Køb abonnement
Annonce
Om  
Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt lander ny bestyrelsespost

Helle Thorning-Schmidt er nyt bestyrelsesmedlem i Palo Alto Networks, der har hovedkvarter i Santa Clara, Californien. 
Helle Thorning-Schmidt er nyt bestyrelsesmedlem i Palo Alto Networks, der har hovedkvarter i Santa Clara, Californien. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
15. februar 2025 kl. 08.59

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt træder ind i bestyrelsen hos det amerikanske cybersikkerhedsselskab Palo Alto Networks.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den nye stilling bliver den seneste af en række poster, som Helle Thorning-Schmidt har taget på sig, siden hun forlod Statsministeriet tilbage i 2015.

I øjeblikket er den tidligere danske statsminister bestyrelsesmedlem i Edelman, Vestas Wind Systems A/S og Neurons Inc. ApS, medlem af DBU's Governance- og Udviklingskomité, medlem af rådgivningsudvalget for Vista Equity Partners Management og medformand for Metas tilsynsråd.

Læs også

Sidstnævnte post har til tider skabt debat for den tidligere statsminister.

Senest har hun som medlem af rådet reageret på udmeldingen om, at Meta, som ejer Facebook, vil fjerne faktatjekkere fra Facebook. Et valg, der gør hende "dybt bekymret".

Hos Palo Alto Networks bliver Helle Thorning-Schmidt en del af virksomhedens sikkerhedsudvalg og udvalget for ledelse og bæredygtighed. Sammen med hende er Ralph Hamers, tidligere administrerende direktør for UBS Group AG og ING Group, også blevet udpeget som nyt medlem.

Nikesh Arora, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Palo Alto Networks, ser frem til det nye samarbejde:

"Det er en fornøjelse at byde to visionære ledere, Helle og Ralph, velkommen til vores bestyrelse, mens vi fortsat fremmer vores forpligtelse til at udvide den globale rækkevidde af vores virksomhed," udtaler han.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026