Hun er EL-kandidaten, der kæmper for ét mandat i Vestjylland: Ideologi vinder ikke her. Det forstod Støjberg før os

Ved folketingsvalget i 2022 havde Enhedslisten et mål: De ville have et landspolitisk gennembrud. Det skulle være slut med at være et parti, der kun appellerede til akademikere i storbyerne.
Det lykkedes ikke. Partiet tabte fire mandater på landsplan, blandt andet det ene mandat i Vestjylland, hvor de måtte nøjes med 2,3 procent af stemmerne.
Ifølge Stine Ry Andersen, som i dag stiller op til Folketinget som nummer to på Enhedslistens liste i Vestjylland, har et parti som Danmarksdemokraterne – som fik 13,6 procent af stemmerne i storkredsen i 2022 – været hurtigere og bedre end socialisterne til at tale om folks hverdag.
"Folk i Vestjylland tager godt imod det, når jeg taler om deres hverdag. Det har Danmarksdemokraterne været gode til. De skruer op for hverdagen og ned for ideologi. Ideologi vinder ikke så meget her," siger hun.
I Altingets nyeste mandatprognose står Enhedslisten til endnu engang at måtte undvære et vestjysk mandat.
Stine Ry Andersen kæmper for, at den prognose ikke bliver til virkelighed.
Ligesom mig er Stine Ry Andersen student fra Herning Gymnasium. Jeg er taget tilbage til min hjemstavn for at følge hende og finde ud af, hvordan det er at føre valgkamp i en kreds, hvor ens parti står svagt. Og hvad Enhedslisten gør for at vinde provinsvælgernes gunst.
Blå plakater dominerer her
Stillede hun op i København eller Aarhus, hvor hun bor i dag, var det nok en anden sag.
På Nørrebro i København, hvor jeg selv bor, dominerer Enhedslistens, Alternativets og SF's plakater. Ingen danmarksdemokrater, ingen venstrefolk, ingen konservative.
Da jeg fra sætter kurs mod Herning HF og VUC fra banegården i midtbyen, er det modsat:
Udover en SF'er, som vil have fiskene tilbage i havene, Mogens Jensen (S) og en enkelt ung radikal fyr er det primært venstrefolk, konservative og danmarksdemokrater, der kigger på mig fra lygtepælene.
Og det er måske ikke så underligt. På Nørrebro fik Enhedslisten 23,7 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2022. I Herning Nord fik de 1,5 procent.
Så hvordan fører man en højrød valgkamp i en mørkeblå by?
Jeg fokuserer ikke så meget på huslejeloft og boligskat. Det fylder ikke meget for folk i Vestjylland.
Stine Ry Andersen (EL)
Spidskandidat til folketingsvalget, Vestjylland Storkreds
Huslejeloft fylder ikke herovre
Jeg møder Stine Ry Andersen i festsalen på Herning HF og VUC, hvor hun skal til vælgermøde med kandidater fra 11 af de opstillede partier, og spørger hende, om vælgerne her ikke går op i lejen eller kloden i det midtjyske.
"Jeg fokuserer ikke så meget på huslejeloft og boligskat, som Enhedslisten fører valgkamp på i de store byer. Det fylder ikke meget for folk i Vestjylland," fortæller hun.
Dina Raabjerg (K) har travlt med at fordele flyers på de mange stolerækker i skolens festsal. Hun er en af dem, der er kommet alene.
Mogens Jensen (S) kan til gengæld tillade sig at komme i sidste øjeblik, fordi socialdemokratiske frivillige har været her tidligt og lagt flyers og små chokoladebarer på samtlige stole.
Til min overraskelse bliver den store sal fyldt til bristepunktet af cirka 300 elever. Jeg forstår på en af dem, at de får registreret fravær, hvis de ikke dukker op.
En ung fyr synes, det er meget sjovt med politisk debat, især hvis de begynder at skændes.
Da kandidaterne hver får ét minut til at fortælle, hvad der er vigtigst for dem, taler Stine Ry Andersen om, at Herning skal være bedre, uanset hvem man er, at offentlig transport skal være bedre og billigere, og at alle skal med på den grønne omstilling.
Boligpriser, som fylder meget i debatten i København, bliver ikke nævnt med et ord. Men det gør landdistrikter og skolelukninger, og så skal det være mere attraktivt at tage offentlig transport, må man forstå på de fleste af kandidaterne.
