
Innovationsfonden, der investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, får Cecilie Brøkner som ny direktør.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Hun kommer med en bred erfaring fra lederstillinger i forskellige ministerier, og det glæder Innovationsfondens bestyrelsesformand, Anders Eldrup, sig over.
”Cecilie Brøkner kommer med solid erfaring i at omsætte politik til løsninger, der kommer det danske samfund til gavn. Fonden får med hende en kompetent og meget erfaren leder, der har bevist sine evner i forhold til at sikre enkle og administrativt smidige organisationer,” udtaler Anders Eldrup i pressemeddelelsen.
Cecilie Brøkner er uddannet i statskundskab og har en master fra CBS. Derudover har hun arbejdet i flere forskellige ministerier, herunder Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Samtidig har hun også været med til at starte en virksomhed.
Med udpegelsen overtager Cecilie Brøkner dermed ledelsen af Innovationsfonden efter Anne-Marie Levy Rasmussen, som i maj 2022 skiftede til medicinalvirksomheden Bavarian Nordic.
Omtalte personer
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år




















































