Hummelgaard om nye dna-regler for politiet: Privatlivet må vige for retfærdigheden

Erfaringer fra udlandet har nemlig vist, at genetisk slægtsforskning kan være et effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser, som ikke har kunnet opklares ved brug af andre efterforskningsmetoder.

Genetisk slægtsforskning er således blandt andet set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i forbindelse med et pilotprojekt i Sverige til brug for opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab. 

At samtykke, eller ikke at samtykke

Lovforslaget, som i øvrigt bygger på et borgerforslag med opbakning fra over 50.000 danskere, har dog affødt debat.

Formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse, har i Altinget rejst spørgsmålet, om politiet bør kunne efterforske alvorlige forbrydelser med hjælp af genetisk slægtsforskning ved at anvende databaser, hvor brugerne ikke har givet udtrykkeligt samtykke til, at deres oplysninger anvendes til retshåndhævende formål – og om lovforslaget derfor udgør et for stort indgreb i privatlivets fred. 

Hensynet til at opklare nogle af de mest alvorlige forbrydelser og offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse går forud for privatlivets fred,

Peter Hummelgaard (S)
Justitsminister

Det er regeringens holdning, at hensynet til at opklare nogle af de mest alvorlige forbrydelser og offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse går forud for privatlivets fred på dette punkt.

Gerningspersoner, der har begået alvorlig kriminalitet, skal kort sagt ikke kunne gemme sig. Og familierne fortjener at få svar og vished.

Og de fortjener at se den person, der har ødelagt deres liv, blive stillet til ansvar.  

Som jeg dog også tilkendegav på talerstolen i Folketinget under første behandlingen af lovforslaget, ser det ud til, at to af de databaser, som politiet formentlig vil benytte sig af i første omgang, stiller krav om, at brugerne giver samtykke til, at deres data anvendes til retshåndhævende formål.  

Det handler om den rette balance

For regeringen er det centralt, at vi sikrer, at genetisk slægtsforskning kun bliver brugt i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at anvende oplysninger fra en kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til privatlivets fred.

Og jeg mener, at der med lovforslaget er fundet den rette balance. Politiet vil nemlig kun kunne anvende metoden, når tre betingelser er opfyldt: 

1. Der skal være bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen. 
2. Efterforskningen skal angå terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. 
3. Efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. 

Jeg både håber og tror, at vi med værktøjet kan sikre, at flere gerningspersoner bliver stillet til ansvar for deres grusomme handlinger.