Intenst lobbyarbejde for at samle videregående uddannelser

Den nuværende opdeling med de korte og mellemlange uddannelser i Undervisningsmisteriet og de lange i Videnskabsministeriet er uhensigtsmæssig, mener både erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne, der har arbejdet for at få samlet uddannelserne under et ministerium i flere år.

Nu eller først om lang tid
Med en valgkamp på vej er det nu, interesseorganisationerne skal time deres lobbyarbejde, så de kan høste frugterne af deres indsats efter valget.

"Det er nu, chancen er der," som Stina Vrang Elias, direktør i DEA (Danmarks Erhvervsforskningsakademier), siger.

Aktørerne i uddannelsessystemet forestiller sig primært at samle de videregående uddannelser i Videnskabsministeriet og retter især deres lobbyarbejde mod oppositionen, som man har forsøgt at påvirke på netværksmøder med S-formand Helle Thorning-Schmidt og SF's leder Villy Søvndal.

Der vil altid være konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne, men der er ingen grund til, at den bliver yderligere forplumret af ressortkampe mellem ministerierne.

Jens Oddershede
Formand for Danske Universiteters rektorkollegium

I anledning af DEA's årsdag på onsdag kommer organisationen i en ny rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan opbygge et mere fleksibelt uddannelsessystem. En af anbefalingerne er netop at samle de videregående uddannelser i et ministerium.

Behov for fælles uddannelsespolitik
"Vi har brug for et mere fleksibelt uddannelsessystem, men lige nu har vi tre sektorer, som kører ud af hver deres spor. Vi løser ikke alle problemer med et fælles ministerium, men det er et vigtigt skridt på vejen mod en fælles uddannelsespolitik, så det hele ikke altid ender som i forhandlingerne om globaliseringspuljen, hvor det er alles kamp mod alle," siger Stina Vrang Elias og uddyber:

"Den nuværende opdeling er ikke hensigtsmæssig for samtænkningen i uddannelsessystemet. Vi skal stadig have tre selvstændige institutionstyper, men samarbejdet skal styrkes, og arbejdsdelingen skal være mere klar, for de tre sektorer kan noget forskelligt," siger Stina Vrang Elias.

DEA er bekymret for, at fagligheden bliver spredt for tyndt ud, fordi de tre videregående sektorer konkurrerer i stedet for at samarbejde. Eksempelvis er det udbudt 295 nye uddannelser på tværs af de 3 sektorer siden 2008 svarende til en stigning på 15 procent.

Uhensigtsmæssig konkurrence
Derfor ser DEA en fare for, at der udbydes for mange overlappende fag og uddannelser i et ugennemsigtigt system, som også risikerer at udvande det faglige niveau på uddannelserne.

"Vi har to ministerier, to akkrediteringsinstitutioner, og tre sektorer, der eksempelvis alle sammen har diplomuddannelser i ledelse. Spørgsmålet er, om vi i et lille land som Danmark bruger de begrænsede ressourcer rigtigt på den måde. Konkurrencen er hård mellem de tre sektorer, og selv om konkurrence er godt, så har konkurrencen udviklet sig på en uhensigtsmæssig måde, som stiller de studerende og arbejdsmarkedet dårligere i den internationale konkurrence," siger Stina Vrang Elias.

Professionshøjskoler vil under VTU
Professionshøjskolerne er måske dem, der hidtil har arbejdet mest ihærdigt for at samle de videregående uddannelser.

"Det er internationalt set en usædvanlig konstruktion med opdelingen af de videregående uddannelse på flere ministerier. Derfor er der god grund til at overveje at samle dem i ét ministerium," siger Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolernes rektorkollegium.

For professionshøjskolerne handler det ikke kun om at skabe bedre sammenhæng og samarbejde i uddannelsessystemet. Det er også en del af den evige kamp om ressourcerne.

"Vi kan se, at vi professionshøjskoler taber ressourcekampen, og vi kan se, at skal man have flere ressourcer, så skal man ind i Videnskabsministeriets regi. Desuden tror vi, at flere andre ting kunne være lettere for os under Videnskabsministeriets vinger, eksempelvis vores mulighed for at udbyde masteruddannelser," siger Laust Joen Jakobsen.

Trods konkurrence-elementet imellem institutionerne er også Danske Universiteter varm fortaler for at samle de videregående uddannelser. Eller i hvert fald de fleste af dem.

"Vi er også tilhænger af, at vi samler i hvert fald de lange og de mellemlange videregående uddannelser. Så vil der være ét ministerium og en minister, som har ansvaret for, at der ikke skabes blindgyder for de unge i uddannelsessystemet, og det tror vi, er en fordel. Der vil altid være konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne, men der er ingen grund til, at den bliver yderligere forplumret af ressortkampe mellem ministerierne," siger Jens Oddershede, formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter.

DI træder varsomt
Flere fagforbund som eksempelvis Ingeniørforeningen støtter også tanken. Men uddannelsesverdenens aktører har endnu ikke fået fuldtonet støtte i deres lobbyarbejde af erhvervslivets magtfulde interesseorganisation DI, selvom organisationen bestemt anerkender behovet for at øge samarbejdet mellem de videregående uddannelser.

"Der har været uhensigtsmæssige forskelle i forvaltningen af de mellemlange og de lange videregående uddannelser, og dem kunne der være en pointe i at gøre noget ved med en ressortændring. Men at samle uddannelserne i ét ministerium er ikke en kamp, vi kaster os ind i med fuld kraft. Uanset hvordan man opdeler ressortområderne, så er der problematiske grænseflader, og enhver ændring vil betyde nye grænser eksempelvis mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, som man så skal være opmærksom på," siger Lars Goldschmidt uddannelsesdirektør i DI.