Kommentar af 
Vibe Termansen

Migrantkaos på grænsen til Polen: En katastrofe, der venter på at ske

Langs den polsk-belarusiske grænse vælter det ind med migranter, der prøver at komme til Polen og videre ind i EU. Den russisk støttede diktator, Aleksandr Lukasjenko, er ikke bleg for at ofre menneskeliv og bruger migranterne som våben. Det er benhård storpolitik, og der er ingen, der kan hjælpe dem.

Migranterne kan ikke komme frem, for der står de polske soldater. De kan ikke komme tilbage, for der står belarusiske sikkerhedsstyrker af typen skyd-først-spørg-bagefter, skriver Vibe Termansen.
Migranterne kan ikke komme frem, for der står de polske soldater. De kan ikke komme tilbage, for der står belarusiske sikkerhedsstyrker af typen skyd-først-spørg-bagefter, skriver Vibe Termansen.Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Vibe Termansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I polske medier diskuterer man, om der er krig. Er der krig, når et naboland opmarcherer soldater langs grænsen, og skyder over den? Er der krig, når nabolandets uniformerede, bevæbnede mandskab er blevet set på polsk territorium?

Er der krig, når nabolandets selvudnævnte præsident, Aleksandr Lukasjenko, lokker, tvinger, sender (anslået) 3.000-4.000 migranter til grænsen, når han, ifølge belarusiske journalister, flytter 500 migranter i militærlastbiler til grænsen mod Litauen, og menes at gøre en ny stor gruppe migranter klar; planlagt ankomst ved den polske grænse onsdag morgen?

Er der krig? Og hvis der er, hvem føres krigen så mod? Mod Polen? Mod EU? Mod Nato? Det vender vi tilbage til.

Gud er med dem

Den polske premierminister Mateusz Morawiecki besøgte tidligt i morges sammen med forsvarminister Mariusz Błaszczak de polske styrker ved grænsen, iført et fast drag om munden og en armygrøn jakke med polsk flag på skulderen.

En fælles EU-politik om flygtninge og migranter er det aldrig blevet til, trods den store krise i 2015 og trods et forsøg sidste efterår.

Vibe Termansen
Historiker og journalist

Soldaterne, politiet og grænsevagterne, der lige nu yder en stor indsats for at beskytte Polens grænse, skulle takkes personligt. På Twitter blev det promoveret med hashtagget 'MuremZaPolskimMundurem', mur om de polske uniformer.

Et højreorienteret polsk magasin har bedt sine læsere sende postkort med taksigelser, bønner og tegninger, som magasinet højtideligt kan overrække de kampklædte soldater ved grænsen, så de kan vide, at både de patriotiske læsere og Gud er med dem.

Reaktionen fra EU har ikke imponeret

Polens præsident Andrzej Duda har takket præsidenterne i Litauen, Letland, Estland, Georgien og Ukraine samt den belarusiske oppositionsleder og lovligt valgte præsident Svetlana Tikhanovskaja for deres ”støtte og forståelse”.

Det siges, at EU i stedet for at bøje sig for Lukasjenkos pres om at fjerne sanktionerne mod Belarus, barsler med flere.

Indtil videre har reaktionen fra EU dog ikke imponeret. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, tweetede i går aftes: ”Jeg opfordrer de belarusiske myndigheder til at respektere folkeretten. EU vil ikke acceptere noget forsøg på at instrumentalisere migranter til politiske formål. Vi følger nøje situationen ved EU’s grænser.”

Uha. Måske de ligefrem planlægger at holde et møde? Eller at skrive en fælles erklæring? En fælles EU-politik om flygtninge og migranter er det aldrig blevet til, trods den store krise i 2015 og trods et forsøg sidste efterår.

Migranterne har stadig flere belarusiske sikkerhedsstyrker bag sig

I mellemtiden har flere tusinde migranter overnattet ved grænsen ved Kuznica, lidt nord for Bialystok, i temperaturer ned til minus to grader. Det er koldt. Men man kan se på videoerne, der slipper ud derfra, at migranterne er klart bedre udrustede, end de migranter, der er kommet samme vej de seneste måneder.

De har vinterjakker og huer på, soveposer under armen. Og ens kuppeltelte. Det er svært at tro, at de har haft disse ting med sig fra de forskellige steder, de er hentet til Belarus' hovedstad Minsk fra. Nogen må have forsynet dem med udstyret undervejs fra Minsk til grænsen.

På nogle af videoerne kan man se familier med børn på skødet, der i nat varmede sig ved bål. De har alle slået lejr lige ved hegnet. På den anden side står 12.000 polske kampberedte polske soldater, skulder ved skulder, med hjelme og skjolde. Folkeskolen i Kuznica har sendt børnene hjem i dag og i morgen. Børnehaven holder åbent, men 81 af de 95 børn er blevet hjemme i dag.

