Historiker: Ungarns interesse i at holde Sverige ude af Nato fortaber sig i tågerne
Finland er nyt medlem af Nato, men Sverige holdes stadig uden for. Først og fremmest af Tyrkiet, men også af Ungarn. Tyrkiets motiver er tydelige, men Ungarns interesse i at holde en europæisk allieret ude fortaber sig i tågerne, skriver historiker og forfatter, Vibe Termansen.
Vibe Termansen
Historiker, forfatter og journalist”Finland vil formelt tilslutte sig vores alliance i de kommende dage. Deres medlemskab vil gøre Finland sikrere og Nato stærkere,” sagde generalsekretær Jens Stoltenberg fredag.
Men hov! Mangler der ikke noget?
Jo. Sverige mangler.
Det er der to grunde til: Tyrkiet og Ungarn.
Det er de to lande, der sidste uge endelig ratificerede Finlands ansøgning om Nato-medlemskab – og som stadig ikke har ratificeret Sveriges.
Tyrkiet, der ikke er medlem af EU, har været ret klar i mælet:
Landet forhaler Sveriges optagelse i Nato på grund af Sveriges støtte til kurdiske grupper, som den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan anser for at være terrorister.
Såvidt Tyrkiet.
Men hvorfor i alverden blokerer den ungarske regering en europæisk allierets optagelse i verdens vigtigste forsvarsalliance, alt imens Ungarns naboland Ukraine bliver angrebet?
Hvorfor ratificerer Ungarn ikke Sveriges optagelse i Nato, som premierminister Viktor Orbán allerede i november lovede sin tidligere bonkammerat, den polske premierminister Mateusz Morawiecki?
Den ungarske regerings talsmand, Zoltán Kovács, har oplistet tre grunde, der faktisk kan sammenfattes til én: Svenske politikere har sagt grimme ting om Ungarn.
For at være mere specifik, skriver Kovács, har den svenske statsminister Ulf Kristersson opfordret EU til at bryde udviklingen i Ungarn, at lægge pres på den ungarske regering og støtte oppositionen.
Og ikke nok med det.
Den svenske EU-minister Jessika Roswall har krævet, at EU tilbageholder midler til Ungarn grundet korruption og manglende overholdelse af retsstatsprincipperne, mens den svenske beskæftigelses- og integrationsminister Johan Pehrson har sagt, at ”Ungarns fremmedfjendske og nationalistiske regering fortsætter med at bryde retsstatsprincipperne”.
Og så minder Kovács om, at det ingenlunde var den ”fremmedfjendske ungarske stat” eller det ungarske ”undertrykkende regime”, der i januar brændte en koran af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm og dermed fornærmede et muslimsk Nato-medlem midt under ratificeringsprocessen.
Det sidste kan han jo have ret i. Det var en dansker.
”Ingen krig” handler om den russisk støttede fortælling om, at Nato og Ukraine selv har presset Rusland til krigen, og at Rusland har legitime sikkerhedsinteresser i Ukraine.
Vibe Termansen
Historiker & forfatter
Den ungarske undersøgende journalist Szabolcs Panyi har i en artikel peget på, at forklaringen med at svenskerne taler grimt om den ungarske regering, er ret ny.
Faktisk var det først den 17. marts, et par timer efter den tyrkiske regering annoncerede, at den ville støtte Finlands optagelse i Nato, men ikke Sveriges, at det ungarske regeringsparti meldte ud, at den ville gøre det samme.
Det ledte sidste uge, da Finlands optagelse blev ratificeret, et måbende oppositionsmedlem af det ungarske parlament til at stille det bramfri spørgsmål: ”Røvrender vi svenskerne for tyrkernes skyld?”
Sikkert er det i hvert fald, at Viktor Orbán siden sin berømte tale i 2014, hvor han lancerede begrebet ”illiberalt demokrati”, har anset Erdoğans styre som en rollemodel
Men måske det alligevel handler mere om EU? EU tilbageholder fortsat milliarder af euro i corona-genopretningsfonden på grund af Ungarns enorme udfordringer med korruption og med retsstaten.
