Herning trodser regeringen i fjernvarmesag

MORAL: Herning Kommune har lovgivningen på sin side, når den opkræver 172 millioner kroner fra byens fjernvarmekunder. Men det går samtidig stik imod regeringens ønske om at hasteændre loven, så det udskældte smuthul lukkes.

Foto: Jørgen Kirk/Scanpix Denmark
Klaus Ulrik Mortensen

Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) var klar i mælet, da han sidste måned kommenterede Energitilsynets afgørelse i en årelang strid om forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren.

En sag, som tager sit konkrete afsæt i Herning Kommune, og betyder, at en lang række fjernvarmeselskaber nu vil kunne udskrive ekstraregninger til kunderne. Alene i Herning har regningen lydt på 282 millioner kroner.

”De nuværende regler om forrentning er forældede, da reglerne i dag siger, at selskaberne kan blive ved med at få en forrentning af deres kapital, selv om de ikke investerer i fjernvarmenettet og produktionsudstyret til gavn for forbrugerne,” sagde ministeren til Altinget.

Han fastslog, at regeringen arbejder på et lovforslag, som betyder, at selskaberne kun opnår forrentning, når de rent faktisk investerer i nettet og produktionen, “så vi dermed understøtter investeringer i eksempelvis nye grønne teknologier”.

Nu handler det om at få et konkret initiativ på banen og få det vedtaget i Folketinget, så vi får lukket det nuværende smuthul i loven.

Mogens Jensen (S)
MF

Bestyrelsesformand: Ingen anledning til ændringer
Altså et vink med en vognstang om, at man fra politisk hold ikke støtter Energitilsynets tilsagn om, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S – herefter forkortet EGJ Varme – kan opkræve yderligere 172 millioner kroner fra de midtjyske forbrugere.

Men ministerens udmelding får ikke EGJ Varme – som er en tredjedel ejet af Herning Kommune, mens det kommercielle andelsselskab Eniig ejer de sidste to tredjedele – til at ryste på hånden.

I et interview med Herning Folkeblad forklarer bestyrelsesformand Søren Green (V), som også er medlem af det lokale byråd, at man agter at indkræve det beløb, som man allerede har fået tilladelse til.

“Der er generelt mange politiske overvejelser og drøftelser på energiområdet, og jeg forholder mig til spørgsmålet, når der ligger en beslutning. Vi følger gældende lovgivning på området, og de generelle politiske overvejelser giver ikke anledning til ændringer,” siger han.

S: Smuthul skal lukkes
Og den praksis kritiseres af det socialdemokratiske folketingsmedlem Mogens Jensen, som tidligere har spurgt ind til forsyningsministerens fremtidige ageren i sagen.

“Jeg har hele tiden sagt, at der er et hul i lovgivningen, som er blevet udnyttet. Og derfor glæder det mig selvfølgelig, at ministeren har meldt ud, at han vil tage initiativ til, at man fremover kun kan forrente nye investeringer i teknologi og ny infrastruktur,” siger han og fortsætter:

“Men det hjælper ikke de berørte borgere i den konkrete sag. Og derfor handler det nu om at få et konkret initiativ på banen og få det vedtaget i Folketinget, så vi får lukket det nuværende smuthul i loven.”

At det er Mogens Jensen, der plejer at beskæftige sig med bløde emner som medier og kultur, som udtaler sig i den konkrete sag, og ikke energipolitisk ordfører Jens Joel, skyldes, at Mogens Jensen siden 2005 har repræsenteret den midtjyske købstad på Christiansborg. Og derfor har et bredt lokalt netværk at trække på, som løbende har holdt ham orienteret i sagen.

Borgergruppe i kamp
En anden mand med lokalt kendskab til sagen er Per Winther-Rasmussen. Fem år af sit liv har han brugt i en fire mand stor borgergruppe, som med næb og kløer har kæmpet imod bemeldte ekstraregninger, som er blevet sendt ud til cirka 18.000 fjernvarmekunder.