Bag sig har migranterne stadig flere belarusiske sikkerhedsstyrker. Talspersonen for de polske grænsevagter i området, Katarzyna Zdanowicz, oplyste i formiddags, at natten var gået ”ganske roligt”, at der er rapporteret 309 ulovlige forsøg på at krydse grænsen, nogle af dem i morges, og at der høres skud fra den belarusiske side.

På en video kan man se en belarusisk soldat skyde lidt umotiveret efter migranterne. Den officielle grænseovergang ved Kuznica blev lukket klokken syv i morges. Myndighederne overvejer at lukke resten af de i alt 13 polsk-belarusiske grænseovergange.

Undtagelsestilstand ved grænsen

Hvor slem situationen ved Kuznica end er, er migranterne her ikke de eneste. Langs hele den 400 kilometer lange polsk-belarusiske grænse har det siden august væltet ind med migranter, der prøver at komme til Polen og derfra videre ind i EU, trods det massive pigtrådshegn af den særligt barske concertina-variant, Polen straks rullede ud.

En mere permanent, høj og meget moderne mur til 2,6 milliarder danske kroner er vedtaget i det polske parlament, Sejm. Ifølge den polske grænsevagt har 30.000 endnu i år forsøgt at komme illegalt ind i Polen over grænsen fra Belarus, mod blot 120 hele sidste år. I august var tallet 3.500, i september 7.700, i oktober 17.300.

Præcis hvad der sker ved grænsen er svært at vide, for den polske regering har indført en undtagelsestilstand, så ingen, heller ikke journalister eller nødhjælpsorganisationer, kan komme indenfor en zone på tre kilometer fra grænsen. EU’s grænseagentur, Frontex, der ellers har hovedsæde i Warszawa, og som er tilstede ved den litauiske grænse til Belarus, er heller ikke inviteret.

Migranter hjælpes af polakker i grænseområdet

Der kommer faktisk alligevel folk over grænsen til Polen. De tyske myndigheder beretter, at flere tusinde har klaret den hele vejen gennem Polen og nu er ankommet til Tyskland. Der er de heller ikke velkomne.

Lukasjenko er ikke bleg for at ofre menneskeliv – vi taler om en mand, der tæver sine egne statsborgere ihjel, så der er ingen grund til at bilde sig ind, at han bekymrer sig om migranterne ved grænsen.

Vibe Termansen
Historiker og journalist

Dem med børn, gravide, syge eller gamle, har sværere ved at klare sig gennem hegnet og videre. De kan heller ikke komme tilbage, for der står de belarusiske styrker og presser dem frem.

I oktober blev en kun 19-årig syrisk mand fundet druknet i grænsefloden Bug. Ifølge hans 22-årige kammerat, der klarede den over på den polske side, var de blevet skubbet i den kolde flod af de belarusiske styrker. De kunne ikke engang svømme.

De eneste, der kan hjælpe migranterne, der lige nu prøver at overleve i skoven langs grænsen, er de polakker, der bor i området.

Jeg talte for et par uger siden – anonymt – med en af dem. Hun anslog, at der højst var 50 mennesker, langs hele grænsen, der hjalp migranterne med mad, vand, varmt tøj, vinterstøvler, soveposer. Og at de næsten ikke kunne klare det mere.

Hun nærede intet ønske om at involvere sig politisk i nogen konflikt, men hun kunne ikke lade mennesker ligge og dø af kulde og mangel på mad og medicin i skoven lige udenfor hendes dør. Hvis migranterne var i en meget slem forfatning, ringede hun efter en ambulance. Men hun gjorde det nødigt, for der følger altid grænsevagter eller soldater med en ambulance, og så bliver resten af gruppen sendt tilbage over grænsen.

Migranter som våben

Sidste uge offentliggjorde en polsk organisation en video af stærkt grædende kvinder og børn i karambolage med polske grænsevagter lige på den polske side af et hul i pigtråden.

De polske grænsevagter forklarede efterfølgende, at det viser en af belarusernes metoder: at skære hul i hegnet og så først sende kvinder og børn igennem, mens de afventer grænsevagternes reaktion.

Den engelske avis The Guardian talte for nylig med en gruppe migranter i skoven ved Białowieża, lidt syd for Kuznica. De var bange for politiet (”De dræber os”), fik ingen hjælp og måtte drikke vand fra vandpytter. De var blevet sendt frem og tilbage over grænsen flere gange. En af kvinderne var fuld af sår i ansigtet. Gruppen talte blandt andet to børn, en to-årig og en baby på otte måneder.

I dag skal krisen blandt andet diskuteres i Sejm, og blandt EU-landenes ambassadører i FN. Lukasjenkos mål er ret klart: Han vil gennem en massiv konfrontation tvinge EU til at trække sanktionerne mod Belarus tilbage.

