Højborge: Turen går til Thulleland

REPORTAGE: Den jyske landsby Thyregod er det sted i landet, hvor Dansk Folkeparti stod stærkest ved det seneste folketingsvalg. Altinget har besøgt DF's uofficielle hovedstad, hvor en af indbyggerne hedder Kristian Thulesen Dahl.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Toke Gade Crone KristiansenPer Bang Thomsen

Vi anbefaler, at du læser denne artikel på en desktop computer, da videoer måske ikke vises korrekt på iPhone og iPad.

 

Hvis det stod til de lokale i Thyregod, boede Danmarks statsminister i en af villaerne nede ved stationen.

Hvis de alene skulle bestemme, hed landets politiske overhoved Kristian og ikke Helle. 

Kapitel 7
Kapitel 7 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kap 4  Pia
Kap 4  Pia Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Thyregod torv
Thyregod torv Foto: Toke Kristiansen/Altinget
KAP 5 BYEN THYREGOD
KAP 5 BYEN THYREGOD Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Glistrup
Glistrup Foto:
Kapitel 2 Dørken
Kapitel 2 Dørken Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Så kunne de sige hej til ham nede i Dagli’Brugsen, til forældrearrangementerne på folkeskolen eller på grønsværen, når han mandagstræner med de andre, midaldrende fodboldentusiaster i byen.

Thyregod er nemlig det sted i landet, hvor Dansk Folkeparti står allerstærkest blandt vælgerne.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Skiller
Skiller Foto:
skiller
skiller Foto:
KAP 7
KAP 7 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
KAp 4 glistrup
KAp 4 glistrup Foto:
KAp 3
KAp 3 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
KApitel 1
KApitel 1 Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Ved folketingsvalget i 2011 stemte hver tredje indbygger i den midtjyske landsby på højrefløjspartiet og dets nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, som selv har haft adresse i byen i mere end 10 år. 

Det var langt højere end landsgennemsnittet, hvor partiet kun fik 12,3 procent af stemmerne. Og intet tyder på, at vælgerhimmelflugten stopper, næste gang de lokale skal ned på skolen for at afgive deres kryds. 

Thyregod er Dansk Folkepartis kerneland. Thulleland, med et andet ord, hvor gamle, veletablerede partier som Venstre og Socialdemokraterne på mindre end 20 år er blevet trængt i baggrunden af det omdebatterede parti. 

Thyregod ligner på mange måder prototypen på en jysk landsby. Et lille, sammenfiltret lokalsamfund med små 1.400 indbyggere, som ligger en lille times kørsel fra både Kolding og Herning. 

Det var her, Danmarks åndelige landsfader N.F.S. Grundtvig voksede op og blev konfirmeret. Og da DR for et par år siden skulle finde en landsby, som kunne agere kulisse for julekalenderen “Pagten”, valgte de Thyregod. 

Men det er også en by, der ligesom resten af landsbydanmark har gennemlevet store forandringer i de seneste mange årtier. I dag er det den lokale Velux-fabrik, folkeskolen og plejecentret, som er de store arbejdspladser i byen. Resten må tage bilen eller pendlertoget for at komme på arbejde.

Udefra røber Thyregod ikke umiddelbart, hvorfor netop Dansk Folkeparti står så stærkt her.

På vejen ind fra den midtjyske motorvej mod Thyregod ligger grillbaren ”Dørken”, som med et skilt, der rejser sig højt op i tågen, lokker midtjyske trafikanter ind mod varme pølser. Ulla Olesen, som dag efter dag vender burgerbøffer og knapper colaer op, bor selv i nabobyen Give, men hun kender Thyregod rigtigt godt.

“Thyregod er et lille og roligt samfund, hvor folk holder sammen. Det er Give, hvor jeg selv bor, alt for stor til. Der kan man nemmere gemme sig i mængden,” forklarer hun, mens hun fører en nyopvredet klud over den aflange disk.

Selv om der kun er en håndfuld kilometer til Give, der er godt dobbelt så stor, er der åbenbart en verden til forskel på de to byer. 