“Det værste er, at kommunen aldrig har skudt penge i fjernvarmen. Man solgte hovedparten af selskabet til Dong tilbage i 2003, og da man så fandt ud af, at nye principper for værdiansættelse af selskaberne havde forøget værdien markant, søgte man om forrentning af den historisk indskudte kapital. Og det er så de penge, som man nu er i gang med at kræve op,” forklarer han.

Per Winther-Rasmussen er især utilfreds med, at kommunen højlydt har pralet af, at indtægterne fra salget og de efterfølgende fjernvarmerenter er gået til renovering af svømmehal, skoler og folkebiblioteker.

Lokal S-formand langer ud
En utilfredshed, der også kommer til udtryk i en række debatindlæg, som den socialdemokratiske lokalformand Knud Egon Poulsen har forfattet til Herning Folkeblad.

“Personligt har jeg altid ment, at fjernvarmesalget grænser til bondefangeri, da de 18.000 varmeforbrugere aldrig er blevet spurgt eller hørt. Men den kreative handel med vores Venstre-borgmester Lars Krarup i spidsen syntes åbenbart, det er rimeligt, at varmeforbrugerne skal betale to gange,” skriver han og fortsætter:

“Næste kapitel i varmesagen fra Herning bliver sandsynligvis, om det lykkes for indflydelsesrige Venstre-politikere i Herning byråd at tale energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fra hans ønske om lovændringer, der skal sikre, at de opkrævede penge kun må bruges til varmeværksdrift og vedligehold.”

Ikke opbakning til kampen
I borgergruppen har Per Winther-Rasmussen og hans tre medsammensvorne efterhånden opgivet kampen mod Herning Kommune.

Årsskiftet markerede datoen for, at den forrentede indskudskapital fra 2003-2010 på 282 millioner kroner var indbetalt. Og efter at have forsøgt at opnå fri proces til at føre sag mod kommunen, måtte man sande, at økonomi i søgsmålet ikke hang sammen.

“Alene det at søge fri proces ville koste os i størrelsesordenen 300.000 kroner. Det vil sige 75.000 pr. mand, og det er mange penge, når man er gået på pension. Og når vi så samtidig følte, at der i baglandet ikke var den store opbakning til at fortsætte kampen – blandt andet ville de lokale virksomheder ikke gøre sig uvenner mod kommunen – så opgav vi ideen om et civilt søgsmål,” forklarer han.

Det er dog ikke det samme, som at sagen som sådan er opgivet. Per Winther-Rasmussen lover herningenserne, at man vil holde et skarpt øje med kommunen, indtil det sidste punktum er sat.

Tavs Lars Krarup
Altinget har forgæves forsøgt at få borgmester Lars Krarup (V) i tale.

Dels for at høre, om han deler partifælle Søren Greens ønske om at opkræve yderligere 172 millioner kroner i forrentning til trods for regeringens ønske om hurtigst muligt at få ændret praksis.

Dels om han finder det rimeligt, at fjernvarmekunder via varmeregningen skal betale til renovering af fælles goder som skole, svømmehal og bibliotek.

Dokumentation

Læs resume af afgørelsen om forrentning af indskudskapital 2011-2017 i Energigruppen Jylland Varme A/S

1. I sagen skal Energitilsynet træffe afgørelse om forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S (herefter EGJ Varme) for 2011-2017. Temaet for afgørelsen er dels opgørelsen af indskudskapitalen, herunder af den initiale indskudskapital, og dels det konkrete skøn over størrelsen af den forrentning for 2011-2017 af indskudskapitalen, der kan indregnes i varmepriserne.

2. Under sagsbehandlingen har EGJ Varme flere gange korrigeret deres opgørelse af den initiale indskudskapital til brug for sagen til nu ca. 639 mio. kr. Den højeste opgørelse under sagsbehandlingen var ca. 651 mio. kr. den 12. juli 2016. Ud fra de foreliggende oplysninger finder Sekretariatet for Energitilsynet (herefter sekretariatet), at den initiale indskudskapital retteligt må opgøres til ca. 612 mio. kr.

3. EGJ Varme anførte i december 2014 ud fra egne beregninger, at forrentningen for periode 2011-2015 burde være i intervallet ca. 132-150 mio. kr.

