Kronik

Historiker: Hvad har Putin lovet Orbán?

I sommeren 1989 stod Viktor Orbán på Heltepladsen i Budapest og krævede modigt, at russerne tog hjem. I dag laver han beskidte aftaler med den krigsforbryder-eftersøgte russiske præsident, hvilket hverken tjener Ungarns, EU's eller Natos interesser, skriver Vibe Termansen. 

17. oktober mødtes Ungarns premierminister Viktor Orbán med den russiske præsident Vladimir Putin i Kina. Mon memoet om, at Vladimir Putin er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser og underlagt hårde sanktioner fra EU og USA, har forputtet sig på den ungarske premierministers kontor, skriver Vibe Termansen.
17. oktober mødtes Ungarns premierminister Viktor Orbán med den russiske præsident Vladimir Putin i Kina. Mon memoet om, at Vladimir Putin er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser og underlagt hårde sanktioner fra EU og USA, har forputtet sig på den ungarske premierministers kontor, skriver Vibe Termansen.Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Vibe Termansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mandag 23. oktober 2023 var en travl dag i Ungarn. Ikke så travl som i 1956, selvfølgelig. På den dag begyndte ungarernes store opstand. Flere hundrede tusinder mennesker gik på gaden med en liste med 16 krav til de stalinistiske myndigheder.

Det første og vigtigste krav var dette: "Vi kræver en øjeblikkelig tilbagetrækning af alle sovjetiske tropper i henhold til bestemmelserne i fredstraktakten." Eller, som de sagde: Ruszkik haza russere, gå hjem.

Oppe foran parlamentet stod en stor menneskemængde og råbte på Imre Nagy, det mindst stalinistiske alternativ i den ungarske kommunistiske top. Klokken 21.37 blev den første demonstrant skudt og dræbt nede foran Radiobygningen. Allerede om natten rullede sovjetiske kampvogne ind i Budapest. 

1. november krævede Imre Nagy, der da var blevet premierminister, i en radiotale, at Ungarn skulle ud af Warszawapagten og bad FN om at anerkende landet som en neutral stat.Det var for meget for Moskva.

4. november blev opstanden slået endegyldigt ned, da sovjetiske kampvogne, fly og svært bevæbnede tropper indtog hovedstaden efter hårde kampe med ungarske studerende og arbejdere, mange af dem af dem blot teenagere med molotovcocktails. 

Omkring 2.500 blev dræbt, 20.000 blev fængslet, 200.000 flygtede.

Russisk-ungarsk møde

I den ungarske regering og regeringspartiet Fidesz' højtideligholdelse af årsdagen her i 2023 glimrede et bestemt ord ved sit fravær: Rusland.

Det var det kommunistiske Sovjetunionen, anført fra Moskva i Rusland, der invaderede Ungarn. Det var russerne, de ungarske oprørere ville have til at gå hjem. Udeladelsen er nok ikke tilfældig.

Selvfølgelig er det politisk, hvor man køber sin energi.

Vibe Termansen
Historiker

I forrige uge mødtes Ungarns premierminister Viktor Orbán med den russiske præsident Vladimir Putin i Kina. Putin fik en tiltrængt foto-lejlighed med en tydeligt nervøs og meget servil EU-leder. Orbán fik sikret den stadige strøm af billig russisk naturgas til Ungarn. Om aftalen også indbefattede andre mere strategiske aspekter, ved vi ikke.

Blot det, at de mødtes, er bekymrende. Måske memoet om, at Vladimir Putin er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser og underlagt hårde sanktioner fra EU og USA, har forputtet sig på den ungarske premierministers kontor? 

Ifølge talsmanden for den ungarske regering var der ikke noget at bekymre sig om. På mødet med Putin understregede Orbán vigtigheden af fred og sagde, at det er afgørende for hele kontinentet, inklusiv Ungarn, at strømmen af flygtninge, sanktioner og kampe skal slutte. I den rækkefølge.

Kredsen af EU-lande var ikke overbevist. 23. oktober holdt EU's udenrigsministre rådsmøde. Til mødet spurgte den litauiske udenrigsminister Gabrielius Landsbergis sin ungarske kollega, Péter Szijjártó, om han mon på dette møde repræsenterede Ungarns eller Kremls interesser. "Nonsens", svarede Szijjártó, men spørgsmålet er ligeså relevant, som det er flabet.

Læs også

Szijjártó, der har modtaget en fornem russisk venskabspris og ofte flyver til Moskva for at mødes med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, mente ligesom regeringstalsmanden ikke, at Putin-Orbán-mødet var et problem:

"Energikøb er ikke et politisk spørgsmål, alle køber naturgas, hvor de vil," kunne han fortælle journalister i pausen i EU-rådsmødet. "Vi taler blot ærligt om det, mens andre har en lusket holdning til det."

