Splittelse, stærke fløje og svære forhandlinger. Her er fem ting, vi lærte af det tyske valg

Deres formodentlig kommende koalition kan derfor nok mest betegnes som et ekstremt kedeligt fornuftsægteskab – hvis ikke et tvangsægteskab. For hvis partierne på den politiske midte i tysk politik skal danne regering alene, er der ikke andre kombinationsmuligheder.

Tvangsægteskabet er desuden et udtryk for, at begge partier er deres ansvar bevidst – at danne regering med det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) er utænkeligt, og at udskrive endnu et valg er uansvarligt. 

Valgdata viser i øvrigt, at AfD ved valget mobiliserede mere end 1,8 millioner sofavælgere.

Anne Sina og Nora Sina
Tysklandskendere

Styrkede fløje 

Det mest markante resultat ved valget var fordoblingen af det højreekstreme AfD, der fik hele 20,8 procent af stemmerne. Udefra ser AfD’s fremgang måske mest ud som endnu et skud på den højrepopulistiske stamme, der vokser frem i mange af landene omkring os.

Men vi kan ikke gentage ofte nok, at Tyskland qua sin historie står uden for sammenligninger, og at AfD er et særligt parti, der delvist har rødder i et helt ekstremt højrefløjsmiljø. Så en så stærk tilslutning til partiet er skelsættende og giver stof til eftertanke hos det tyske etablissement.

Valgdata viser i øvrigt, at AfD ved valget mobiliserede mere end 1,8 millioner sofavælgere. Derudover kom de fleste nye AfD-stemmer fra tidligere CDU-vælgere og fra frafaldne liberale FDP-stemmer.

Også venstrefløjen i det tyske parlament blev styrket – med et overraskende højt resultat på 8,8 procent til partiet Die Linke.

Meget tyder på, at Die Linke har haft gavn af, at samtlige andre partier – også de Grønne – har bevæget sig mere mod højre i indvandringsdebatten. Die Linke har appelleret til alle de tyskere, der har villet sende et klart signal om, at højredrejningen skal stoppe øjeblikkeligt.

De uhørte 14 procent 

En anden voksende gruppe ved dette valg blev ’stemmespilds-gruppen’.

Næsten 14 procent af stemmerne gik til partier, der endte under den høje spærregrænse på fem procent. Det ene af de partier, venstrefløjspartiet ’Bündnis Sarah Wagenknecht’ fik 4,97 procent af stemmerne og manglede kun 14.000 stemmer for at blive valgt. 

Valgets udfald leder frem til en overordnet konklusion: Tyskland er mere splittet, end det har været længe.

Anne Sina og Nora Sina
Tysklandskendere

Hellere ikke det nu tidligere liberale regeringsparti FDP opnåede de fem procent. Den høje andel spildte stemmer er ikke ligefrem gavnlig for tilliden til det politiske system. Det er der ellers brug for, da mange tyskere mener, at de seneste år har været præget af kaos, ustabilitet og mistillid.

Et splittet land  

Valgets udfald leder frem til en overordnet konklusion: Tyskland er mere splittet, end det har været længe. Og splittelsen er især – men langt fra udelukkende – mellem øst og vest. Mens de østtyske vælgere i høj grad har stemt på AfD, som blev det største parti i alle østtyske delstater på nær bystaten Berlin, så er CDU den bærende kraft i vest. 

At den splittelse er der, er ikke noget nyt. At den kom så markant til udtryk ved valget, er et vink med en vognstang om, at tyskerne har en stor opgave foran sig.

Vi håber inderligt, at man i de næste fire år taler mere sammen på tværs af land og by, på tværs af øst og vest, på tværs af ung og gammel og på tværs af uddannelsesbaggrunde. Valgresultatet viser, at der er noget at snakke om.

Engagerede vælgere 

Vi føler os nødsagede til at slutte på en positiv tone – særligt i disse tider. For der er da også – alle valgets kringlede resultater til trods – grund til for alvor at være glad. Valgdeltagelsen lå nemlig på hele 82,5 procent.

Det er den højeste valgdeltagelse siden murens fald og peger i retning af, at de tyske vælgere har masser af holdninger, gerne vil engagere sig og ikke har opgivet valgprocessen og demokratiet. De er troppet op og har sat deres kryds. Og når alt kommer til alt, så er det jo det, et valg handler om.