4. Sekretariatet har justeret WACC-modellen. der anvendes i skønnet over en rimelig forrentning af indskudskapitalen i varmevirksomheder. Ud fra den nye WACC-model og inddragelse af øvrige kriterier finder sekretariatet, at en rimelig forrentning for EGJ Varmes indskudskapital for 2011-2017 samlet højst kan udgøre 119 mio. kr.

5. Det vurderes imidlertid, at den nye WACC-model - som er justeret ud fra den seneste økonomiske indsigt fra især den såkaldte WACC-ekspert gruppens anbefalinger fra april 2016 - af forvaltningsretlige grunde ikke kan anvendes i skønnet ved afgørelse af ansøgninger om forrentning for år forud for 2017. Dette gælder uanset, at den nye WACC-model fagøkonomisk set er mere rigtig.

6. På den baggrund finder sekretariatet med inddragelse af den tidligere WACC-model for årene 2011-2016. som blev anvendt ved Energitilsynets godkendelse i 2012 af forrentning af indskudskapital for perioden 2003-10, at der kan tillades et forrentningsbeløb på i alt 144 mio. kr. for årene 2011-2015 (hvor EGJ Varmes beregning fra december 2014 var ovennævnte ca. 132-150 mio. kr.) og 15 mio. kr. for 2016. Med støtte i den nye WACC-model kan en forrentning på 13 mio. kr. for 2017 tillades. Det giver i alt en forrentning af indskudskapitalen på 172 mio. kr. for perioden 2011-17.

7. At den nye WACC-model forvaltningsretligt vurderes at kunne bruges til støtte for vurderingen af en rimelig forrentning af indskudskapital for 2017, bygger blandt andet på, at sekretariatet i 2016 har orienteret EGJ Varme og alle andre ansøgere om forrentning af indskudskapital om, at der forventes en ændring af Energitilsynets praksis vedrørende forrentning af indskudskapital.

8. Energitilsynet har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering truffet afgørelse om følgende:

• At Energitilsynet tiltræder, at EGJ Varme i priserne kan indregne forrentning af indskudskapital for årene 2011 til 2017 på i alt 172 mio. kr., jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og jf. § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen, på følgende vilkår:

- Hvis selskabet ønsker at udnytte muligheden for at indregne forrentningen i priserne, skal indregning i priserne indledes senest 1. maj 2017, og

- selskabet skal udarbejde og indsende en plan for indregning i priserne i de kommende år af den af Energitilsynet tiltrådte forrentning af indskudskapital for årene 2011 til 2017.

9. Energitilsynet har på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering tilkendegivet følgende:

• At Energitilsynet tiltræder, at der også for alle andre ansøgere vedrørende perioden frem til og med 2016 skal foretages både et skøn over den rimelige forrentning med udgangspunkt i den gamle WACC-model, og et skøn med udgangspunkt i den justerede WACC-model, og at afgørelsen om godkendelse af forrentning for det enkelte år træffes i overensstemmelse med det gunstigste udfald for ansøgeren, med mindre ansøgeren har søgt om et andet, lavere beløb. For regnskabsår fra og med 2017 skal der alene foretages et skøn med udgangspunkt i den justerede WACC-model.

10. Energitilsynet bemyndiger samtidig sekretariatet til:

• At træffe afgørelse i alle sager om ansøgning om tilladelse til indregning af en rimelig forrentning af indskudskapitalen – både verserende og fremtidige – inden for rammerne af denne sag, inkl. bilag, herunder tilkendegivelserne ”WACC på varmeområdet”, ”Kriterier for skønnet over rimelig forrentning af indskudskapital”, ”Opgørelse af indskudskapital ved forenet produktion m.m.”, ”Principnotatet” og ”Administrationsgrundlaget”.

• At forhandle med EGJ Varme og med andre ansøgere, som får godkendt forrentning, om plan for indregning af forrentningen og til at tiltræde den, hvis varmeprisen ikke bliver urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og Energitilsynets forrentningsorden § 39.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)

0:000:00