Han er ikke bleg for at ofre menneskeliv på den konto – vi taler om en mand, der tæver sine egne statsborgere ihjel, så der er ingen grund til at bilde sig ind, at han bekymrer sig om migranterne ved grænsen. Han har selv hentet dem op for at bruge dem som våben.

Vesten er enige om, at Lukasjenko er en skurk

Det er svært at forestille sig, at Lukasjenkos ”hybridkrig” ved grænsen ikke er godkendt i Moskva. En sandsynlig sideeffekt af den voldsomme konflikt med Vesten er russiske soldater i Belarus. Pris: belarusisk suverænitet. Vinder: Putin, der ønsker EU en slem vinter med energikrise, russisk orkestrerede antivaccinationskampagner og nu dette.

Sammen er både EU og Nato stærkere end Rusland, hver for sig er landene svagere. Derfor skal de splittes. Slår Polen hårdt ned på de sagesløse migranter med børn på hofterne, vil det se skidt ud i medierne. Slipper Polen migranterne ind i EU, er fanden løs i Bruxelles, lige ovenpå den meget ophedede EU-Polen stirre-konkurrence om retsstaten. Det ligner en lose-lose for Polen.

Polens premierminister Morawiecki har skrevet på Twitter (på engelsk – altså ikke til hjemmepublikummet), at det at ”forsegle den polske grænse er vores nationale interesse. Men i dag er hele EU’s stabilitet og sikkerhed på spil. Lukasjenkos hybridangreb er rettet mod os alle. Vi vil ikke lade os intimidere og vil forsvare freden i Europa med vores partnere fra Nato og EU.”

Så langt, så godt. Lukasjenko er en skurk, der henter regimekritikere ned fra luften, hvis deres fly passerer belarusisk luftrum. Den mand er grotesk, kynisk, desperat og hamrende farlig. Det er vi enige om i Vesten.

Men hvad med Polen?

Den polske viceudenrigsminister Piotr Wawrzyk har udtalt til polske medier, at der ingen grund er til at invitere Frontex ud til grænsen. Og præsident Andrzej Duda har efter endnu et krisemøde i dag udtalt, at de har kontrol over situationen og ikke har brug for Nato-støtte.

Ja, det er benhård storpolitik; en konfrontation mellem Rusland og Vesten. For migranterne er det en katastrofe, der venter på at ske. Og der er ingen, der kan hjælpe dem.

Vibe Termansen
Historiker og journalist

Hvis Polen mener, at Lukasjenko, med Putins støtte, fører hybridkrig med Polen, og hvis Morawiecki mener, at Polen vil ”forsvare freden i Europa med vores partnere fra Nato og EU”, hvorfor er Frontex så ikke til stede ved grænsen?

Og hvorfor er Natos artikel fire, der lyder sådan her: ”Deltagerne rådfører sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet,” så ikke aktiveret?

Hvis Frontex blev tilkaldt, om det så bare var med dem, der kan være bag i en Polski Fiat, så var EU til stede ved grænsen, og så var det indiskutabelt en hybridkrig mod EU, og ikke blot mod Polen.

Hvis Natos artikel fire blev aktiveret, hvis det så bare var over en kop virtuel ”rådførings”-kaffe, havde Polen også USA ved sin side - og USA kan være mere end nice to have, når Rusland og dets proselytter igen-igen nærmer sig de polske grænser.

Det ved polakkerne af bitter erfaring. Belarus har i øvrigt erklæret den 17. september for national helligdag. Det var den dag i 1939, hvor Sovjet invaderede Polen, i overensstemmelse med den hemmelige del af Molotov-Ribbentrop-pagten om at dele Polen mellem Hitler og Stalin.

Det er benhård storpolitik

Så hvorfor sker det ikke? Hvorfor hidkalder de polske ledere ikke Frontex/EU samt Nato?

Hvad hulen laver de polske soldater og grænsevagter med migranterne ude ved grænsen, som hverken journalister, nødhjælpsorganisationer, EU eller Nato må se?

Migranterne er mænd, kvinder og børn, lokket eller snydt til grænsen af EU. Nogle af dem ved ikke engang, at det ikke er Tyskland, der ligger på den anden side af grænsen.

De kan ikke komme frem, for der står de polske soldater og forsvarer Polens (og måske EU’s) suverænitet. De kan ikke komme tilbage, for der står belarusiske sikkerhedsstyrker af typen skyd-først-spørg-bagefter. Næste ladning migranter kommer i morgen.

Ja, det er benhård storpolitik; en konfrontation mellem Rusland og Vesten. For migranterne er det en katastrofe, der venter på at ske. Og der er ingen, der kan hjælpe dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andrzej Duda

Præsident, Polen
Advokat

Aleksandr Lukasjenko

Præsident, Hviderusland

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

0:000:00