24. april 2013 kl. 10.09

Hver tredje vælger kræver politisk fastsat mindsteløn

MÅLING: Trods lærerkonflikt og massiv tilstrømning af uorganiseret arbejdskraft fra Østeuropa bakker vælgerne massivt op om den danske model. Hver tredje mener dog, at politikerne bør vedtage en mindsteløn for at undgå social dumping.

Jørgen Skadhede

Journalist

Trods en lærerkonflikt med beskyldninger om aftalt spil og social dumping fra østeuropæisk arbejdskraft, så bakker vælgerne massivt op om den danske model.

Næsten ni ud af ti vælgere (86,5 pct.) mener, at vi bør holde fast i den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der bestemmer løn- og arbejdsvilkår.

Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk blandt 1.038 politisk repræsentativt udvalgte danskere.

Og støtten til den danske model har intet med politisk ståsted at gøre. Selv de borgerlige vælgere støtter i massivt omfang den danske model. Over 80 procent af vælgerne fra hvert af de fire blå partier, V, K, LA og DF, mener således, at man skal holde fast i den.

Vi skal ikke have en politisk fastsat mindsteløn. Det er der mange farer ved. Det legaliserer, at politikerne blander sig i dele af løndannelsen, og vi kan ikke have en mindsteløn, der varierer alt efter, hvordan det politiske flertal udarter sig.
Harald Børsting
Formand for LO

Dansk model under pres
Intet politisk parti i Danmark stiller for alvor spørgsmålstegn ved den danske model. Også selv om den er under pres af faldende medlemstal i fagforeningerne og et stort rykind af uorganiseret arbejdskraft fra Østeuropa, som ofte arbejder til lønninger langt under almindeligt dansk niveau.

Når man kradser lidt i facaden, falder opbakningen til den danske model dog en smule. Hver tredje vælger mener således, at vi bør have en politisk fastsat mindsteløn som i mange andre lande for at undgå social dumping.

At opbakningen er så massiv til den danske model, kommer faktisk bag på en uafhængig ekspert i modellen som Søren Kaj Andersen, der er arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet.

"Set i lyset af det ret kraftige fokus på social dumping, så er det næsten overraskende, at der ikke er flere, som mener, at her skal der laves et betongulv i form af en mindsteløn, som ingen må gå under," siger Søren Kaj Andersen.

Han kan dog ikke forestille sig, at der rent faktisk vil komme en mindsteløn herhjemme fastsat af Folketinget.

"Som det ud nu, er det meget svært at se, at det skulle komme på tale. Der er ikke politisk optræk til det. Hos fagforeningerne og arbejdsgiverne har man godt nok internt nogle diskussioner om det, men det har ikke ført til håndfaste krav om en politisk fastsat mindsteløn," siger Søren Kaj Andersen.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Kilde: Målingen er foretaget af A&B-Analyse for Altinget.dk i perioden 11. april til 16. april blandt 1.041 politisk repræsentativt udvalgte vælgere.

DA og LO glad for målingen
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man godt tilfreds med den store opbakning til den danske model. Og man noterer sig, at der fortsat også er flertal for, at politikerne ikke skal blande sig ved at vedtage en mindsteløn.

Heller ikke selvom tilstrømningen af billig arbejdskraft fra Østeuropa i nogle tilfælde kan føre til ulige konkurrencevilkår. Nemlig mellem DA's virksomheder, der har overenskomst, og de uorganiserede virksomheder, der bruger den billige arbejdskraft.

"Det overrasker ikke os med den store opbakning til aftalemodellen, som vi kender den. Vi har et godt system, som fungerer. Der er også opbakning til den del af modellen, som betyder, at vi ikke har nogen lovbestemt mindsteløn. Det mener vi heller ikke, at der er nogen grund til at lave om på," siger Povl-Christian Jensen, vicedirektør i DA.

Den holdning deler man på den anden side af det faglige bord hos lønmodtagerorganisationen LO.

"Jeg glæder mig over, at så mange bakker op om den den danske model, som er den bedste måde at regulere arbejdsmarkedet på," siger LO-formand Harald Børsting.

Han afviser også enhver snak om en politisk fastsat mindsteløn trods udfordringen med social dumping fra uorganiseret arbejdskraft fra Østeuropa.

