Kommentar af 
Ali Aminali

Ali Aminali: Stærkt troende muslimer og woketyper går hånd i hånd

Feminister og wokeister accepterer, hvordan patriarkatet lever i bedste velgående i det minoritetsetniske miljø, hvor homoseksualitet nærmest er en dødssynd, og hvor kvinder ikke har de samme basale rettigheder som majoritetsdanske kvinder, skriver Ali Aminali.

Spørgsmålet er så, om LGBT+, feministen og så videre snart indser, at der aldrig vil være plads til alt det, de kæmper for, i det muslimske samfund, skriver Ali Aminali.
Spørgsmålet er så, om LGBT+, feministen og så videre snart indser, at der aldrig vil være plads til alt det, de kæmper for, i det muslimske samfund, skriver Ali Aminali.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ali Aminali
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan er det at have stærke holdninger til patriarkatet, til ligestilling og køn, men alligevel på sin vis acceptere, at en minoritetsgruppe er ragende ligeglade?

Ali Aminali

Spol frem til året, hvor woke- og identitetspolitikken ramte vores andedam. Nøj, hvor var det interessant at observere, hvordan feminister støttede op om kampen for at bære niqab, fordi ingen skulle bede dem om at tage den af?

Nu er vi der, hvor feminister, wokeister og andre accepterer, hvordan patriarkatet lever i bedste velgående i det minoritetsetniske miljø, hvor homoseksualitet nærmest er en dødssynd, og hvor kvinder ikke har de samme basale rettigheder som majoritetsdanske kvinder.

Men der er noget, som er mere fascinerende. Det er den nye bølge af wokeislam, som har ramt Danmark. At se troende muslimer forsøge at skabe en alliance mellem wokebevægelsen og dem selv.

Man skulle tro, at det ville være en umulig opgave, da de repræsenterer det modsatte. Men nej, det er faktisk allerede lykkedes for dem at etablere denne alliance. Det skrev den ansvarlige for ekstremismeprogrammet på George Washington Universitetet, Lorenzo Vidino, om tilbage i januar 2022.

I artiklen 'The Rise of Woke Islamism in the West' fortæller han om en selverkendelse blandt muslimer. En erkendelse af, at hvis man gerne vil udfordre det demokratiske samfunds struktur, må der laves noget om.

Læs også

I stedet for åbent at "kæmpe" for sharia og islamiske værdier har man tilegnet sig en blødere linje. Samtidig har den nye generation af muslimske minoritetsetniske skabt deres egne forståelser for, hvordan sharia kan finde sin plads i et liberalt demokratisk samfund såsom det danske. Og det vigtigste: Hvordan man kan kæmpe for at værdier, som på sin vis er modsætninger, normaliseres og accepteres af majoritetssamfundet.

Hvordan har man så gjort det? Jo, ved at omfavne wokebevægelsens værdikamp. Og se – det er smart.

For hvor man før stod som en gruppe, der stillede krav på baggrund af sin tro og dedikation til Allah for at opnå belønning i efterlivet, er man nu "bare" individer, der frivilligt ønsker det hele.

Det er generelt heller ikke så svært. Man har jo længe kritiseret vestlig imperialisme og følt sig undertrykt, idet ens værdier er langt fra de vestlige værdier. Nu tilføjer man så intersektionalitet og postkolonial teori.

Og vupti – nu er studenterkørsel uden alkohol, på grund af ønsket fra en stærkt troende i klassen, bare en individuel præference, tørklædet er bare et stykke stof, at bede i arbejdstiden er ligesom at holde en rygepause og at sidde kønsadskilt, være tildækket og acceptere færre rettigheder til kvinder er nærmest feministisk.

Og her kommer det interessante: Hvis man er uenig i disse udlægninger, giver den wokeistiske form for antiracisme adgang til at råbe islamofobi og hidkalde strukturelle problemer, der undertrykker den troende muslim, som bare gerne vil leve i fred.

Det giver den troende muslim retten til at hive følelser ind i spillet og påpege, at ved at kritisere individets religiøse værdier, så sårer du individets følelser, og du undertrykker og krænker på sin vis individet. Bare se på muhammedtegningdebatten herhjemme.

Spørgsmålet er så, om LGBT+, feministen og så videre snart indser, at der aldrig vil være plads til alt det, de kæmper for, i det muslimske samfund

Ali Aminali

På den måde kan de stå side om side med feminister, antiracister og på sin vis de almene danskere med en knyttet hånd og kræve rettigheder og kæmpe mod undertrykkelse.

Spørgsmålet er så, om denne nye generation af muslimske wokeister inderligt er klar til også at kæmpe for LGBT+-individers rettigheder? Kan de støtte op omkring, at der findes flere end to køn?

Anerkender de, at racisme også eksisterer i deres egne rækker? At blandede ægteskaber anses som uværdige? Er de klar til et opgør med patriarkatet og deres egen konservative syn på familiestruktur, ligestilling og kvinders rettigheder? Eller er det imod Allahs vilje?

Ja, jeg kan blive ved. Det er de store spørgsmål, som de indtil videre har sluppet for at tage stilling til. Men måske er det på tide, at wokeister, feminister og majoritetssamfundet begynder at stille disse spørgsmål.

Det interessante er, at i selveste det muslimske miljø er man også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om man kan være woke og muslim. For ærligt talt, venter Jannah (paradiset) én, hvis man går på kompromis med sin tro?

Alligevel har muslimske wokeister, muslimske organisationer, minoritetsetniske organisationer med en stor procentdel af muslimer og partier såsom Fri Grønne med stærkt fokus på den muslimske befolkningsgruppe fundet sin plads i den identitetspolitiske bevægelse. De står side om side og kæmper for deres rettigheder.

Spørgsmålet er så, om LGBT+, feministen og så videre snart indser, at der aldrig vil være plads til alt det, de kæmper for, i det muslimske samfund. Det er i hvert fald berettiget at reflektere over det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ali Aminali

Kommende pressechef for Moderaterne (2/4-24), radiovært, forfatter, moderator
socialrådgiver (VIA University College, 2014)

0:000:00