Hvis mænd kunne blive gravide, ville USA være fyldt med walk-in abortklinikker

Det vil få blodige konsekvenser for millioner af kvinder, at USA's Højesteret har afskaffet den føderalt sikrede ret til abort. Alligevel gør mainstream mediefolk det til et spørgsmål om føderalisme og demokrati, skriver Johanne Dalgaard.

Placeholder image
Kvinder vil dø og kvinder vil blive dømt og fængslet på det mest hjerteskærende uretfærdige grundlag - på grund af denne afgørelse, skriver Johanne Dalgaard. Foto: Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

USA’s Højesteret, der mere og mere ligner en kristen-fundamentalistisk udgave af Irans islamiske Vogternes Råd, traf fredag afgørelse om at afskaffe den føderalt sikrede ret til abort i landet ved at forkaste sin tidligere skelsættende beslutning fra 1973 i sagen Roe v. Wade.

En frygtindgydende udvikling, der vil få øjeblikkelige og blodige konsekvenser for millioner af amerikanske kvinder, der lever i konservativt ledede stater. Jeg havde forventet afgørelsen, og alligevel blev jeg, da jeg læste nyheden, grebet af en dyb rædsel.

For andre - og jeg vil aldeles uvidenskabeligt estimere, at det for langt hovedparten drejer sig om mænd – synes udviklingen at være lidt mindre akut rædselsvækkende og lidt mere anledning til at udfolde sin ofte nødtørftigt erhvervede viden om indretningen af det amerikanske styresystem og demokrati. 

I hvert fald hvis man danner sit indtryk ud fra de diskussioner, der foregår i det danske kommentariat på sociale medier. 

Jeg havde forventet afgørelsen, og alligevel blev jeg, da jeg læste nyheden, grebet af en dyb rædsel

Johanne Dalgaard

Grundargumentet, komplet med patroniserende toneleje, lyder nogenlunde sådan her: "Faktisk, lille De, er dette ikke et spørgsmål om retten til abort men et spørgsmål om synet på forholdet mellem føderalt niveau og delstatsniveau, om synet på forfatningen. Det vil nu være muligt at vedtage lovgivning om abort på demokratisk vis".

Jeg har taget en kandidatgrad i statskundskab inklusive adskillige fag om moderne amerikansk politik fra henholdsvis Københavns Universitet og JFK-instituttet ved Freie Universität og mener således selv, jeg har glimrende forudsætninger for at forstå teknikaliteterne i afgørelsen.

Når jeg alligevel er grebet af en dyb, dyb rædsel over denne udvikling, så skyldes det, at teknikaliteterne og det, der for patriark-Twitter er en spændende politologisk drøftelse om føderalisme og demokrati, ærligt talt forekommer aldeles uvæsentlige set i forhold til, at millioner af levende, åndende kvinder får frataget den fundamentale ret til at bestemme over egen krop, fordi en lille skare af fanatisk religiøse terrorister har kapret det amerikanske styresystem.

Det er i øvrigt svært at se for sig, at mainstream mediefolk og debattører ville stille op med denne særlige formalistiske nonchalance som første reaktion, hvis afgørelsen havde handlet om eksempelvis stemmeretten eller sorte menneskers rettigheder og ligestilling med hvide, der heller ikke i udgangspunktet var "forfatningssikrede" i USA.

Dette er tilsyneladende en type af afstumpethed, der er særligt reserveret til spørgsmål om kvinders rettigheder. 

Kvinder vil dø og kvinder vil blive dømt og fængslet på det mest hjerteskærende uretfærdige grundlag - på grund af denne afgørelse. Særligt fattige og underprivilegerede kvinder vil være i skudlinjen. 

Millioner af levende, åndende kvinder får frataget den fundamentale ret til at bestemme over egen krop, fordi en lille skare af fanatisk religiøse terrorister har kapret det amerikanske styresystem

Johanne Dalgaard

Det er virkeligheden lige nu, den er brutal, og den er akut, og der er, her i virkelighedens verden, hverken tegn i sol eller måne på, at de såkaldt demokratiske politiske instanser på hverken delstatsligt eller føderalt niveau kommer til at ændre substantielt ved dét.

Hjælpeløst opfordrer Joe Biden og Kamala Harris på Twitter folk til at stemme rigtigt næste gang, mens de i øvrigt sidder med hænderne i skødet og betragter store dele af fundamentet for kvinders ligestilling med mænd gå op i flammer.

Selv når Demokraterne har tilkæmpet sig en formel magt, viser de sig igen og igen helt ude af stand til at forvalte den på en måde, der meningsfuldt og substantielt driver samfundet i en progressiv retning. Hvad nytter det at stemme efter overbevisning i et system, hvor flertallets overbevisning rutinemæssigt tilsidesættes?

Vejen er tværtimod banet juridisk for at vedtage føderalt gældende lovgivning, der forbyder abort for samtlige kvinder i landet, hvilket utvivlsomt er, hvad der vil ske, næste gang Republikanerne sætter sig på magten i de såkaldt demokratiske institutioner.

Læs også

Der er således absolut ingen grund til at stille det op, som om denne afgørelse potentielt kan udmønte sig i en form for demokratisk eller decentralistisk landvinding. Det er forblommet teori og tankespind.

Der er til gengæld muligvis grund til at granske sig selv og sine prioriteringer, hvis ens første indskydelse i denne sag er at tale udenom de helt konkrete uhyrligheder, der nu vil overgå amerikanske kvinder, og i stedet give sig til at belære sit publikum om føderalisme og demokrati, jura og politik.

Modtagelsen af denne afgørelse i den danske offentlighed hidtil har i hvert fald bekræftet mig i dette: Kvinders grundlæggende rettigheder kan ikke tages for givet, heller ikke i Danmark. De skal mejsles i sten, boltes til fundamentet i samfundsordenen.

Den danske grundlov, latterligt bedaget og utidssvarende om end den er, fastslår i dag eksplicit ukrænkeligheden af sådan noget som boligen og den private ejendomsret.

Den indeholder også en bestemmelse om ukrænkeligheden af den personlige frihed, der dog ikke ekspliciterer noget om retten til at disponere over sin egen krop. Det bør den selvfølgelig gøre. Og det ville den med det, jurister kalder en til vished grænsende sandsynlighed, allerede have gjort, hvis mænd kunne blive gravide.

Hvis menneskets reproduktion rent fysiologisk havde krævet, at også mænds kroppe skulle gennemføre graviditeter, ville dette næppe nogensinde være blevet rejst som et politisk spørgsmål. Man ville formodentlig snarere have walk-in abortklinikker spredt ud over landet i cirka samme antal som frisører, tatovører og neglesaloner.

I sin kerne handler alt dette om et kvindesyn, der ikke kategoriserer kvinder som fuldgyldige mennesker med myndighed over egne kroppe. Der er for mig at se ingen andre måder at forklare den forbenede ligegyldighed over for kvinders liv og velfærd, som ønsket om abortforbud afspejler – eller den til sammenligning grotesk uproportionelle vægtning af en klump endnu ikke levedygtige cellers såkaldte "ret til liv".

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser