En mappe på Henrik Dahls kontor skal løse 149 problemer i kommunerne

Henrik Dahl (LA) har en mappe på sit kontor. I den hvide, sirligt ordnede mappe er der 149 punkter med unødvendigt bureaukrati i kommunerne.

Alle punkterne er farvekodet efter ministerium.

Den er opstået som et resultat af en tur rundt i kommunerne, som Henrik Dahl og Venstres Eva Kjer Hansen var på i efteråret.

På turen besøgte de jyske kommuner i Region Syddanmark. Her fortalte kommunerne om, hvor de mødte unødvendigt bureaukrati i lovgivningen. De benspænd vil Henrik Dahl forsøge at fjerne. 

Jeg fornemmer, at alle føler, at det er et nederlag for folkestyret, hvis vi ikke kan finde ud af at forbedre en lov der er så skrækkelig. Så har vi som politikere spillet fallit

Henrik Dahl (LA)

"På et tidspunkt sagde en borgmester, at en ydelse slugte en procent af budgettet, men at den slugte 16 procent af hans administrative ressourcer. Det er jo det glade vanvid," siger han. 

Da Altinget besøger ham på hans kontor på Christiansborg, ligger mappen allerede fremme på bordet.

”Du får ikke noget for pengene. Bureaukrati skaber ingen arbejdsglæde for medarbejderne og ingen værdi for borgerne,” siger han, da han bliver spurgt til, hvorfor det er vigtigt at få ryddet op i bureaukratiet i kommunerne. 

Flest problemer stammer fra beskæftigelsesministeriet 
Forslagene i den hvide mappe er blevet delt ud til de respektive ministerier, hvor problemerne har deres rod. Og Henrik Dahl har mødt stor samarbejdsvilje hos ministrene.

"Vi afleverede dem og spurgte høfligt, hvad den pågældende minister kunne gøre ved det. Mange har sat punkterne ind i deres to-do-liste med reformer, der skal laves," siger han. 

(Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck)

Den gule farvekode i mappen står for problemer i beskæftigelsesministeriet, og det er den farve, der oftest er repræsenteret. Det er primært loven om aktiv beskæftigelse, der skaber problemer for kommunerne.

"Den lov er alt for besværlig," siger Henrik Dahl. 

Loven betyder ifølge Henrik Dahl blandt andet, at selvom du har skrevet under på en kontrakt, og starter job per den 1. så skal du stadig aktivt søge andre job for at beholde din arbejdsløshedsunderstøttelse.

”Det er hul i hovedet. Personen har jo et job. Vedkommende er bare ikke startet endnu,” siger Henrik Dahl.
(Se flere eksempler i faktaboksen)

Demokrati skaber bureaukrati
Men hvorfor ender reglerne med at blive så komplicerede til at starte med?

Ifølge Henrik Dahl er det nogle gange et vilkår, når Folketinget skal blive enige. Et eksempel er optagelseskravene til gymnasiet, der blev født af stor uenighed blandt forligspartierne om karakterkrav.

Kompromiset blev derfor at man minimum skulle have 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer. Men hvis man ikke opfylder kravene om karakterer og uddannelsesparathed, er det muligt at få en konkret vurdering, som laves på baggrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale.

”Det er forfærdeligt kompliceret. Men ellers kunne vi ikke blive enige. Der bør Folketinget se sig selv i spejlet og spørge, hvorfor de har lavet noget, der er så komplekst og umuligt at administrere,” siger han.

Men er det ikke et vilkår for demokratiet?

”Jo men, man kan godt tillade sig at være ambitiøs på demokratiets vegne,” siger han og fortsætter: 

"Hvis en lov er svær at administrere, er det også svært at træffe ens afgørelser. Men det skal kommunerne jo gøre. Det er definitionen på retssikkerhed," siger han. 

Mistilliden er en synder
Ifølge Henrik Dahl er problemerne med loven om aktiv beskæftigelse et resultat af Folketingets mistillid til kommunerne.

”Hvis jeg ikke har tillid til en person, så skriver jeg 100 punkter med, hvad han skal. Så kan det ikke gå helt galt,” siger han.

Men er det ikke en god forsikring for, at tingene bliver gjort, som Folketinget havde tænkt sig, de skulle gøres?

”Jo, men det er åndssvagt, for det går galt i alle de ukomplicerede tilfælde. Man skal ikke behandle ukomplicerede sager om aktivt jobsøgende, der er mellem to job, på samme måde som tunge sociale tilfælde. Det er gak,” siger han.

Alle problemerne med loven er lagt ind i beskæftigelsesministerens reformarbejde. Det kræver dog stadig et flertal, hvis reformen skal blive til virkelighed.

Men ifølge Henrik Dahl er de igangværende forhandlinger meget konstruktive.

”Jeg fornemmer, at alle føler, at det er et nederlag for folkestyret, hvis vi ikke kan finde ud af at forbedre en lov, der er så skrækkelig. Så har vi som politikere spillet fallit,” siger han.