"Vi skal ikke have en politisk fastsat mindsteløn. Det er der mange farer ved. Det legaliserer, at politikerne blander sig i dele af løndannelsen, og vi kan ikke have en mindsteløn, der varierer alt efter, hvordan det politiske flertal udarter sig. Selv med de udfordringer, vi har med østeuropæisk arbejdskraft, kan jeg ikke se, at der er noget alternativ til den danske model," siger Harald Børsting.

Dansk model tæt på at være religion
At kritisere den danske model er tæt på at være et politisk tabu i Danmark. Sådan ser udlandet i hvert fald på det.

"Den danske model er tæt på at være en religion her. Ikke engang landets konservative politikere foreslår at afskaffe modellen," skrev den amerikanske avis New York Times for nyligt efter et besøg i Danmark.

Man skal kigge langt efter redepissere. Men de kan indimellem findes godt gemt af vejen i debatbøger. Som i 2001, da den nuværende undervisningsminister Christine Antorini (S) sammen med sociologen Henrik Dahl og DI-direktøren Lars Goldschmidt stillede spørgsmålstegn ved den danske model i debatbogen "Det ny systemskifte".

Under mellemrubrikken "Afskaf den danske model" taler forfatterne for, at lovgivning gennem Folketinget og EU kan forbedre forholdene for danske lønmodtagere.

"Sat lidt på spidsen kan et nostalgisk præget forsvar for aftalesystemet modvirke varetagelsen af lønmodtagernes interesse," skriver forfatterne.

Masser af lovgivning i forvejen
De gør også opmærksom på, at den danske model slet ikke er så unik, som den ofte bliver gjort til af parterne selv. Lovgivning fra Folketinget har hele tiden suppleret parternes overenskomster.

Det gælder eksempelvis med funktionærloven, barselsloven og ferieloven, som alle tre fastsætter nogle minimumsstandarder, som alle virksomheder skal leve op til, uanset om den har overenskomst eller ej.

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet gør det klart, at den danske model er under pres. Men ikke så meget, at man bør begynde at lovgive om en fælles mindsteløn for alle.

"Der er eksempler på grov underbetaling herhjemme, og der er især problemer med udstationerede medarbejdere og falske selvstændige. Men de udlændinge, som er ansat direkte i danske virksomheder, er som regel ansat på overenskomstvilkår. Den danske model er udfordret, men vi har ikke det massive problem, der gør, at nu må vi kaste håndklædet i ringen og have en politisk fastsat mindsteløn," siger Søren Kaj Andersen.

Nye vinde blæser i Norge og Tyskland
I nogle af vores nabolande er man derimod gået delvist væk fra aftalesystemet eller er på vej til at gøre det.

I Norge har man haft så store problemer med social dumping i nogle brancher, at man her har almengjort overenskomsterne inden for eksempelvis byggeri og rengøring, så de kollektive overenskomster på disse område er ophævet til lov.

I Tyskland har man længe haft mulighed for at almengøre overenskomsterne. Men med massiv indvandring af arbejdskraft og en meget lav organisationsgrad i visse brancher er det måske ikke længere nok.

Derfor har fagbevægelsen i Tyskland og det tyske socialdemokrati SPD nu gjort sig selv til fortalere for at vedtage en mindsteløn gennem lovgivning.

"Problemet i Tyskland er, at deres overenskomstsystem er fuldstændig kollapset i nogle sektorer. Det er eksempelvis sket i byggeriet, på slagterier og i landbruget, hvor langt de fleste arbejdsgivere står uden for overenskomstsystemet. Man mangler simpelthen en overenskomst, som man kan gøre almengyldig. Så er det kun tilbage at gribe til en lovbestemt mindsteløn," siger Søren Kaj Andersen.

I Tyskland er det langt under halvdelen af arbejdstagerne, der er overenskomstdækket. Det gælder trods alt stadig for næsten tre ud af fire lønmodtagere i den private sektor i Danmark.

"Vi har også områder med svag overenskomstdækning i Danmark, men vi er slet ikke der, hvor den er blæst helt væk som i Tyskland. Der er stadig meget langt, før vi nærmer os tyske tilstande," siger Søren Kaj Andersen.

Politik har aldrig været vigtigere