Vil man forstå den tyske splittelse, skal blikket rettes mod denne filmfestival

Attentatet og erklæringen viser Tysklands komplekse situation. Enkelte mennesker med udenlandsk og muslimsk baggrund, flygtet til landet inden for de sidste ti år, spreder terror blandt sagesløse borgere.

Mennesker med udenlandsk og muslimsk baggrund er blandt de uskyldige ofre. Da en 28-årig afghaner for en måned siden gik løs med en kniv på en gruppe børnehavebørn i en park i bayerske Aschaffenburg, var en toårig marokkansk dreng det ene af de to dødsofre. 

Borgerne i Tyskland er foruroligede. De ønsker forståeligt nok at kunne gå til demonstration, på julemarked eller sende deres børn i børnehave uden at have hjertet siddende i halsen.

Friedrich Merz nedbrød brandmuren til AfD

For tre uger siden fik Friedrich Merz, lederen af det store borgerlige parti CDU, flertal i Forbundsdagen til et forslag om at afvise flere migranter direkte ved grænsen og gennemføre en mere konsekvent tilbagesendelse af afviste asylansøgere.

Flertal fik han med stemmer fra det liberale FDP og det højrepopulistiske AfD. Hermed brød Merz den såkaldte 'brandmur' til AfD, som alle partier i Tyskland ellers har været enige om ikke at bryde, uanset hvor lunt partiet har ligget i meningsmålingerne.

Flertal fik han med stemmer fra det liberale FDP og det højrepopulistiske AfD. Hermed brød Merz den såkaldte ’brandmur’ til AfD, som alle partier i Tyskland ellers har været enige om ikke at bryde, uanset hvor lunt partiet har ligget i meningsmålingerne.

Henriette Harris
Journalist og forfatter

Flertallet blev kaldt 'historisk'; intet forslag er gået igennem med højreekstreme stemmer i den tyske Forbundsdag i 75 år.

Socialdemokrater buhede og råbte ”Skam jer!”, mens AfD’ere jublede. Merz så ikke glad ud men sagde bagefter, at det for ham var ligegyldigt, om AfD stemte for eller imod, for det handler om sagen – og betegnede så AfD som ’ekstremistisk’.

Den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz satte spørgsmålstegn ved Merz’ troværdighed. Han mindede om, at CDU-formanden sidste år i november kategorisk udelukkede at gøre brug af AfD’s stemmer.

CDU’s tabubrud lader dog ikke til at hjælpe Scholz. Merz tegner til at blive landets nye kansler med en tilslutning på omkring 30 procent af stemmerne til sit og søsterpartiet CSU i Bayern. Unionen SD/CSU står til en fremgang på seks procentpoint siden valget i 2021. 

AfD står til at blive landets næststørste parti med 20 procent. Det vil fordoble partiets valgresultat fra 2021. De Grønne står ligesom sidst til at få omkring 14 procent. De store tabere lader til at blive SPD, det tyske Socialdemokrati, der risikerer at tabe ti procentpoint og ende på katastrofale 15 procent, og FDP, der spås at falde fra 11,5 procent til under den tyske spærregrænse på fem procent.

Ikke alle tyskere mærker trækken i højrebenet. Søndag, efter at mor og datters død i München var blevet kendt, stillede en menneskekæde af borgere sig foran mindestedet for attentatet. Kæden forhindrede bayerske AfD-politikere i at komme til at lægge blomster.

“I skal ikke instrumentalisere vores sorg!”, blev der råbt til politikerne, der grotesk nok kvitterede med at kalde demonstranterne for ’neofascister’.

Både lørdag og søndag var der store demonstrationer overalt i Tyskland for mangfoldighed og imod højreekstremister. Alene i Berlin stod 30.000 mennesker søndag i kulden på Bebelplatz og demonstrerede imod had og hetz. Pladsen er berømt for en af nazisternes bogafbrændinger, der fandt sted her i maj 1933.

Alene i Berlin stod 30.000 mennesker søndag i kulden på Bebelplatz og demonstrerede imod had og hetz. Pladsen er berømt for en af nazisternes bogafbrændinger, der fandt sted her i maj 1933.

Henriette Harris
Journalist og forfatter

Berlinalen er blevet politiseret

Mens befolkningen virker lige så splittet som den kommende Forbundsdag, og det er svært at forestille sig en oplagt flertalskoalition, er Berlinalen blevet markeret af folk langt fremme i stiletterne og på lige så splittende manér.

