Iben Thranholm: Staten promoverer tilbagevenden til hedenskab

DEBAT: Statstøttet promovering af hedenskab på DR og landets museer kører for fuld skrue. Derfor er der al mulig grund til at stå fast på, at kirke og stat ikke bør adskilles i Danmark, skriver Iben Thranholm.

Af Iben Thranholm
Journalist, debattør, forfatter og fhv. informationschef, Det katolske bispedømme i Danmark

I en af de seneste episoder af DR-programmet “Langt fra Borgen” havde vært Ask Rostrup inviteret Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) og tidligere klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) til at tage stilling til, om kirke og stat bør adskilles. Programmet endte dog med at blive en promovering af den form for hedenskab, som danerne dyrkede, før de blev kristne.

Efter et besøg i Københavns Domkirke trak Ask Rostrup de to gæster med til et sted, som han understregede, var forankret i den gode gamle danske muld, nemlig en vikingelandsby. En asatroende kvinde tog imod og inviterede Kjærsgaard og Helveg Petersen til at deltage i at blote, et hedensk offerritual, hvor man hylder afdøde.

Ideen med at sætte scenen hos den asatroende var at diskutere, om det er rimeligt, at andre trossamfund betaler til folkekirken over skatten, men det fremstod nu mere som en stærk markering af, at Danmark har andre guder, der er ældre end den kristne, og at troen på dem lever.

I en tid, hvor vi debatterer som aldrig før, hvad det vil sige at være dansk, virkede det, som om Ask Rostrups hensigt var at så tvivl om dansk identitet ved at lade debatten om kirke og stat foregå i forbindelse med et hedensk ritual om at blote. Er asatroen mon ikke mere dansk end kristendommen, når den går helt tilbage til vikingerne? Kan man vise folketingspolitikere, der bloter for åben skærm, så er det med til at legitimere Danmarks hedenske fortid og til at trække den ind i nutiden. 

Museer med på bølgen
På Moesgaard Museum ved Aarhus er det hedenske også i centrum, hvor man her i julemåneden kan møde ti af julens mørke væsener. Man vil gerne vise befolkningen, hvad museet kalder for den "oprindelige jul”, der er "langt ældre end vores kendskab til jesusbarnet”, som der står på museets hjemmeside.

Man lover, at de besøgende aldrig mere vil se på julebukken, luciabruden og julemanden på samme måde igen, når man kommer til at kende den rigtige historie bag deres karakterer og karakterbrist. Og det lyder da også, som om netop det er hele formålet med udstillingen – nemlig at få trængt den kristne jul i baggrunden til fordel for en mere hedensk betonet jul. 

Nationalmuseet er med på samme bølge, hvor man for tiden kan se den stærkt omdiskuterede vikingeudstilling, som den asatroende modeskaber og tv-kendis Jim Lyngvild står bag. Han har omtalt udstillingen som en hyldest til guden Odin.

Tidligere har han også sagt til BT, at kristendommen er det værste, der er sket for Danmark. Med hans egne ord har den skabt en ”nation af ynkelige, selvudslettende dovenmikler”. I stedet for at vende den anden kind til bør man gøre op med blødsødenheden, kæmpe for alt, hvad man har kært, og leve ærefuldt, mener han. Lyngvild har fået lavet en tatovering på siden af hovedet, der siger: “Odin ejer mig, jeg skylder ham alt.” 

Da jeg gik i skole, var de nordiske guder noget, der absolut begrænsede sig til historiebøgerne, så hvorfor pludselig denne ikke bare kulturhistoriske, men religiøse dyrkelse af Odin og Thor? 

Ifølge Jim Lyngvild er det, som tiltaler ved asatroen, at der ikke er så mange regler. Det betyder, at man godt kan gøre ting, der ikke er rigtige, men samtidig må man forvente, at det har konsekvenser, uden at der sidder en gud med løftet pegefinger. På den måde bliver troen et individuelt anliggende, udtaler han. 

Asatroen er basalt set udtryk for konsekvenstænkning. Man frasiger sig tilgivelse og frelse, som Lyngvild anser for blødsødenhed. 

Drop adskillelsen af kirke og stat 
Asatroende vil altså tilbage til det menneskesyn, som herskede før kristendommen, hvor enhver er sig selv nærmest. Her er der ingen Gud, der fortæller forskellen på godt og ondt, og man må lære at tage vare på sig selv. Der er heller ikke behov for en nådig Gud.

Måske netop derfor har statsinstitutionerne fået færten af, at hedenskabet faktisk passer langt bedre til et liberalistisk og ultraindividualistisk samfund end kristendommen? 

Vækkelse af de nordiske guder tog for alvor fart, da DR sendte julekalenderen “Jul i Valhal” i 2005. Interessen er ikke blevet mindre siden da. Alt tyder på, at den statstøttede promovering af hedenskab på DR og landets museer fortsætter for fuld skrue.

Derfor er der al mulig grund til at stå fast på, at kirke og stat ikke bør adskilles i Danmark.

Forrige artikel Knud Vilby: Minister hemmeligholder oplysninger om somaliere Knud Vilby: Minister hemmeligholder oplysninger om somaliere Næste artikel Trapholt: Kunstmuseer kan forebygge depression og stress Trapholt: Kunstmuseer kan forebygge depression og stress
Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

UDBUD: Det rammer medarbejderne, når et offentligt udbud som dét, Arriva vandt sidste år, presser virksomheder til at underbyde sig selv. Det mener en arbejdsmarkedsforsker, der bliver bakket op af Enhedslisten. Venstre ønsker ikke at blande sig.