Kim Simonsen, der til daglig er forbundsformand for HK, kan nu skrive endnu en post på cv'et.
Det sker, efter han blev valgt til at indtræde i Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg ved organisationens repræsentantskabsmøde tirsdag aften.
"Flygtningesituationen er de senere år rykket ind som dagsorden for arbejdsmarkedet, hvor den bedste integration i det lokale samfund er at komme ud på arbejdspladsen. Der kan jeg bidrage med min baggrund i fagbevægelsen," siger Kim Simonsen i en pressemeddelelse.
Kim Simonsen håber, at hans tidligere bestyrelsesarbejde kan bidrage til den verdensomspændende humanitære organisations arbejde i mere end tredive lande.
Ud over Kim Simonsen blev Juliane Marie Neiiendam fra Kvinderådet også valgt til forretningsudvalget, ligesom Agi Csonka blev valgt som formand for organisationen.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant


















































