Internt ministernotat sår tvivl om effekten af klimatiltag på finansloven

KLIMA: I et internt notat stilles der nu spørgsmålstegn ved klimaeffekten ved at udtage landbrugsjord – et tiltag, der er sat to milliarder kroner af til i finansloven. Embedsmænd påpeger "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 

Udtagning af lavbundsjorde er et højaktuelt politisk redskab til at reducere landbrugets klimabelastning, som også blev brugt på finansloven. Men der bliver nu sået tvivl om redskabets effektivitet. 
Udtagning af lavbundsjorde er et højaktuelt politisk redskab til at reducere landbrugets klimabelastning, som også blev brugt på finansloven. Men der bliver nu sået tvivl om redskabets effektivitet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Andreas ArpHjalte T. H. KragesteenMorten ØyenSine Riis Lund

Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd sår nu tvivl om et af de mest populære virkemidler til at sænke landbrugets klimabelastning.

Det fremgår af et udkast til en orientering af fødevareminister Mogens Jensen (S) fra Landbrugsstyrelsen i slutningen af oktober, som Altinget har fået aktindsigt i.

Notatet viser, at forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord – den såkaldte emissionsfaktor – sandsynligvis ikke er korrekt.

Embedsværket stiller derfor spørgsmålstegn ved, om udtagning af landbrugsjord – som rød blok har afsat to milliarder til over de næste ti år i finansloven – er lige så effektivt, som hidtil antaget.

"Landbrugsstyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en lavere emissionsfaktor for kulstofrige jorder sandsynligvis vil have implikationer for omkostningseffektiviteten af udtagning af dårligt drænede kulstofrige jorde som klimavirkemiddel," lyder det i udkastet til ministerorienteringen. 

Udledningerne kan være overvurderet for hovedparten af de kulstofrige lavbundsjorde, fremgår det af udkastet til notat. 

"Betydelig risiko for fejlprioritering" 
Udtagning af lavbundsjorde har længe været anset som et af de mest centrale klimaredskaber i landbruget, og blandt andet derfor foreslog Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer også en stor udtagning af landbrugsjord i februar

Det er også nævnt i forståelsespapiret som et redskab, regeringen vil gøre brug af, og der er allerede afsat to milliarder kroner i finanslovsaftalen til formålet.

Men Landbrugsstyrelsen konstaterer i notatet, at der er "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan", hvis ikke behovet for mere viden bliver dækket. Og at det vil kræve "flere års studier" at få den nødvendige viden på området.

Læs også

Skal ikke blive en showstopper
Ministerorienteringen ender dog med at blive ændret. I starten af november beder ministeriet nemlig om, at Landbrugsstyrelsen ændrer notatet:

"Det bør tydeliggøres i cover (notatet, red.), at der kan arbejdes videre med udtagning af lavbundsjorde i nuværende ordning, og at dette fortsat er omkostningseffektivt i forhold til mulige handlinger i landbruget," lyder det.

I en intern mailkorrespondance i Landbrugsstyrelsen forklarer en embedsmand den nye bestilling med, at departementet er bekymret for det første notat.

"Konkret er (medarbejders navn, red.) bekymret om, som sagen er fremlagt i vores notat, at den kan blive en showstopper for lavbundsordningen – og det skal den jo helst ikke være," lyder det i mailen.

I den ændrede orientering til ministeren bliver det blandt andet konstateret, at "den nye viden fra AU (Aarhus Universitet, red.) ikke ændrer ved, at udtag af kulstofrige lavbundsjorde er et brugbart klimavirkemiddel" med henvisning til, at der "fortsat er et stort omfang arealer, der er veldrænede, (som man derfor vil have en god effekt ved at udtage)".   

Minister svarer ikke
Altinget har spurgt fødevareminister Mogens Jensen (S), hvorvidt han kan vide sig sikker på, at de to milliarder kroner, der er sat af på finansloven til at tage klimabelastende lavbundsjord ud af produktion, er brugt effektivt.

