Kommentar af 
Pernille Skipper

Pernille Skipper: Wammens pokerfjæs vendte møgsag til vindersag i trepartsaftale

Nicolai Wammen har fået arbejdstagerne til at smile stort af en trepartsaftale, som deres medlemmer aldrig rigtig har bedt om, men i dén grad kommer til at betale for, skriver Pernille Skipper.

Da treparts-diskussionerne gik i gang, skrev jeg, at det lugtede af afpresning. Noget tyder på, at afpresningen virkede, skriver Pernille Skipper.
Da treparts-diskussionerne gik i gang, skrev jeg, at det lugtede af afpresning. Noget tyder på, at afpresningen virkede, skriver Pernille Skipper.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Pernille Skipper
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det startede virkelig ikke godt, da den socialdemokratiske regionsrådsformand i Hovedstaden fandt på at sende et julehjerte ud til alle sygeplejerskerne, som tak for den ekstra indsats under corona.

Det blev mildest talt ikke taget pænt imod, at det var, hvad det kunne blive til efter næsten et år med 'samfundsansvar', ekstra vagter og smitterisiko. Derefter gik det kun nedad for partiet med sygeplejerskernes strejke, et mildest talt upopulært lovindgreb og en latterliggjort lønstrukturkomité.

Men i sidste øjeblik skiftede Socialdemokraterne strategi. I stedet for at lade som om, at "arbejdsmarkedets parter" i den offentlige sektor ikke indebærer dem selv, gik de til valg på en lønpulje, der skulle ligne en indrømmelse til uligelønsramte, kvindedominerede fag.

Det var første skridt til den storsmilende Nicolai Wammen, vi så foran glasdøren i Finansministeriet i mandags. For det var her, vi første gang fik erstattet ordet "uligeløn" med "rekruttering".

Sygeplejerskernes strejke handlede ikke om, at de ville have større tillæg for at tage endnu flere skæve vagter. Det var heller ikke derfor, et flertal af jordemødrene stemte nej til deres overenskomst.

De mange tværfaglige organiseringer af også pædagoger, socialrådgivere og sosu'er skrev ikke "flere tillæg, så vi kan arbejde mere" på deres skilte og bannere.

Nej, der stod "ligeløn nu", og det handlede om, at de som faggrupper er ringere lønnet end mandsdominerede faggrupper med samme uddannelseslængde og ansvar – og at de allerede havde leveret en ekstraordinær indsats alt for længe.

Da treparts-diskussionerne gik i gang, skrev jeg, at det lugtede af afpresning. Noget tyder på, at afpresningen virkede

Pernille Skipper

At der er medarbejderflugt fra deres fag og ekstremt ringe optag på uddannelserne også, og dermed en stor rekrutteringsudfordring, som truer selve fundamentet for vores særlige danske velfærdsmodel, var et argument, men ikke det oprindelige problem.

Men allerede da den såkaldte lønstrukturkomité blev nedsat, var ordet 'ligeløn' forsvundet fra kommissoriet, og det var ikke til at spore, da Mette Frederiksen så sig nødsaget til at præsentere en lønpulje i valgkampen.

Da regeringsgrundlaget var klar, kunne alle offentligt ansatte læse, at lønpuljen skulle betales gennem 'effektiviseringer i den offentlige sektor', hvilket vil sige, at alle offentligt ansatte skal løbe hurtigere.

Og da fagbosserne og finansministeren stod foran glasdøren i Finansministeriet, tog ikke engang sygeplejerskernes forperson ordet 'ligeløn' i sin mund, ligesom ingen nævnte, hvor pengene kom fra.

Læs også

Nu var det ikke længere de offentligt ansatte selv, der krævede løn for en allerede leveret indsats. Nu var det et spørgsmål om prisen, for at de skal arbejde endnu mere.

Selv stigningen i grundlønnen er der betalt for, ikke kun med de effektiviseringer, som de offentligt ansatte selv skal levere, men også med udskudte seniordage, indskrænket strejkeret til næste års overenskomstforhandlinger med videre.

Den pressede Peter Hummelgaard (S), der stod i møg til halsen under sygeplejerskernes strejke, var erstattet af en Nicolai Wammen, som smilte på den der helt særlige måde, som kun han kan, når han kan se juleferien nærme sig i det fjerne.

Der er ikke nogen tvivl om, at det politiske håndværk hos Wammen er i orden

Pernille Skipper

Ikke nok med, at han nu kan prale med at have fået Venstre til at gå med til lønstigninger i det offentlige, så kan han også rejse rundt med en fortælling om, at han har "leveret" til sygeplejerskerne og de andre ansatte i de store velfærdsfag – selvom det, han har leveret, er noget helt andet end dét, de bad om.

Da treparts-diskussionerne gik i gang, skrev jeg, at det lugtede af afpresning. Noget tyder på, at afpresningen virkede. For der er ikke nogen tvivl om, at det politiske håndværk hos Wammen er i orden, når han kan få så mange repræsentanter for arbejdstagerne til at smile stort af en aftale, som deres medlemmer aldrig rigtig har bedt om, men i dén grad kommer til at betale for.

Det var vist efter denne aftale, og ikke i sidste uge, da der blev lavet finanslov, at Nicolai Wammen retfærdigvis skulle afspille Kenny Rogers' 'the gambler' for fulde drøn i ministerbilen på vejen hjem. Det var i hvert fald i dag, han for alvor spillede poker og vandt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00