Da der åbnes for spørgsmål fra eleverne, handler det første da også om skolelukninger og manglende offentlige transportmuligheder i landsbyer.
Betina Kastbjerg (DD) mener, at små skoler og købmænd i landsbyerne udgør hele sammenhængskraften i et samfund. Stine Ry Andersen er enig. Det hele skal ikke centraliseres i Herning.
Skal ikke akademisere tingene
Efter debatten skulle jeg egentlig have fulgt med Stine Ry Andersen op i gågaden for at uddele flyers med nogle frivillige. Men de meldte afbud.
Jeg snakker om hverdagen og bruger mig selv som eksempel, i stedet for at henvise til hvad de siger på Christiansborg.
Stine Ry Andersen (EL)
Spidskandidat til folketingsvalget, Vestjylland Storkreds
Hvad gør du for at overbevise folk i Herning om, at Enhedslisten har svar på deres problemer?
"Jeg gør mig meget bevidst om ikke at akademisere det. Jeg snakker om hverdagen og bruger mig selv som eksempel, i stedet for at henvise til hvad de siger på Christiansborg, eller hvad en eller anden undersøgelse viser," siger hun.
"Herude snakker jeg mere om demokratisk ejerskab af solceller og vindmøller, end jeg ville gøre i Aarhus. I Vestjylland bliver folk direkte berørt af det, så her lægger jeg vægt på, at de selvfølgelig skal have medbestemmelse og tjene lidt på det, fordi det generer dem."
Der er jo mange her, som er imod "jernmarker", som Danmarksdemokraterne har døbt dem. Er det aldrig svært at være den, der siger, at dem skal vi have flere af?
"Det er ikke svært, når man ser det som en samtale mere end en debat. Jeg kan jo godt forstå, at alt nyt, der bliver bygget tæt på en, er træls. Jeg ville måske have det på samme måde, hvis det var et atomkraftværk, som nogle partier foreslår."
Vi skal slå nogle myter ihjel
Hvorfor har Enhedslisten sværere ved at få fat her i forhold til i de store byer?
"Der er nogle myter, som det er vores opgave at slå ihjel. For eksempel skal jeg vise, at jeg ikke er en københavner-type, der bor på Nørrebro og aldrig har boet andre steder. Jeg er bare en borger, der gerne vil have hverdagen til at hænge sammen for alle, uanset hvem de er."
Det er lykkedes Danmarksdemokraterne at skabe en positiv fortælling om at bo på landet.
Stine Ry Andersen (EL)
Spidskandidat til folketingsvalget, Vestjylland Storkreds
Og har I været gode nok til som parti at vise, at I er for alle?
"Ja. Der er sket meget i partiet de seneste ti år, især i forhold til hvordan vi kommunikerer."
Hvorfor har Danmarksdemokraterne så bedre fat i provinsen og landdistrikterne, end I har?
"Det er lykkedes Danmarksdemokraterne at skabe en positiv fortælling om at bo på landet. På venstrefløjen har der været en tendens til at tale ned til landmændene. Og så har både DD og DF har været hurtigere til at tale om land og by og om folks hverdag."
"Det er nemmere at snakke om hverdagsproblemer, og hvordan politik kan ændre dem, end at sige, at der er en eller anden gammel gut, der mener noget særligt, ikke?"
Så de store socialistiske paroler, de bliver pakket lidt ned herude?
"Præcis. Det gemmer vi til årsmødet."
Dina Raabjerg og Stine Ry Andersen samler flyers ind fra stolerækkerne efter debatten. De fleste er blevet efterladt, så de vil genbruge dem til deres næste vælgermøde.
"Al kampagnemateriale er jo i restordre," fortæller Dina Raabjerg.
Det er tilsyneladende ikke et problem i Socialdemokratiet. De små chokoladebarer, der sad limet fast på Mogens Jensens flyers, er spist. Men hans flyers ligger stadig på stolene.
På vej til toget passerer jeg den første Enhedsliste-plakat. Den hænger i en lygtepæl for sig selv ved banegården.
















































