Håndbog i EU - ikke kun for journalister

ANMELDELSE: Den nye udgave af klassikeren "Håndbog i EU for journalister" er velskrevet og velredigeret og fortjener brugere blandt lobbyister og kommunikatører.
Håndbogen illustrerer EU med naive tegninger fremfor fotos, men som værktøj til at forstå og bruge EU er den helt i top.
Håndbogen illustrerer EU med naive tegninger fremfor fotos, men som værktøj til at forstå og bruge EU er den helt i top.Foto: folkebevægelsen
Rasmus Nielsen

<img src="@nyimg=6537@" /> Det siges, at forlag snart ikke kan sælge håndbøger mere, fordi det hele kan slås op på nettet. Alligevel er tredje udgave af klassikeren "Håndbog i EU for journalister" netop sendt på gaden gennem Dansk Journalistforbunds vidtforgrenede net. Men så er den også betalt af Europa-Kommissionen, og så betyder markedsudviklingen for håndbøger jo ikke så meget.

Ikke for det - den trykte håndbogs hovedpulsåre er faktisk at henvise til det internet, der er ved at slå håndbogen ud. Og alle disse links er dem, der medvirker til at gøre EU-håndbogen så vellykket for ikke bare journalister men for enhver, der vil vide noget om EU, om det så er i publicistisk øjemed - eller lobbyistisk.

Håndbogen er blevet til på den måde, at Europa-Kommisssionen (jeg plejede at kalde den EU til fornavn, men har lært i håndbogen, at det altså hedder Europa-Kommissionen på officielt, og så skal de altså ha' det, som de vil) har betalt og givet Dansk Journalistforbunds forfatter fuld redaktionel frihed. Og man tror parterne.

Det er lykkedes forfatteren, journalist Andreas Marckmann Andreassen, at frembringe en velskrevet håndbog, der ikke bare giver et letforståeligt overblik over det komplekse EU-system, men også anviser direkte veje ind i systemet.

Det virker, som om forfatteren er begejstret ved tanken om, hvor vigtigt EU er blevet for enhver europæer, hvor mange historier, der gemmer sig, og hvor forholdsvis let det kan være at grave stoffet frem for den, der gider.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør, Altinget.dk
Foto:

Det virker, som om forfatteren er begejstret ved tanken om, hvor vigtigt EU er blevet for enhver europæer, hvor mange historier, der gemmer sig, og hvor forholdsvis let det kan være at grave stoffet frem for den, der gider.

EU-vejviseren appellerer i bredeste forstand - "hvis du sidder på en lokalavis og gerne vil vide mere om, hvad bønderne på din egn får i EU-støtte, hvis du sidder på den politiske redaktion og gerne vil vide hvilke nye love, EU barsler med, eller hvis du sidder som freelancer og gerne vil garve oversete historier frem og opdyrke nye kunder."

Foto:

Håndbogen indeholder kapitler med kolde fakta, gennemgang af de tre store institutioner (Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet), oversigt over andre vigtige aktører som EU-Domstolen og EU's Ombudsmand samt ikke mindst et afsnit kaldet Værktøjer - som akkreditering, Europe by Satellite, meningsmålinger, aktindsigt og kilder på nettet.

Journalistisk, som hele håndbogen fremtræder, er den faktuelle tekst garneret med letspiselige, og samtidig tankevækkende, citater. Indhentet helt frem til for få uger siden, hvilket bidrager til indtrykket af en up to date-publikation. Hvad gi'r man f.eks. for dette udsagn fra den ene af DRs Bruxelles- korrespondenter, Ole Ryborg: "Europa-Parlamentet er i dag EU's mest magtfulde institution. Der sidder medlemmer i parlamentet, der har mere indflydelse på dansk politik end noget medlem af Folketinget inklusive statsministeren".

Når man arbejder for en halv milliard mennesker, og gerne undervejs skal anvende midlerne bedst muligt, indgå kompromisser og undgå for meget snyd, bliver det hele indviklet og langvarigt. Men gør det ikke værre, end det er. Håndbogen bringer EU tættere på læseren. Om det så er de ofte lange og snørklede web-adresser for EU-hjemmesider, har håndbogen et svar ved at forkorte de svære URL'er til kortlink.dk, som udover at være praktisk for brugeren henvender sig til professionelle i mediebranchen, der gerne vil måle, hvor mange gange deres links i aviser, magasiner og nyhedsbreve bliver fulgt. Man kan f.eks. finde institutionernes nok så spændende lobby-registre på adressen http://europa.eu/transparency-register/index_en.htm - eller bare bruge håndbogens genvej på http://kortlink.dk/95sx.

Forfatteren træder solidt frem, når han tillader sig at give nogle håndværksmæssige råd om, hvordan man kan spare kostbar researchtid ved at stå på skuldrene af embedsmændenes grundnotater, så man kan komme videre til sagen: Selve konflikten mellem de forskellige aktører.

Han giver også indsigtsfulde anvisninger på, hvor de gode kilder findes, når han f.eks. skriver: "Tænketankene i Bruxelles er tit det sted, du skal gå hen, hvis du vil have en dristig eller original idé. Mange af de ansatte i tænketanke har et stort netværk og årelange venskaber inde i EU-systemet, men står nu trygt udenfor og kan sige alt det, de ansatte ikke tør."

Sådan en vurdering er et eksempel på, hvorfor håndbogen fortjener læsere langt uden for journalisternes rækker. Også kommunikationsfolk og lobbyister i organisationer, stat, kommuner, virksomheder mv. vil med fordel kunne gøre håndbogen til deres pensum.

<img align="left" src="@nyimg=9062@" />Dansk Journalistforbund, der også organiserer visuelle grupper som fotografer og grafikere, har en årelang tradition for godt layout i egne publikationer, og nærværende håndbog er ingen undtagelse. De naive tegninger af EU-bygningen undtaget, men måske er formålet bare at give de store, utilnærmelige bygninger et åbent ansigt i den forsimplede streg, der går igen-og-igen i hele udgivelsen. Så topkarakter i kategorien for anvendt håndbogs-litteratur.

Håndbog i EU for journalister. Af journalist Andreas Marckmann Andreassen. Udgivet juni 2011 af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark. 60 sider. Gratis. Kan også hentes på nettet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00