Henrik Sass Larsen vil være Danmarks næste finansminister, men taler helst ikke med pressen

Vi står til rådighed for rigtig mange medier hver eneste dag
Mette Frederiksen (S)
Partiformand
Altinget har ved flere lejligheder forgæves forsøgt at få interview med socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i det seneste halve år.
I november 2018 bad vi om at få uddybet hans udtalelser om, at Danmark skal "rode sig ud af internationale konventioner".
I februar i år bad vi om at få uddybet hans udtalelser om, at han gerne vil "hive en del af klimapolitikken ind i Finansministeriet".
Og i den aktuelle valgkamp har vi bedt om et større interview, der blandt andet skulle handle om udviklingen i partiets økonomiske politik, og om nogle af budskaberne i hans bog 'Exodus - vejen frem for centrum-venstre'.
Ifølge Socialdemokratiet har flere andre medier bedt om interview med Henrik Sass Larsen i valgkampen. Men hans rolle er primært at styre partiets valgkamp på de indre linjer, mens Mette Frederiksen står for at udtale sig på ledelsens vegne i pressen, lyder det.
En rød bus drejer om hjørnet, og sekunder senere eksploderer Køge Torv i et virvar af popcorn, roser, balloner, smalltalk og smil.
Mette Frederiksens valgturné er lørdag kommet til Køge. Traditionen tro har Socialdemokratiets formand allieret sig med prominente lokale kræfter: Borgmester Marie Stærke i blomstrede bukser og lyserødt halstørklæde baner sammen med Mette Frederiksen vej for konvojen, mens Henrik Lass Larsen i den blå vindjakke bagerst i feltet er sværere at få øje på.
Og sådan har det været hele valgkampen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.










































