Nu skydes en usædvanlig trepartsforhandling i gang. Her er tre ting, vi kan konkludere på forhånd
For første gang skal en regering forhandle løn med de ansatte i den offentlige sektor, når finansminister Nicolai Wammen onsdag tager imod KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne til sættemøde i ministeriet.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørDet er lidt over to år siden, at sygeplejerskernes to måneder lange strejke blev bremset med et indgreb fra Folketinget.
Onsdag starter trepartsforhandlingerne om ekstraordinære lønstigninger til velfærdsmedarbejdere, som tager afsæt i afrapporteringen fra den lønstrukturkomité, der blev nedsat som led i indgrebet.
Der er på flere måder lagt op til svære – og usædvanlige – forhandlinger. Noget ved vi dog allerede.
De seneste uger er kritikken haglet ned over statsminister Mette Frederiksen (S), som er blevet beskyldt for at underminere den danske model.
Normalt holder regeringen fingrene væk fra lønforhandlingerne og overlader det til arbejdsmarkedets parter – også i den offentlige sektor. Her er det samlede antal lønkroner fastsat på baggrund af lønudviklingen i det private, så de to sektorer følges ad. Derefter bliver stat, kommuner, regioner og fagforeninger enige om fordelingen af lønkronerne.
Arbejdsmarked
Men nu har regeringen besluttet, at kommuner og regioner skal spare tre milliarder kroner på deres administration og i stedet bruge dem på ekstra lønstigninger. Det vil sige, at andre grupper af offentligt ansatte – for eksempel plejehjemsledere, ledende sygeplejersker, socialrådgivere, viceskoleinspektører og sagsbehandlere i jobcentrene – risikerer at miste jobbet, fordi kommuner eller regioner skal spare på administrative stillinger.
Det har fået parterne i den private sektor til at råbe vagt i gevær og samtidig udløst bekymring i KL for, at andre faggrupper i protest vil stemme nej til vinterens overenskomstforhandlinger (OK24).
Derfor bliver det også et ønske fra finansminister Nicolai Wammen at få indført sammenkædning af overenskomster på det offentlige område, så enkelte grupper ikke kan gå i solo-konflikt i håb om lønstigninger eller individuelle vilkårsforbedringer. Det har de offentlige fagforeningerne dog klart afvist.
Christiansborg
