Debat

Historiestuderende: Dronning Margrethe tager monarkiet med sig i graven

Monarkiets eksistensberettigelse forsvinder, i takt med at de kongelige kommer til at ligne naboen for enden af vejen, skriver Kasper Valentin Poulsen.

Danskerne skal passe på, hvad de ønsker sig, når de fremhæver kongehusets folkelighed og efterspørger mere af samme skuffe, skriver Kasper Valentin Poulsen.
Danskerne skal passe på, hvad de ønsker sig, når de fremhæver kongehusets folkelighed og efterspørger mere af samme skuffe, skriver Kasper Valentin Poulsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse woke-tider er det egentlig bemærkelsesværdigt, at vores fortidslevn af et kongehus ikke har været genstand for større kritik.

Måske er tiden inde til at revurdere, hvorvidt det overhovedet giver mening at have et kongehus i dagens Danmark, der principielt stritter imod alt, hvad vi som liberalt demokrati står for.

Dronning Elizabeths død 8. september markerede begyndelsen på enden for monarkiet, som vi kender det. "De fås ikke som hende mere," lød det fra kommentatorer og kongehuseksperter. En æra er gået på hæld og vil aldrig kunne genopstå.

Idéen, eller nærmere illusionen, om et folkeligt kongehus er dømt til at fejle

Kasper Valentin Poulsen
Historiestuderende

I Danmark fejrer Dronning Margrethe sit 50-års regeringsjubilæum i år. Ligesom Elizabeth har vores kunstneriske dronning tjent Danmark aldeles fremragende alene og i en årrække ledsaget af prinsgemalen, Prins Henrik, der aldrig modtog den accept han fortjente af danskerne.

I Margrethes tilfælde kunne man passende ligeledes proklamere, at "de fås ikke som hende mere," for hun har virkelig gjort det flot.

Vores dronning er, ligesom Elizabeth har været det for briterne, en fast klippe i et omskifteligt samfund. Men ligesom alle imperier går på hæld, og nye æraer opstår, vil Margrethe med tronskiftet tage monarkiet, som vi kender det, med sig i graven.

Når den tid kommer, bør vi som nation se realiteterne i øjnene og afskaffe monarkiet på respektfuld manér. Først ved afskaffelsen af arvelige privilegier efterlever vi vores demokratiske forpligtelser.

Begyndelsen på enden

Alternativet er paradoksalt nok en mere folkelig konge, som mange danskere desillusioneret forestiller sig er en positiv udvikling. Her er det vigtigt at fremhæve, at monarkiets akilleshæl ikke ligger i adskillelsen, men derimod i ligheden.

Det, der gjorde Elizabeth særlig speciel, var hendes meget distinktive adskillelse af kronen og mennesket, hvor kronen i langt de fleste tilfælde kom i første række. Hun var med andre ord en institution, et symbol og alt andet end et individ.

Læs også

Hele monarkiets eksistensberettigelse forsvinder nemlig, i takt med at de kongelige kommer til at ligne naboen for enden af vejen. Det er unægteligt en svær balancegang, da sameksistensen af et fortidslevn, som kongehuset og den moderne verden på et tidspunkt ikke længere kan udvikle sig simultant, og den ene til sidst må dø ud.

Idéen, eller nærmere illusionen, om et folkeligt kongehus er dømt til at fejle. Et medlem af kongehuset behøver blot at slå en bøvs, før man proklamerer: "Se, de er ligesom alle os andre". Men så snart de fremstår elitære som i Herlufsholmsagen falder hammeren.

Danskerne skal med andre ord passe på, hvad de ønsker sig, når de fremhæver kongehusets folkelighed og efterspørger mere af samme skuffe.

Lad os derfor fælles acceptere, at Margrethe tager monarkiet med sig i graven og dermed træde fuldt og helt ind i den moderne verden, om end et par hundrede år for sent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Præsident, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, formand, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

Dronning Elizabeth II

Dronning af Storbritannien

0:000:00