Ingen erhvervsskole-reform inden jul

Regeringens højtprofilerede reform af erhvervsuddannelserne når ikke at falde på plads inden jul.

Det står klart, efter regeringen og oppositionen torsdag mødtes til de seneste forhandlinger.

"Vi skal reformere 110 uddannelser, så det er noget af et projekt, og processen er løbende blevet forsinket. Det er dog også en meget, meget vigtig reform, så jeg ser ikke noget problem i, at vi fortsætter forhandlingerne i januar," siger Lisbeth Bech Poulsen, uddannelsesordfører for SF. 

Men på grund af kommunalvalget og de langstrakte finanslovsforhandlinger blev ministeren flere gange nødt til at udskyde forhandlingerne. Derudover er der fortsat politisk uenighed om en række af reformelementerne, og i ministeriet har man nu erkendt, at det ikke er realistisk at nå i mål inden juleferien. 

Vi skal reformere 110 uddannelser, så det er noget af et projekt, og processen er løbende blevet forsinket. Det er dog også en meget, meget vigtig reform, så jeg ser ikke noget problem i, at vi fortsætter forhandlingerne i januar.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Uddannelsesordfører

Ordførerne skulle have forhandlet videre i dag, fredag, men det møde er blevet aflyst af ukendte årsager. Der er dog blevet datosat møder i næste uge, men ellers er den nye plan, at partierne skal forhandle på plads, når de vender tilbage i det nye år.

Genstridige knaster
Regeringens reformudspil blev præsenteret i begyndelsen af oktober, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slog dengang fast, at reformen stod øverst på regeringens politiske dagsorden.

Der er dog fortsat bred politisk opbakning til selve reformen, og alle Folketingets partier sidder stadigvæk med ved forhandlingsbordet. Partierne er også enige i regeringens overordnede mål om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og derfor skal undervisningsministeren nok få forhandlet en reform på plads i begyndelsen af det nye år.

Spørgsmålet er bare, om det bliver med alle partierne. Der er nemlig fortsat uenigheder blandt partierne, og der skal høvles en lang række knaster væk, før det sidst punktum i forligsteksten kan sættes.

På torsdagens møde blev der blandt andet diskuteret, hvordan man får skabt et bedre ungdomsuddannelsesmiljø på erhvervsskolerne, hvordan man gør strukturen på uddannelserne mere enkel og overskuelig, og hvordan man sikrer, at flere unge bruger en erhvervsuddannelse som et afsæt til at læse en videregående uddannelse.

Det er her, man finder nogle af de mest genstridige knaster.

Karakterkrav og økonomi splitter
Som Altinget | Uddannelse tidligere har skrevet, mener både de borgerlige og Enhedslisten, at det vil svække fagligheden, hvis man forkorter grundforløbets længde.

Ikke mindst når det kommer til hg'en, som i dag er toårig. Her har regeringen lagt op til at forkorte den til et år, men det er de andre partier imod.

Derudover er der spørgsmålet om eux'en, hvor de unge både får en studenterhue og et svendebrev. Regeringen vil gerne have, at den skal udbredes, så flere unge kan tage den, og det bakker de andre partier op om.

Men står det til Dansk Folkeparti, skal den eux-model, som regeringen har præsenteret for de merkantile uddannelser, også udbredes til alle de tekniske uddannelser. Det afviser regeringen.

Dertil mangler partierne fortsat at nå til enighed om, hvor meget vejledningen eleverne skal have i grundskolen, hvorvidt der skal indføres karakterkrav for at blive optaget på både erhvervsuddannelserne og gymnasiet, og hvordan reformen skal hænge økonomisk sammen.

Bred kritik af fleksuddannelsen
Derudover er der hele debatten om den fleksuddannelse, som regeringen vil lave til de unge, der ikke har kompetencerne til at tage en almindelig erhvervsuddannelse.

Blandt de borgerlige partier er holdningen, at den er unødvendig og spild af penge.

"Det er helt afgørende, at vi får lavet nogle mere attraktive erhvervsuddannelser, hvor vi får hævet kvaliteten. Derfor nytter det ikke noget, at regeringen vil tage penge fra erhvervsuddannelserne til at finansiere den nye fleksuddannelse. Vi kan gøre det både bedre og billigere ved at bruge de tilbud, der allerede findes i dag," siger Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen.

Heller ikke Enhedslisten er begejstret for den model, som regeringen har præsenteret i sit udspil. Da de tre regeringspartier sad i opposition, fremsatte de ellers sammen med Enhedslisten et beslutningsforslag om at etablere en fleksuddannelse.

Men ifølge uddannelsesordfører Rosa Lund har det forslag intet at gøre med den fleksuddannelsesmodel, som regeringen har fremlagt i sit udspil.

"Vi har brug for en fleksuddannelse, men det skal bare ikke være den model, som regeringen har lagt frem. Den minder alt for meget om den nuværende EGU, og derfor bakker jeg ikke op om den," siger Rosa Lund.

Erhvervsskolerne: Vi får travlt
Hos Danske Erhvervsskoler bliver beslutningen om at udskyde reformen til efter jul mødt med tilfredshed.

"Det er vigtigt, at partierne får talt tingene ordentligt igennem, og derfor er det bedre, at de bruger nogle ekstra uger på det, så de når frem til noget, der er solidt og holdbart. Reformen skal dog træde i kraft i midten af 2015, og derfor giver det os nogle udfordringer i forhold til at implementere reformen ude på erhvervsskolerne. Det er et kæmpe arbejde, og derfor får vi travlt," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.