Man må være lidt mere oppe på dupperne i Thyregod, understreger hun. Det er nemlig en by, der kræver noget af sine indbyggere. Ikke mindst engagement og velvilje, hvad enten man er tømrer, skolesekretær eller formand for et af landets største partier. 

Her gør man tingene selv, for der er ingen, der forventer, at kommunalpolitikerne inde i Vejle bekymrer sig synderligt om dem. 

Svømmehallen og badelandet er noget, de lokale selv fik stablet på benene for år tilbage, da de ikke kunne få hjælp udefra. Det samme med Thor-Cuppen, som hvert år trækker hundredevis af fodbolddrenge til byen.

“Hvis man er villig til at hjælpe til og kommer til arrangementerne, er det ikke noget problem at blive en del af lokalsamfundet,” fortæller Ulla Olesen.

Jens Riis Hansen ejer en smedje i byens udkant, lige over for byens store plejecenter. Inden for i den blå maskinhal bliver der bakset med jern og læsset i varebilen.  

Jan Riis Hansen, som er lillebror til Jens, har gjort ophold derinde, og han er en af Tordenskjolds lokale soldater, som altid tropper op, når Thyregod kræver det - også i dag.

Han er 53 år og har boet i byen i størstedelen af sit liv. 

Han er medlem af bestyrelsen i den lokale jagtforening, og bilen er lige nu tætpakket med gamle genstande og brugte remedier, som han har været ude at hente hos en af de lokale. Det årlige loppemarked, som afvikles i bededagsferien, er grunden til, at Jan er ude at "køre lopper".

Ved siden af døren til hallen står en valgplakat med Kristian Thuelsen Dahls ansigt på. Det giver altid lidt at snakke om, når kunderne træder ind i butikken.


"Han har samme holdning, men han pakker det lidt ind" (1 min) 

Jan Riis Hansen er ikke i tvivl om, hvorfor Dansk Folkepartis vælgerbase er både stor og stabil i byen. Det skyldes i høj grad partiets integrations- og asylpolitik, som harmonerer med mange af de lokales verdenssyn.

“Det er ikke helt fair, at vi har gamle gamle mennesker, som ikke kan få den ene eller anden form for støtte, selv om de har arbejdet hele deres liv, når der samtidig er familier som Levakovic-familien (berygtet sigøjnerfamilie, red.), der hver måned får tusindvis af kroner fra staten. Og jeg fatter simpelthen ikke, at man kan være fuldstændigt inde i vores sociallovgivning, når man kommer direkte fra Eritrea. Der må være nogle dygtige personer, der hjælper dem.”

Røde Kors har i flere år drevet et asylcenter i byen, og for tiden bor der omkring 120 mennesker deroppe.

På den ene side har centret været en gevinst for byen, mener Jan Riis Hansen. Det giver nemlig ekstra indtægter til det lille lokalsamfund, der ligesom resten af landsbydanmark har haft svært ved at holde gang i det lokale forretningsliv. 

På den anden side giver centret byen nogle udfordringer, forklarer han. Og når hver tiende person i bybilledet er af anden etnisk herkomst, er det fint med en vis portion skepsis over for indvandrene og asylansøgerne, mener han.

“Derfor vinder Dansk Folkeparti godt frem. Det er ikke herude, at de højst uddannede har job. Vi har mange specialarbejdere, og det er dem, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har talt til. Men der er kommet mange flere med på vognen i de seneste år. Det er ikke længere kun arbejdsmand Pedersen, som stemmer på Dansk Folkeparti,” siger han.

Der er sket meget med Dansk Folkeparti, siden det opstod fra ruinerne af Fremskridtspartiet for snart 20 år siden.

Både hvad angår indholdet og det offentlige image.

Det var den daværende fremskridtspartipolitiker Pia Kjærsgaard, som sammen med blandt andre partifællen Kristian Thulesen Dahl fik ideen til partiet.

Det skete efter et turmultarisk landsmøde i Fremskridtspartiet, hvor de interne stridigheder i Mogens Glistrups parti blev udstillet for åben skærm.