Ikke at ratificere Sveriges Nato-medlemskab kan i den forbindelse være et godt kort for Orbán at have på hånden, hvis man da tror, han er kynisk nok til at spille det.
Den 24. februar, på årsdagen for Ruslands storstilede invasion af Ukraine, gav Viktor Orbán sit ugentlige interview til den regeringsvenlige Radio Kossuth Telex.
I interviewet sagde han blandt andet:
”Mellem os sagt er parlamentsmedlemmerne ikke helt begejstrede. Der er dem, der tænker `lad os udveksle et par ord med de gode finner og svenskere´, for det duer ikke, at de to lande beder os om hjælp, samtidig med at de spreder skruppelløse, åbenlyse løgne om Ungarn, for eksempel at der ikke er demokrati og retsstatsprincipper her.”
Her sammenkæder han altså direkte EU’s krav om ændringer i Ungarn med optagelsen af Sverige og Finland i Nato.
Endelig er der Rusland. Da Viktor Orbán forrige uge drog til EU-topmøde, skrev han på Twitter, at han havde tre ”klare og simple” punkter på dagsordenen: ”No migration! No gender! No war!”.
Migration giver sig selv, mens ”gender” handler om værdikampen og hele woke-debatten, som han har kastet sig ind i med liv og sjæl, blandt andet med den berygtede LGBT-lov fra sommeren 2021, der gør det forbudt at ”promovere" homoseksualitet til børn under 18 år.
”Ingen krig” handler om den russisk støttede fortælling om, at Nato og Ukraine selv har presset Rusland til krigen, og at Rusland har legitime sikkerhedsinteresser i Ukraine.
Ruslands interesser, i at Nato ikke bliver udvidet, er indlysende.
Ungarns interesse i ikke at udvide Nato med EU-medlemsstaten Sverige fortaber sig i tågerne. Men det forhindrer ikke Viktor Orbán og en del andre Fidesz-medlemmer i at have masser af interesse i at pleje de gode forbindelser til Rusland, russiske politikere og russiske forretningsfolk.
Ungarn har siden 2017 blokeret for, at Nato kan holde møder med Ukraine.
Spørgsmålet bør derfor være: Hvem kan stole på hr. Orbán?
Vibe Termansen
Historiker & forfatter
Den ungarske regering har forhalet, udvandet eller forhindret EU’s sanktioner mod Rusland og forbudt andre lande at levere våben til Ukraine gennem ungarsk territorium.
Mens andre EU-lande smider russiske diplomater ud, under mistanke om at de spionerer, er antallet af russiske diplomater i Ungarn øget siden 24. februar 2022.
Rusland har – også efter den 24. februar 2022 – hacket det ungarske udenrigs- og forsvarsministerium, og dermed kunnet læse med i klassificerede EU- og Nato-dokumenter, uden at den ungarske regering har reageret.
Da Finlands optagelse i Nato endelig, efter utallige udskydelser, kom til afstemning i det ungarske parlament i sidste uge, dukkede udenrigsminister Péter Szijjártó ikke engang op.
Det er ham, der mødes med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov ved alle tænkelige lejligheder, og i øvrigt selv fløj til Moskva i sommer. Og så er det ham, der sidste vinter modtog en fornem russisk venskabspris. I Moskva. Af Lavrov.
Hvilken af teorierne – EU, Tyrkiet eller Rusland – der er den bærende, er svært at sige.
Hvis man spørger, som Carnegie Europe har gjort: "Er Ungarn et EU- og Nato-medlem, man kan stole på?", må svaret være et rungende: Nej.
Men måske er spørgsmålet forkert. Som Jan C. Behrends, historieprofessor på Viadrina Universitetet, siger:
”Ungarn har udviklet sig til en maskine betjent af én mand.
Spørgsmålet bør derfor være: Hvem kan stole på hr. Orbán?
Det simple svar er: Det kan kun hr. Orbán selv. Hán er den løse kanon i Nato og EU.