Helhedsskolen får pladsproblemer i København

PLADSMANGEL: Helhedsskolen vil give skolerne problemer med at få plads til eleverne særligt i aktivitetstimerne, mener DLF. Flere peger på, at det er i Københavns Kommune, der bliver flest udfordringer. KL mener, det skal løses i den enkelte kommune.
Politikernes helheds-drømme kan blive en udfordring for skolens fysiske rammer.
Politikernes helheds-drømme kan blive en udfordring for skolens fysiske rammer.Foto: seier+seier
Agnete Finnemann Scheel

Det er svært at se, hvordan der også skal være plads til de børn, hvis der indføres heldagsskoler, og de aktiviteter, det medfølger, uden at der bygges ud

Axel Bech
Skoleinspektør på Øster Farimagsgades Skole i København

Hvis regeringens ønske om helhedsskolen bliver en realitet, så skal skolerne og kommunerne til at se nærmere på klasselokaler og gymnastiksale.

Ud over at det kan føre til et dårligere indeklima, som Altinget.dk | Uddannelse tidligere har beskrevet, så er det slet ikke sikkert, at skolerne har plads til eleverne og de ekstra aktivitetstimer, som er en del af regeringens forslag til helhedsskolen. 

Det frygter Danmarks Lærerforening.

”Hvis man vil bure ungerne inde i 37 timer om ugen i de eksisterende bygninger, så kan man da godt gøre det. Det vil ikke være i strid med menneskerettighederne, men det er klart, at bygningerne ikke er egnet til det,” siger afdelingschef i Danmarks Lærerforening, Jesper Støier. 

Han mener, man fra politisk side bør tage stilling til, hvor mange penge der skal bruges på at indrette skolens bygninger til den skole, man drømmer om.

”I dag har vi fysiske rammer, der er indrettet til klassisk skoleundervisning og ikke til den kreative undervisning, som statsministeren taler om,” siger Jesper Støier.

Faglokalerne kan komme i kapacitetsproblemer, specielt når de skal udnyttes ekstra meget i aktivitetstimerne.

”Og lige præcis lokaler som hjemkundskabslokaler, sløjdlokaler og lignende er rigtig dyre at etablere og vedligeholde,” siger Jesper Støier.

Københavns små skoler særligt udsat
Han peger på, at det især er københavnerskolerne, som kan komme i pladsmangel, fordi deres SFO og skole ikke ligger side om side. Derfor vil skolerne ikke kunne udnytte SFO-bygningerne, som andre byer kan.

Også adgangen til udearealer er anderledes begrænset i hovedstaden, hvor skolegården kan ligge på taget, og skoven eller græsplænen er en bustur væk.

Men det er ikke alene flere timer, der vil presse københavnske skoler. Flere tilflyttere med børn i skolealderen kommer til byen, og det kan blive et problem, mener Axel Bech, der er skoleinspektør på Øster Farimagsgades Skole i København

"Der kommer 100 børn til København hver eneste måned, og dem skal vi have plads til, og derfor har man de sidste par år bygget på syv skoler,” siger han.

Men det er ikke nok.

”Det er svært at se, hvordan der også skal være plads til de børn, hvis der indføres heldagsskoler, og de aktiviteter, det medfølger, uden at der bygges ud," siger Axel Bech. 

God indretning vil understøtte helhedsskolen
I Ishøj syd for København ligger Strandgaardskolen. Den har været helhedsskole siden 2008 og bliver ofte fremhævet som et eksempel på, hvordan helhedsskolen fungerer godt.

Da skolens bygninger skulle have en 180 millioner kroners stor renovering på grund af slid, blev helhedsskolens tænkt ind i bygningerne, forklarer skoleleder Birgit Lise Andersen.

Strandgaardskolen har blandt andet fået sat flere vægge op, de har inddraget skolens gange til undervisningsområder med nedsænkede rum, som giver plads til gruppearbejde, nye vægge i fællesarealer med kreativt indrettede rum og nye hjemkundskabsfaciliteter.

”Det inviterer til, at undervisningen ikke kun er et bord, en stol og en tavle,” siger Birgit Lise Andersen.

Skolelederen er glad for de gode og gennemtænkte rammer for helhedsskolen, men mener dog ikke, de gamle bygninger havde givet store problemer for at indføre helhedsskolen.

”Men det er klart, det er en fordel, at vi også bruger uderummet meget, for vi har stranden i Ishøj og Ishøj bycenter, hvor vi kan gå op og eksempelvis lave matematik,” siger Birgit Lise Andersen.

KL mener det her 
I Kommunernes Landsforening er man ikke tidligere stødt på problemet og mener, det bliver op til det enkelte kommuner at løse problemet.

”Jeg kan ikke sige, om der er præcis 98 forskellige måder at gøre det på, men der er mange. Det er forskelligt. Her hvor jeg kommer fra, har vi løbende ombygget og udvidet skolerne. Det er anderledes andre steder,” siger Jane Findahl (SF), formand for KL's børne- og kulturudvalg.

Og selvom man allerede nu kan se kommende udfordringer med udbygninger og renoveringer som konsekvens af helhedsskolen, er det ikke noget, KL vil tage med i overvejelserne.

”Når folkeskolereformen er vedtaget, kommer vi til at samle op på det på baggrund af indmeldingerne fra skolerne, og så må det efterfølgende indgå i kommunernes budgetforhandlinger,” siger Jane Findahl.

I Københavns Kommune er de i gang med kortlægningen af de forskellige typer fysiske rammer, skolerne har. Kommunen har dog ikke ønsket at udtale sig til Altinget.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00