Gymnasieorganisationer: En ændring i unges drukkultur er de voksnes ansvar

En række ungdomsorganisationer holdt 30. august en konference på Christiansborg om unges alkoholkultur med det budskab, at lovændringer på alkoholområdet ikke vil give kulturændringer. Konkret er de imod, at der indføres en 18-årsgrænse for salg af alkohol i detailhandlen, og de argumenterer for, at de ”blødere” tiltag er vejen frem.

Organisationerne er gået sammen for at give de unge en tydeligere stemme i alkoholdebatten. Vi vil gerne supplere med input fra de unge, som ikke råber så højt.

Vi ved fra vores snakke med eleverne på ungdomsuddannelserne, at der er mange, som – i hvert fald, når man har dem på tomandshånd – siger, at de synes, at alkohol fylder alt for meget, når de er sammen med andre unge.

De, der i forvejen har det svært i skolen og med lektierne, får det endnu sværere, når der er øl og breezere involveret.

Birgitte Vedersø og Ole Heinager
Hhv. formand for Danske Gymnasier og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Den opfattelse bakkes op af tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, som viser, at 54 procent af unge mellem 15 og 25 år har følt sig pressede til at drikke mere, end de har lyst til, og at 30 procent drikker mere, fordi de føler det forventes af dem.

De oplever, at alkohol i alt for mange sammenhænge bliver billetten til fællesskabet, og når resten af gruppen samles om drukspil, så bliver de, som ikke har lyst til at spille beer-pong eller ”plaffe mokaï’er”, hurtigt stemplet som kedelige. Disse unge fortjener, at vi gør noget mere end de bløde tiltag.

Det kræver en kulturændring

Alkohol og sanseløs fuldskab fylder alt for meget i vores ungdomskultur i dag, og argumenterne for en mere ansvarlig omgang med alkohol er mange.

Helt nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der de seneste ti år hver måned har været ét dødstilfælde blandt unge, som kan relateres til alkohol. 120 liv der meningsløst er afsluttet, netop som de skulle til at folde sig ud. Det skal der gøres noget ved.

Der er også et andet aspekt ved en alkoholfikseret ungdomskultur, som vi sjældent taler om, nemlig at de, der i forvejen har det svært i skolen og med lektierne, får det endnu sværere, når der er øl og breezere involveret. Er man i byen torsdag aften, er det vanskeligere at komme op fredag morgen og sværere at få noget meningsfuldt ud af undervisningen.

Lad os stå sammen om at udskyde alkoholdebuten og sørge for, at der er fællesskaber blandt børn og unge, som ikke bygger på alkohol.

Birgitte Vedersø og Ole Heinager
Hhv. formand for Danske Gymnasier og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Det er selvfølgelig ikke en let opgave at ændre de unges alkoholvaner, for vi er oppe imod en tilsyneladende fast forankret dansk alkoholkultur. Men hvis vi alle gør en indsats, så er det ikke en umulig opgave.

Vi voksne kan gå foran med et godt eksempel og holde igen med alkohol og med historierne om, hvem der gjorde hvad i en brandert i vores egen ungdom. Vi kan også hjælpe de unge og deres forældre ved at sætte en ensartet 18-årsgrænse for køb af alkohol i detailhandlen.

Vi er ikke ude efter en revolution eller en parallel til forbudstiden i 1930’ernes USA eller til forbuds-Sverige i 1970’erne. Men vi tror på, at en ensartet 18-års grænse vil være et skridt på vejen i en samfundsudvikling i retning af, at børn ikke indtager alkohol. Vi ved fra Holland, som indførte 18-årsgrænsen i 2014, at det virker. Så lad os stå sammen om at udskyde alkoholdebuten og sørge for, at der er fællesskaber blandt børn og unge, som ikke bygger på alkohol.