Pia Kjærsgaards mål var at skabe et højrenationalt- og socialkonservativt parti, som med en stram udlændingepolitik, en skeptisk EU-linje og en offensiv ældre- og socialpolitik skulle lokke vælgere til sig fra både blå og rød blok. Samtidig byttede hun Fremskridtspartiets ultra-liberale profil ud med en som velfærdsstatens beskytter.

Vælgerne tog forsigtigt imod partiet, som ved det første folketingsvalg i 1998 fik 7,4 procent af stemmerne. På Christiansborg blev Dansk Folkeparti dog holdt uden for politisk indflydelse, og daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) slog samtidig fast, at partiet i hans øjne aldrig ville blive stuerent.

Men det blev det dog hurtigt i mange vælgeres øjne.

 

Ved folketingsvalget i 2001 fik partiet 12 procent af stemmerne og blev samtidig parlamentarisk grundlag for den nye VK-regering. Trods offentlig skepsis formåede partiet at fastholde den position helt frem til 2011, hvor Socialdemokraterne, Radikale og SF overtog regeringsmagten.

Det skyldtes i høj grad Pia Kjærsgaards jerngreb om partiets topstyrede politiske linje og dets medlemmer. Og hvor Fremskridtspartiet fastholdt rollen som Folketingets provokerende protestparti igennem sin levetid, har Dansk Folkeparti bevidst gået efter at få indflydelse.

Da Pia Kjærsgaard i 2012 overdrog formandsstafetten til sin efterfølger, Kristian Thulesen Dahl, troede flere iagttagere, at partiet ville miste en del af sin vælgerappeal.
Men partiet er kun stormet frem siden da, og i flere meningsmålinger har det endda overhalet tidligere tiders sværvægtere som Venstre og Socialdemokraterne.

Og selv om Kristian Thulesen Dahl flere gange har prøvet at tale målingerne ned, tyder alt på, at partiet får et succesvalg, når valgknappen bliver trykket i bund. 

Det er der hvertfald mange, som tror i Thyregod.

Og en anden grund til, at partiet står så stærkt her, er utvivlsomt Kristian Thulesen Dahl - eller bare Kristian, som han hedder i byen. Her er man nemlig på fornavn med ham, hvad enten man stemmer på ham eller ej.

Kristian Thulesen Dahl bor på en sidevej til Thyregods lille hovedgade, hvor det i dag kun er bageren, den lokale brugs, frisørsalonerne, pizzeriaet og genbrugsbutikken, som kan løbe rundt.  

Hans børn går på den lokale folkeskole, der ligger tværs over for den snart 1.000 år gamle landsbykirke. Og han plejer selv at hjælpe til, når der eksempelvis er fodboldstævne i byen, fortæller Brian Sølvsten Nielsen, som er født og opvokset i byen, og som selv har børn på folkeskolen.

“Han ses næsten dagligt i byen, og han sidder eksempelvis med ved dommerbordet, når der bliver spillet fodbold hernede. Det er især sjovt for folk, der kommer udefra til stævnerne,” siger Brian Sølvsten Nielsen. 

"Nu er der snart valg, så må det være Thulle, der skal være statsminister" (1 min)

Et par hundrede meter nede af hovedgaden, ved siden af den mørklagte kro, der sidste år måtte dreje nøglen om, ligger “Frisørhuset”. Det er her, Kristian Thulesen Dahl smutter forbi, når han skal have trimmet lokkerne.

Her arbejder Karina Hviid. Hun kommer oprindeligt fra Vestsjælland, og hun har kun været her i et lille års tid. Hun tilbragte størstedelen af sin læretid i en salon i Vejle, og der var der slet ikke den samme åbenhed blandt kunderne om, hvem de stemte på. 

Især ikke, hvis krydset blev sat ud for Dansk Folkeparti.

“Det skulle man rent faktisk passe en smule på med at sige det. Jeg har oplevet en langt større åbenhed om det herude,” fortæller hun. 

“Der er faktisk en forudindtagethed om, at man stemmer på Dansk Folkeparti. Folk kan godt sige: 'Nu er det snart valg, og så skal Kristian Thulesen Dahl også blive statsminister'.”


"Klar til at tage nogle tæsk for det" (30 sek) 

En af de lokale, der stemmer på Dansk Folkeparti, er den 48-årige tømrer og butiksmontør Thorkild Bach. 

