssige til- og ombygninger ved flere elever. Alle gymnasierne kan søge og få del i midlerne," sagde hun.