Hardy Hansen
Lars Werge
Jarl FeylingHardy Hansen erklærer sin støtte til Lars Werges modkandidat
En af Socialdemokratiets gamle sværvægtere blander sig nu i kampvalget om, hvem der skal være folketingskandidat for Brønshøj-Vanløse-kredsen i København.
Tidligere folketingsmedlem og forhenværende SiD-forbundsmand Hardy Hansen erklærer nemlig åbent sin støtte til den unge kandidat Jarl Feyling.
Det skriver Hardy Hansen i en pressemeddelese.
Dermed er der ingen opbakning fra Hardy Hansen til Danske Biografer-direktør og tidligere formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge, der i november meldte sit kandidatur.
"Det er mig magtpåliggende, at vi får os en kandidat, der kender sit bagland. Jarl er ideologisk velovervejet, og at han vil være en tro og værdig støtte for vores fælles velfærdssamfund," lyder det fra Hardy Hansen, der selv sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1994-1998.
Med sin støtteerklæring sender han en klar anbefaling til de i alt 400 lokale S-medlemmer, der i januar ved en urafstemning skal afgøre, om Lars Werge eller Jarl Feyling skal være kandidat for Socialdemokratiets 7. kreds.
Vinderen af urafstemningen afløser den tidligere stemmesluger Yildiz Akdogan, der i starten af året meddelte, at hun vil holde en længere pause fra dansk politik.
Næste folketingsvalg skal senest afholdes i foråret 2023.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær







