Det er ikke sandt. Selvfølgelig er det politisk, hvor man køber sin energi. Det erkendte selv Tyskland, kendt for sin Wandel durch Handel-politik og sin stædige fastholdelse af Nordstream II-gasledningen kort efter storskala-invasionen af Ukraine i foråret 2022.

Ikke kun et EU-problem

Men det er ikke kun i EU, at Orbáns Putin-flirt er et problem. Ungarns Nato-allierede bryder sig heller ikke om den. Efter Orbán-Putin-mødet indkaldte den amerikanske ambassadør i Budapest sine kolleger fra de andre Nato-medlemsstater – inklusiv den svenske, forhåbentligt kommende Nato-medlemsstat – til et morgenmøde på den amerikanske ambassade for at diskutere bekymringen.

Derudover blokerer Ungarn fortsat for 500 millioner euro fra den europæiske fredsfacilitet til de medlemsstater, der har leveret våben til Ukraine. I Szijjártós udlægning skyldes det, at EU har en "pro-krig" tilgang, og at Ungarn "ikke accepterer dette".

EU og Ukraine: krig. Ungarn og Rusland: fred. Skåret ud, så man kan forstå det helt ude på den ungarske puszta.

Han tilføjede, at "Ungarn er et suverænt land med en suveræn regering. Så længe denne regering er ved magten, vil vi ikke acceptere forslag eller retningslinjer fra nogen."

Vi ved ikke, om Trump kan vinde det amerikanske præsidentvalg næste år. Men jeg ville alligevel ikke lægge for mange æg i den kurv, hvis jeg var Orbán.

Vibe Termansen
Historiker

I hvert fald ikke fra dets allierede, inklusiv USA. Den ungarske regerings talsmand brugte dagen, hvor Nato-staternes ambassadører mødtes i Budapest for at diskutere Orbáns te-drikkeri med Putin i Kina, på at sprede løgne om den amerikanske ambassadør på X.

Det er ikke Biden-regeringen, Orbán sætter sine (det vil sige Ungarns) penge på. Det er tidligere præsident Donald Trump, der ligesom Putin er anklaget for forbrydelser (dog ikke krigsforbrydelser).

Vi ved ikke, om Trump kan vinde det amerikanske præsidentvalg næste år. Men jeg ville alligevel ikke lægge for mange æg i den kurv, hvis jeg var Orbán. Godt nok kaldte Trump 23. oktober Orbán for "en af de stærkeste ledere noget sted i verden," men i næste sætning fortalte han sit publikum, at Orbán er leder af Tyrkiet.

Det er han som bekendt ikke. Det er derimod Recep Tayyip Erdogan, der – også 23. oktober –underskrev protokollen om ratificeringen af Sveriges Nato-medlemskab. Dermed blev Ungarn den sidste stat, der holder Sverige ude af Nato.

Tvivlsom suverænitet

Så tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt den ungarske regering accepterer "forslag eller retningslinjer fra nogen," altså om den er så suveræn, som Fidesz påstår?

Læs også

Jeg har tidligere spekuleret over, om Orbán mon blokerer for Sveriges Nato-medlemskab for at please Tyrkiet eller Rusland, eller for at vriste flere midler ud af EU.

Hvis det var på grund af Tyrkiet, ville regeringen i Budapest allerede 23. oktober have haft travlt med at få ratificeringen til afstemning i parlamentet. Det skete ikke. På trods af, at Orbán gentagne gange har forsikret om, at Ungarn "ikke vil være det sidste land, der ratificerer". Pilen peger altså på Rusland.

Her 67 år efter den store opstand fløj Orbán hele vejen til Beijing for at bukke for Lavrov og lave beskidte aftaler med den krigsforbryder-eftersøgte russiske præsident Vladimir Putin.

Vibe Termansen
Historiker

Den ungarske journalist Viktoria Serdült har spurgt Fidesz, hvornår Sveriges Nato-medlemskab mon så vil komme til afstemning i parlamentet. Her er, hvad partiet svarede: 

"Der er ingen ændring i regeringspartiernes position, det ungarske parlament er suverænt og følger sin egen agenda."

Der er tre led i den sætning. Noget tyder på, at kun den første er sand.

I disse dage i 1956 kæmpede og døde tusindvis af ungarere for at vriste sig fri af Moskva. I sommeren 1989 stod Viktor Orbán på Heltepladsen i Budapest og krævede modigt, at russerne tog hjem.

Her 67 år efter den store opstand fløj han hele vejen til Beijing for at bukke for Lavrov og lave beskidte aftaler med den krigsforbryder-eftersøgte russiske præsident Vladimir Putin. Det tjener hverken Ungarns, EU's eller Natos interesser. Så hvad har Putin lovet Orbán?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Termansen

Historiker, forfatter og journalist
cand.mag. (Københavns Uni. 2005)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024