Sidste år undlod den daværende lederduo demonstrativt at invitere repræsentanter fra AfD til åbningsgallaen, og det gav naturligvis partiet mere omtale, end hvis festivalen havde inviteret dem. Heftigere blev det ved afslutningsgallaen i forbindelse med den palæstinensisk-israelske dokumentarfilm 'No Other Land'.

Filmens skabere, hvoraf den ene er israeler, hyldede på scenen palæstinensernes sag og anklagede Israel for ’apartheid’. Ordet ’folkedrab’ blev nævnt.

Terrorangrebet på 1.200 israelske borgere undlod festivallederne at nævne. Ingen film om Hamas’ ofre fandt vej til Berlinalen, og israeleren David Cunios skæbne blev forbigået.

I år har Tricia Tuttle, festivalens nye leder, grebet tingene anderledes an. For det første lod hun være med at afsløre, hvem der var inviteret. For det andet var David Cunio indirekte til stede fra begyndelsen.

Cunio er en ung israelsk familiefar, der blev kidnappet af Hamas fra kibbutzen Nir Oz 7. oktober 2023 og stadig er deres gidsel. Han er også en del af Berlinale-familien, da han i 2013 sammen med sin tvillingebror Eitan spillede med i den israelske thriller ’Youth’, der blev vist på festivalen. 

Tom Shoval, instruktøren bag ’Youth’, sagde sidste år til avisen Süddeutsche Zeitung:

“Når filmskabere eller skuespillere er i fare, stod Berlinalen tidligere altid bag disse mennesker. Berlinalen var for mig et kompas for moral og borgerrettigheder, over alle årene har der været modige politiske holdninger.”

Hvorfor festivalen ikke stod op for David Cunio sidste år, forstod Shoval ikke. Siden har han lavet dokumentarfilmen ’Michtav Le’ David’ (Brev til David), der handler om massakren og om den bortførte israeler og hans familie. Filmen havde verdenspremiere på Berlinalen torsdag aften. 

Festivalchefen og flere prominente, tyske skuespillere som Christian Berkel og Ulrich Matthes dannede en række på den røde løber med hvert sit fotografi af David Cunio, hvorpå der stod ”Bring David Cunio Home”.

Skuespilleren Tilda Swinton lod ikke Berlinalen slippe så let. Swinton, der modtog årets Æresbjørn, nævnte i sin takketale både ’krigsforbrydere’ og ’massemord’, dog uden at omtale Israel.

Skuespilleren Tilda Swinton lod ikke Berlinalen slippe så let. Swinton, der modtog årets Æresbjørn, nævnte i sin takketale både ’krigsforbrydere’ og ’massemord’, dog uden at omtale Israel.

Henriette Harris
Journalist og forfatter

På et senere pressemøde tog hun bladet fra munden og gentog sin på et tidligere tidspunkt udtalte sympati og beundring for BDS, Anti-Israel-kampagnen, der står for Boycot, Divestment and Sanctions.

Merz på ukrainernes side

Tilbage på den politiske scene trådte Merz i karakter søndag aften i en Quadrell (kombination af duel og kvartet) på tv-stationen RTL. Han dystede med partilederne Scholz, Robert Habeck (De Grønne) og Alice Weidel (AfD).

Weidel sagde, at der efter valget ingen tyske soldater skal være i Ukraine. Ikke flere tyske våben skal sendes til Ukraine. Og det er en provokation over for Rusland, at Tyskland ikke længere bliver opfattet som neutrale.

Nogle vil måske mene, at det var Ruslands overfald på den suveræne stat Ukraine, der var en provokation. 

Merz stod i hvert fald med ét i flammer og kaldte hendes udtalelser ’forræderiske’ og understregede, at Tyskland er på Ukraines side.  

“Weidels ord bekræfter for mig, at jeg skal gøre alt for at forhindre, at De nogen sinde får politisk ansvar i dette land,” lød det fra Merz. 

Süddeutsche Zeitung konkluderede, at den, der tvivler på Merz' afgrænsning til AfD, her fik understreget, at han mener det alvorligt.

På den røde løber kommenterede tyske skuespillere den politiske situation. Heike Makatsch, kendt fra filmen Love Actually, deltog i en protestaktion ved Medienboard Berlin-Brandenburgs fest og sagde:

“Man kan kun håbe, at folk vågner op og ikke stemmer til højre, at de læser valgprogrammerne ordentligt forinden.”

Iris Berben, tysk films grande dame, sagde på vej til åbningsgallaen, at kultur er et bindemiddel, der kan “sætte fingeren i såret”.

Berlinalen er og bliver en politisk fest; splittet som den tyske befolkning før valget.