Rasmus Willig
Pernille Skipper Her er manden, der står til at få Pernille Skippers job

Rasmus Willig står til at overtage formandsposten i Coop efter Pernille Skipper.
Han er blevet indstillet af et enigt indstillingsudvalg under landsrådet til formandsposten.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
"Coop amba har været igennem en stor turnaround med skarpt fokus på at sikre, at de to millioner medlemmers medejerskab af butikkerne er relevant," skriver han og fortsætter:
"Vi er endnu ikke i mål, og jeg vil med stolthed påtage mig at fuldføre den strategi, jeg påbegyndte sammen med Pernille Skipper."
Rasmus Willig er til daglig forstander på Suhrs Højskole og sidder allerede i Coops bestyrelse.
Derudover er han medlem af Etisk Råd og stifter og formand for Foreningen Andelsgaarde. Willig har tidligere været lektor i sociologi på Roskilde Universitet.
Pernille Skipper meddelte i sommer, at hun ville fratræde posten "i slutningen af året", da hendes mand havde fået et job i USA.
Det bliver endeligt besluttet, om Willig skal indtage formandsposten ved et ekstraordinært landsrådsmøde 10. januar 2026.
Omtalte personer
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt





































