22. marts 2013 kl. 10.47
Den tidligere nationalbankdirektør og professor i økonomi, Erik Hoffmeyer, har overladt formandsstolen i Politiken-Fonden til direktøren for Statens Museum, Karsten Ohrt. Det skriver Politiken.
Siden midten af 1950'erne har Erik Hoffmeyer taget aktivt del i samfundsdebatten. Han har et omfattende økonomisk-politisk forfatterskab bag sig med beskæftigelsesproblemer som et tilbagevendende tema. Han var medlem af det første formandskab for Det Økonomiske Råd (Vismændene) 1962-65 og derefter almindeligt medlem af rådet indtil 1994.
Erik Hoffmeyer blev dr.polit. i 1958 og var fra 1959-64 professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet. Fra 1962-64 var han desuden direktør for Sparekassen Bikuben. Han var fra 1965 og frem til 1994 nationalbankdirektør og formand for direktionen i Danmarks Nationalbank.
Erik Hoffmeyer har haft en række bestyrelsesposter foruden formandsposten i Politiken-Fonden. Han har blandt andet været formand for C.L. Davids Fond og Samlinger og Fonden for træer og miljø.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