Men svaret kommer fra Miljø- og Fødevareministeriet:

"De to milliarder kroner er afsat – men hvordan de konkret anvendes skal parterne mødes om i 2020, når der ligger et fagligt bud på en hensigtsmæssig udmøntning. Ministeriet er ikke i tvivl om, at det fortsat er en klog udmøntning, der vil få en væsentlig effekt," skriver ministeriet i en mail.

DF kalder de nye oplysninger "stærkt bekymrende", men Enhedslisten ser anderledes på det. Læs mere på Altinget Energi og Klima.

Dokumentation

SAGEN KORT 
Altinget kunne onsdag fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august har været bevidst om en fejl i opgørelsen af klimabelastende lavbundsjorde i Danmark.

Umiddelbart efter beder Landbrugsstyrelsen Aarhus Universitet om at redegøre for fejlens konsekvenser. Og i oktober får styrelsen og ministeriet svar på, at fejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.

Det fremgår dog også af redegørelsen, at det er usikkert, hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er. Ministeriets embedsmænd konkluderer derfor, at det er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forventes at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene.

Embedsmændene frygter helt konkret "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler" og sætter derfor et arbejde i gang, hvor Aarhus Universitet skal fastlægge nye opgørelser over lavbundsjordenes klimabelastning. Dette sker med henblik på at afklare usikkerhederne, inden arbejdet med klimahandlingsplanen begynder.

I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde.

TIDSLINJE
På baggrund af oplysningerne fra de mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået aktindsigt i, følger her en tidslinje over forløbet.

  • 12. august 2019: Landbrugsstyrelsen indkalder til møde, efter at styrelsen har opdaget en uoverensstemmelse i data fra Aarhus Universitet om udbredelsen af lavbundsjorde i Danmark.
  • 16. august 2019: På et møde med Landbrugsstyrelsen bekræfter Aarhus Universitet, at der er en regnefejl i opgørelsen af lavbundsjorde. Fejlen betyder, at det reelle areal af lavbundsjorde udgør 171.000 hektar og ikke 108.000 hektar, som man hidtil har troet.
  • 27. august 2019: Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard orienteres om regnefejlen.
  • 28. august 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller en redegørelse fra Aarhus Universitet, der skal besvare, hvordan fejlen er opstået, og hvilke rapporter, analyser og notater der bygger på forkerte oplysninger som følge af fejlen.
  • 29. august 2019: Fødevareminister Mogens Jensen (S) bliver orienteret om regnefejlen og får desuden udleveret et notat i tilfælde af eventuelle spørgsmål fra pressen.
  • 3. september 2019: Aarhus Universitet afleverer den første redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Her konstateres det, at 19 publikationer og fem notater fra DCA og DCE, otte nationale emissionsopgørelser rapporteret til UNFCCC og seks basisfremskrivninger er påvirket af fejlen.
  • 3. september 2019: Regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og Radikale, tager hul på forhandlingerne om en ny klimalov.
  • 6. september 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller formelt en varslet ny redegørelse fra Aarhus Universitet, der blandt andet skal beskrive fejlens konsekvenser for Danmarks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner.
  • 2. oktober 2019: Regeringen præsenterer sit forslag til finansloven for 2020.
  • 21. oktober 2019: Aarhus Universitet afleverer den anden redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Heri konkluderes det blandt andet, at regnefejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
  • 24. oktober 2019: Landbrugsstyrelsen udarbejder en ministerorientering, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager senest 30. oktober. I orienteringen fremgår de 1,6 millioner ton i merudledning.
  • 20. november 2019: Zenia Stampe (R) offentliggør regnefejlen på Facebook, efter hun bliver orienteret om den få dage før på et møde med de øvrige fagordførere.
  • 21. november 2019: Aarhus Universitet bekræfter fejlen over for Politiken og Berlingske.
  • 2. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet bliver enige om en finanslovsaftale for 2020. Finansministeriet vurderer, at initiativerne i aftalen vil reducere drivhusgasudledningerne med 0,5 millioner ton.
  • 6. december 2019: Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Aarhus Universitet afleverer sin sidste redegørelse.
  • 6. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti bliver enige om en aftale om en ny klimalov.
  • 17. december 2019: I et svar til Folketinget oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton som følge af regnefejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00