Han bor i et rødfarvet parcelhus fra sluttredserne sammen med sin kone og børn, og han har som så mange af andre i byen boet her hele sit liv.

Han lagde egentlig ud med at være socialdemokrat. Det var tilbage i starthalvfemserne, hvor han lige var blevet udlært, og hvor et svendebrev nærmest var ensbetydende med en stemme på det gamle arbejderparti. 

Sådan er det ikke længere, forklarer Thorkild Bach. Og selv om han kender Kristian Thulesen Dahl, var det ikke hans skyld, at han begyndte at stemme på partiet.

“For år tilbage fik jeg øjnene op for Dansk Folkeparti. Jeg synes især, Pia Kjærsgaard var god til at komme med sine holdninger, og hun turde at sige sin mening og var klar til at tage nogle tæsk for det,” forklarer han.

I dag placerer han altid krydset ud for liste O, når der er valg. Senest ved europaparlamentsvalget sidste år, hvor Dansk Folkeparti fik næsten hver anden stemme i byen.

Jeg kan godt være bekymret for mit arbejde (1 min)

Det er især partiets kritiske syn på EU og arbejderne fra Østeuropa, der har fået ham til at holde fast i det.

“Ind i mellem kan jeg godt føle, at mit arbejde er lidt truet. Der kommer en del østerlændinge herop, som går til en billig penge. I butiksbranchen kan vi i hvertfald mærke, at lønningerne ikke er ret høje, for ejerne ved, at de kan finde polakker og litauere, der gladeligt vil arbejde til sent på aftenen for en løn, der er det halve af vores her i Danmark,” siger han.

Derudover er der hele indvandrer- og asylspørgsmålet, som han også mener, Dansk Folkeparti er bedst til at håndtere.

“Jeg ved godt, at vi skal hjælpe andre. Men hvis vi kigger lidt nøgternt på det, føler jeg, at der er rigeligt med indvandrere i Danmark. Vi har mange indvandrerbander herhjemme, og selv om nogle af dem er født i Danmark, har de alligevel deres holdninger fra deres egne lande. Så jeg synes hvertfald, vi har nok.”

Hver mandag aften er den lokale fodboldbane reserveret til old boys-holdet, hvor Kristian Thulesen Dahl træner med.

Mørket har lagt sig over byen, og de store projektører kaster et skarpt, kunstigt lys på flokken af midalderende mænd, der lunter rundt på kunstfiberbanen. Huerne er trukket godt ned over ørerne, og de elastiske løbebukser klæber sig til deres ben.

Spørger man Kristian Thulesen Dahl om, hvorfor Dansk Folkeparti står så stærkt i byen, peger han på partiets politik og ikke sig selv.

"Der er mange, som synes, at nogle af de problemer, vi rejser, er nærværende," forklarer han.

For Kristian Thulesen Dahl er træningen et ugentligt frirum, som bliver prioriteret højt i den tætpakkede politikerkalender.

“Det er min fokusgruppe. Det er ikke alle, der stemmer på Dansk Folkeparti, og der er mange, som bruger tredje halvleg til at fortælle mig råt for usødet, hvad de mener om den politiske dagligdag. Det er fint for mig. Men ellers taler vi ikke så meget om politik,” forklarer han.

Men uanset hvilken politisk farve man har, er det ikke helt dårligt at kunne spille fodbold med statsministeren eller møde ham i Brugsen. For sådan kan det måske blive, her i Thulleland.  

"Vi står jo forholdsvist stærkt lokalt" (30 sek)

  

 

Altinget har besøgt de steder i landet, hvor partierne ved folketingsvalget i 2011 fik deres bedste valg. Dette er første reportage i serien.  

 

Thulleland Læs vores reportage om Dansk Folkepartis højborg i Thyregod her
De standhaftige Venstresoldater Læs vores reportage om Venstrehøjborgen Kalvslund her
Tvivlen nager i S-højborgLæs vores reportage om S-højborgen Randers her
Enhedlisten på NørebroLæs vores reportage om Enhedlisten på Nørrebro i København her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00