Hurtigt overblik: Her er de aftaler, regeringen har landet på dagen før sommerferien

Vinteren og foråret har været dramatisk på Christiansborg, og uenighederne mellem partierne har været så store, at mange politiske forhandlingsforløb er blevet udskudt og trukket i langdrag. Derfor var der samlet til bunke fredag, som reelt var sidste chance for at lande en række vigtige aftaler før sommerferien.

Og det lykkedes for regeringen at komme i hus med dem alle.

Her får du hovedpunkterne i de aftaler, der er indgået fredag.

Medieforlig
Det blev en smal aftale om fremtidens medielandskab i Danmark, da regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen blev enig med DF natten til fredag.

• Der oprettes en ny radiokanal med fokus på kultur – herunder klassisk musik – samt en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning. 
  
  
• Nedskæringer og udflytning til Radio24syv: Stationens sendetilladelse bliver udbudt til andre aktører, tilskuddet bliver skåret fra 95,3 millioner kroner til 83,9 millioner kroner i 2023, og hovedsædet skal placeres vest for Storebælt.
  
  
• Digitale nyhedsmedier vil fremover blive fritaget for at betale moms – på samme måde som trykte nyhedsmedier er det i dag.
  
  
• Public service-puljen vokser fra 35 millioner kroner årligt til 101 millioner kroner i 2023. Puljen vil have et særligt fokus på innovation og øget udbud af dansk kvalitetsindhold på alle platforme, bortset fra skrift. 
  
  
• Mere støtte til regionale og lokale medier.
  
  
• Filmstøtten øges med 120 millioner kroner.

Bock har måttet give sig på en del af sit oprindelige udspil: Salget af TV 2 bliver ikke til noget, lukningen af FM-båndet bliver udskudt, besparelsen på Radio24syv bliver markant mindre end foreslået, og TV 2's regioner slipper helt.

Én af reaktionerne på medieforliget
Socialdemokraterne står uden for forliget, og medieordfører Mogens Jensen giver hovedårsagen på Twitter:

”Smal og dårlig medieaftale der skærer 1,1 mia på dansk indhold og public service. Det betyder at danskerne får meget færre danske programmer. En svækkelse af dansk sprog og kultur. Hvad er det ambitiøse i det?”

Læs mere om medieforliget her.

Ungdomskriminalitet
Danmark får som noget nyt et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre sager, der involverer børn og unge mellem 10 og 17 år. Det er hovedelementet i den aftale, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag morgen har indgået med DF og S, om en styrket indsats over for unge kriminelle. 

• Et nyt ungdomskriminalitetsnævn kan træffe afgørelse om såkaldte ”straksreaktioner” og ”forbedringsforløb” på op til 2 år – og i særlige tilfælde 4 år.
  
  
• Der oprettes en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser bliver efterlevet.
  
  
• Det såkaldte ”ungepålæg” skal frem over kunne bruges over for børn ned til 10 år – før gjaldt det kun børn fra 12 år. Pålægget kan for eksempel være, at forældrene skal sørge for, at barnet møder i skole hver morgen og er hjemme om aftenen. Ellers kan de blive trukket i børnepenge. Kravet om en børnefaglig undersøgelse, før man bruger pålægget, fjernes.
  
  
• Indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner bliver mere ensrettet. Aftalen medfører krav om, at indsatsen på institutionen skal virke, og at der skal være en husorden efter fælles retningslinjer.
  
  
• Der åbnes for mere videoovervågning, kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse på de sikrede døgninstitutioner. Det skal blandt andet modvirke vold, trusler og indsmugling af stoffer og våben.

Én af reaktionerne på aftalen om ungdomskriminalitet
Børns Vilkår er ikke begejstret for kursen med mere straflignende foranstaltninger.

”Jeg tror faktisk kun, man komme til at stigmatisere og kriminalisere børn på en måde, der ikke er brug for. Jeg frygter, at aftalen slet ingen effekt vil have. Måske gør det faktisk tingene værre”, siger direktør Rasmus Kjeldahl til Politiken. 

Energiforlig
Der var spænding til det sidste om, hvorvidt det ville lykkes at lande et forlig om energi og grøn omstilling før ferien. Men fredag eftermiddag kunne finansminister Kristian Jensen (V) og Lars Christian Lilleholt (V) gå glade ud af forhandlingslokalet fredag - sammen med samtlige partier i Folketinget. 

Regeringen kom med sit udspil i april og har måttet give sig på en række områder.

Der bliver tre havvindmølleparker i stedet for én, og elafgiften bliver sænket i mindre omfang, end regeringen lagde op til.

”Selvfølgelig må man kunne bøje sig mod de andre, når man forhandler, så man kan få alle Folketingets partier til at synes, at det er en god aftale,” sagde finansministeren til Ritzau ifølge Jyllands-Posten fredag.

Se alle punkter i aftalen her.

Og se reaktionerne her